Forrige - Næste

FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

NR. 3/2017

SIDE 5/21

Forældre til kommende skolebørn:

”Det tænker vi over,
når vi skal vælge skole”

Miriam Grønhøj

 

”Jeg er selv lærer og

arbejdede på en stor folkeskole

i København, men da mine

 børn snart skal begynde i

skole er jeg flyttet til Vendsyssel,

 hvor jeg selv er opvokset.

Jeg vil nemlig gerne have, at mine børn skal gå på en lille skole, hvor der er mindre klasser, mere ro og mere tid til den enkelte elev. Vi valgte Lønstrup, fordi der er en lille lokal skole. Det er så en friskole. Egentlig går jeg ind for folkeskolen politisk og værdimæssigt, men når de små folkeskoler er blevet lukket, er der kun friskolerne tilbage, hvis man ønsker en lille skole til sine børn.”

Regina

Birkemosegård

 

”Jeg har egentlig skrevet

mit barn op til en tysk

privatskole. Det tyske er

vigtigt for mig, fordi jeg selv kommer fra Østrig. Min mand synes dog, at vi skal vælge den lokale folkeskole, så vi ikke skal køre vores børn i skole og rundt til legeaftaler. Jeg kan godt se fordelen i, at ens klassekammerater bor i nærheden. Jeg har tjekket målingerne på den lokale folkeskole og de ligger ret godt på faglighed og trivsel. Jeg kan også godt lide, at der er mere mangfoldighed i folkeskolen end i den tyske privatskole, hvor vi forældre ligner hinanden meget.”

SCROLL NED

Louise Schaldemose

 

”Vi har kun hørt godt om de lokale

folkeskoler fra de andre forældre,

så vi synes ikke der er grund til at

bruge krudt på at køre væk fra

lokalområdet for at aflevere vores børn i privatskole. Det er vigtigt for os, at skolen er tæt på, så det giver mening i hverdagen. Derudover er det vigtigt, at skolen har gode faciliteter og gode lærere.”

SCROLL NED

Claus Fugl Laursen

 

”Jeg gik selv på en multietnisk

skole som barn, hvilket har

gjort, at jeg har venner i dag

 med alle mulige forskellige

baggrunde. Det giver noget

mangfoldighed, at man ikke kun går i skole med folk, der ligner en selv. Derfor synes jeg, at vi skal vælge folkeskolen til vores børn. Fordelen ved friskoler er måske, at de er mere involverende, så forældrene er mere med til at styre det. Det er nok mere vores måde at gå til det på, mens vores forældre overlod det hele til lærerne.”

Debbie Stieper

 

”Jeg har valgt den folkeskole,

der ligger tæt på vores hjem,

for det er vigtigt for mig, at

min søn let kan rende over til

kammeraterne. Jeg har kun

hørt godt om den og har set et sted på nettet, at den har fået 9 ud af 10 stjerner. Min søn behøver ikke at få topkarakterer. Bare han følger med. Det er meget vigtigere med trivslen. At han har det godt.”

LÆS OGSÅ:

Skolebørn nr. 3 2017 INDHOLD