Vil du have Skolebørn i din indbakke? Klik her

Forrige - Næste

FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

NR. 4/2018

SIDE 13/18

“Jamen, alle de andre må!”

Unge tror generelt, at langt flere af deres jævnaldrende drikker, ryger og stjæler, end det er tilfældet. Og at de gør det mere, end de gør. En god snak og fælles regler i forældregruppen kan være med til at forhindre, at de unge forsøger at følge trop med misforståelsen, lyder det fra SSP. Det er en fordel at begynde med chokolademadder og mobiltelefoner.

Det begynder allerede, når børnene siger til deres forældre, at alle de andre i klassen må få pålægschokolade med i madpakken. At alle de andre har en mobiltelefon, og at alle de andre må være oppe længere, end de selv må. Og det fortsætter med øl, cigaretter og gå-hjem-tider fra fester. Mange unge mennesker har en idé om, at deres jævnaldrende drikker mere end dem selv, ryger mere end dem selv og generelt lever et liv med mere risikofyldt adfærd. Det kaldes flertalsmisforståelser.

   Nogle gange tror barnet selv på, at alle de andre må. Andre gange kan det være et trick til at overtale forældrene. Lige meget hvad, kan det være let for forældre at hoppe i med begge ben og ændre reglerne for sit barn eller sine egne holdninger, hvis man tror på, at alle de andre godt må. Og så risikerer man, at barnet udvikler en adfærd, der i virkeligheden langt fra er ligesom alle de andres.

 

 

SSP-programmer mindsker risikoadfærd

Derfor er det vigtigt at få arbejdet med flertalsmisforståelser med både børn og forældre, mener Benny Husted, der er SSP-konsulent og formand for SSP-samrådet, der er den landsdækkende paraplyorganisation for det kriminalpræventive arbejde mellem kommuner og politi.

   Det arbejde udfører SSP’erne rundt i hele landet med forskellige - men rimelig ens - programmer.

   ‘Det er sejt at sige nej’, ‘En teenager i familien’, Hvad jeg tror om andre’ - kært barn har mange navne. Fælles for programmerne er, at de bygger på forskning, der viser, at man ved at tage disse snakke med eleverne om fx alkohol eller rygning ikke bare ændrer på elevernes adfærd på de områder. Nej, det ændrer elevernes risikoadfærd på rigtig mange punkter.

   Ringstedforsøget og senere AarhusEksperimentet er forgængere til de forsøg og programmer, man ser nu. I disse forsøg viste det sig, at noget af det, der virkede allerbedst, var at lade de unge selv være med til at finde ud af, hvordan det i virkeligheden så ud med for eksempel indtagelse af alkohol. Forsøgsdeltagerne havde et overdrevet billede af hinandens forbrug, og da de lærte, at det reelt ikke var sådan, det stod til, begyndte de selv at drikke mindre.

   Blandt deltagerne i AarhusEksperimentet havde 32 procent af eleverne i 6-8. klasse prøvet at drikke alkohol, mens det på kontrolskolerne var 49 procent.

   “Det virker forebyggende - også på den lange bane. Det er det, der er rigtig interessant i det. Det, at vi kan påvirke dem til, at deres adfærd generelt set bliver bedre. Det er jo mega interessant!” siger Benny Husted.

 

 

Fælles regler i forældregruppen

Ligesom det for de unge kan have en positiv effekt at blive gjort opmærksomme på, at de forestillinger, de har omkring deres jævnaldrendes forbrug af for eksempel alkohol, måske ikke er helt nøjagtige, kan det også være befriende at have nogle fælles regler, rammer eller retningslinjer at navigere ud fra. De kan for eksempel aftales til forældremøderne.

   “Mennesket kan godt lide, at der er nogle rammer, der siger, hvad vi må, og hvad vi ikke må. Det gør det lettere for os at manøvrere. For unge mennesker kan det være rart at vide, at der er nogle regler, og at de andre altså heller ikke må drikke alkohol,” siger Benny Husted.

   Han understreger at reglerne selvfølgelig skal hænge sammen med nogle normer. De skal afspejle nogle værdier.

I SSP-regi taler de om rammer, retning og relationer. Rammerne betyder, at forældre skal være tydelige i forhold til at fortælle deres børn, hvad de må og ikke må. Retningen viser, hvilke normer, man sigter efter, og forældrene skal være gode rollemodeller. Til sidst er det vigtigt, at man engagerer sig i børnene. De skal have nogen at koble sig til - nogen de kan tale med. Det kan være forældrene, men det kan også være en anden betydningsfuld voksen.

   “Det nytter virkelig, at forældre er tydelige med nogle klare rammer, men det kan også være svært. Man kan nemt blive bange for, at man kommer til at sætte nogle restriktioner, der gør, at ens barn falder uden for fællesskabet,” siger Benny Husted.

 

Top 10.

På disse områder ønsker forældre fælles regler:

1:  Alkohol: 83 %

2:  Fødselsdagsgaver: 76 %

3:  Rygning: 70 %

4:  Mobiltelefoner i skolen: 66 %

5:  Konflikthåndtering: 60 %

6:  Sociale medier: 45 %

7:  Brug af cykelhjelm: 36 %

8:  Slik og søde sager: 23 %

9:  Medbragt legetøj i skolen: 23 %

10:  Computerspil: 21 %

Kilde: Magasinet Skolebørns undersøgelse. 1442 forældre har markeret de områder, hvor de synes, at fælles retningslinjer er en god idé. Listen er en samlet oversigt, og der er tale om forældre med børn på alle forskellige klassetrin.

 

Regler mindsker alkoholforbrug

Benny fortæller, at undersøgelser viser, at op mod 90% af de unge, der gerne må drikke for deres forældre, drikker. Hos dem, der ikke må drikke, er det kun 20%, der drikker alligevel.

   “Som forælder kan man godt have brug for at læne sig op ad fællesskabet for eksempel med fælles regler. Selvfølgelig vil der være nogen, der er uenige, og som ikke vil lade andre bestemme over deres børn, men der er altså også forældre, der har brug for den hjælp til at sætte rammerne,” siger Benny, der oplever, at der er en tendens til at forældre i dag er blevet mere egenrådige.

   “Man møder af og til sådan en ‘jeg står på mål for mit barn, og jeg vil ikke stå på mål for andres’-indstilling,” siger han.

   Benny Husted foreslår, at man løbende kigger på de fælles regler, man får lavet til forældremøderne. Laver man en fælles regel i 7. klasse, så kan det være en god idé at kigge på den igen i 8. klasse.

   Starter man tidligt med at lave fælles regler om for eksempel cykelhjelme eller sociale medier, bliver det også lettere at tage snakken og lave fælles regler i de større klasser.

 

 

 

Bennys tip til forældre:

Spørg ind!

Benny Husted, der er SSP-konsulent og formand for SSP-samrådet, fortæller, at det som regel langt fra er alle de andre der må det ene eller det andet.

   “Hvis ungerne kommer hjem og siger, at alle de andre må drikke alkohol, så kan man jo starte med at spørge ‘hvem er alle de andre? - skriv lige deres navne ned’, og så vil man typisk opleve, at det faktisk kun er halvdelen af de andre,” siger han.

   “Og hvis man så spørger igen: ‘Hvis jeg nu kontakter forældrene til dem, du har skrevet ned, og spørger om det er rigtigt, hvad får jeg så at vide?’ Så ryger det måske ned på en fjerdedel af eleverne, og hvis man så rent faktisk kontakter dem, så er det sikkert endnu færre.”

Det kan
skolebestyrelsen gøre

• Diskutér, om I vil lave en tilføjelse eller lignende i jeres princip for forældremøder, hvor I anbefaler, at der løbende diskuteres fælles retningslinjer på forskellige områder. I kan også foreslå en plan for, hvornår hvilket område kan diskuteres i klasserne, hvis forældrene finder det relevant - fx slik og søde sager i 0. klasse, mobiltelefoner i 3. klasse samt alkohol, rygning og fester i 7. klasse.

 

• Klæd kontaktforældrene på til at tage diskussionerne til forældremøderne og sætte de fælles retningslinjer på dagsordenen. I kan for eksempel sende dem et link til artiklen til kontaktforældre med gode råd til dette, som i finder her.

 

I kan også sende en besked ud til alle kontaktforældre på skolen om, at de har mulighed for at tilmelde sig Skole og Forældres nyhedsbrev til kontaktforældre på www.skole-foraeldre.dk/kontaktforældre, så får de automatisk artiklen i deres indbakke. Dette er et tilbud til medlemsskoler.

Vil du have Skolebørn i din indbakke? Klik her
Vil du have Skolebørn i din indbakke? Klik her