AAlle elever skal blive så dygtige de kan, lyder et af de erklærede mål med folkeskolereformen. Et mål, som de fleste kun kan være enige i. Ikke desto mindre oplever kun 22 procent af forældrene, at folkeskolen udfordrer børnene fagligt på netop deres niveau. Det viser en undersøgelse fra december 2014 blandt 600 folkeskoleforældre, der har tilmeldt sig Magasinets Skolebørns nyhedsbrev.

Vi ved, hvad der virker

Men hvad skal der så til for at vores børn bliver motiverede og lærer mest muligt? Det har forskningen et ret godt bud på. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har gennemgået den internationale forskning på området og er kommet frem til fem elementer (se side 8-9). Skolebørns undersøgelse tyder dog på, at der er et stykke vej til målet på de danske skoler.

”Forskningen har vist os, hvad det er vigtigt at gøre for at styrke elevernes motivation og læring. Der foregår meget god undervisningen på skolerne, men Skolebørns undersøgelse tyder på, at der er brug for større fokus på det, vi ved virker. Det gælder både for skolernes medarbejdere, ledere og os i skolebestyrelserne,” siger Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen.

Nu er det alvor

Synlige læringsmål er et af de vigtigste elementer for at styrke elevers læring, viser forskningen. Af samme grund er det et af de centrale punkter folkeskolereformen. Det har sådan set været meningen, at lærerne skulle undervise efter læringsmål siden 2009, men evalueringer fra blandt andet EVA har afsløret, at det i praksis ikke er blevet brugt ret meget. Skolebørns undersøgelse viser, at kun hver tredje forælder oplever, at deres børn har læringsmål, ligesom næsten halvdelen af eleverne ikke ved, hvad de skal gøre for at nå de nationale mål, der er i fagene. Det tyder dog på, at en ændring er på vej. Kommunernes Landsforening (KL) lavede i november en undersøgelse, der viste at den del af reformen, som forvaltningerne i øjeblikket arbejder mest intenst med er, hvordan mål for den enkelte elev bliver styrende for elevens læring. Det bør også være et fokuspunkt for arbejdet i skolebestyrelserne, mener Mette With Hagensen.

”Når vi i skolebestyrelsen arbejder med skole-hjem-samarbejde og elevplaner, er det vigtigt, at vi også fra skolebestyrelsens side tager stilling til, hvordan vi sammen sætter mål for eleverne, følger op og støtter op om målene. Det bliver en vigtig opgave, når skolerne skal i gang med arbejdet med de nye fælles mål,” siger hun.

Væk fra fejlfindings-kulturen

Feedback er også et af de punkter, der står aller øverst på forskernes liste over det, der rykker eleverne fagligt. Kun 12 procent af forældrene oplever dog i høj grad, at deres barn får løbende feedback på deres faglige udvikling. Et godt og trygt undervisningsmiljø, hvor fejl er velkomne og eleverne tør springe ud i udfordringer, er også med på top 5 over effektive tiltag. Ifølge forældrene er der er også her plads til forbedring på skolerne. Næsten halvdelen af forældrene oplever, at deres børn i høj eller nogen grad er nervøse for at begå fejl i timerne, mens hver tredje oplever, at deres børn i ringe eller meget ringe grad tør kaste sig ud i nye udfordringer.

”Det bliver en svær øvelse at komme væk fra fejlfinder-kulturen, som jo findes alle steder i vores samfund, og over til at det er ok, at lave fejl, fordi vi lærer af dem,” siger Mette With Hagensen. Hun understreger, at opgaven med at styrke elevernes motivation og læring ikke alene ligger hos skolen. Som forældre kan vi også gøre rigtig meget blandt andet ved at bakke skolen op om vores børns skolegang.

”Vi ved jo fra børnenes sport, at det er vigtigt at vi engagerer os og følger med på sidelinjen, roser når det går godt og opmuntrer til at kæmpe videre, når der er modgang. Det kan overføres til skolen, hvor vi ved at skubbe og støtte kan medvirke til at øge børnenes motivation for at lære og gøre sig umage, og så er vi allerede godt på vej til at lære mere,” lyder det fra formanden.

I Skolebestyrelsens Værktøjskasse på www.skole-foraeldre.dk/kasse kan du finde Skole og Forældres inspira-tionsprincip til skolens arbejde med elevernes læring. I værktøjs-kassen finder du også en række eksempler

på andre vigtige prin-cipper.

Det kan skolebestyrelsen gøre

• Undersøge, hvad der er af viden om elevernes faglige niveau på skolen.

• Bede skolelederen redegøre for, hvordan skolen arbejder med de fem punkter, som i følge forskningen er de mest effektive til at fremme elevernes læring (se næste side) og hvordan skolen sørger for kompetenceudvikling af lærere og pædagoger.

• Formulere et princip for skolens arbejde med elevernes læring eller revidér jeres andre principper med dette fokus. Formulér gerne succeskriterier for princippets udførelse i praksis og bed om en handleplan fra skolelederen.

• Undersøge om der er sat tilstrækkeligt med midler af i skolens budget til arbejdet med elevernes læringsudbytte. Eksempelvis til kompetenceudvikling af medarbejderne.

Få flere tips til arbejdet i Skole og Forældres hæfte: Skolebestyrelsens arbejde: Elevernes læringsudbytte.

P.S. Husk at skolebestyrelsens tilsyn med elevernes læringsudbytte også omfatter elevernes dannelse og alsidige udvikling.

Kender du LIS?

Også kaldet Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem for grundskolen. Her kan du finde information om din skole som eksempelvis karaktergennemsnit, resultater af trivselsundersøgelse, andelen af unge, der kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Det kan være nyttig viden, som skolebestyrelsen kan bruge i tilsynet med elevernes faglige udvikling.

Læs mere på LIS https://www.uddannelsesstatistik.dk/