Uddannelsesvalg
Forældre
forudser forkert uddannelsesvalg
Fra i år er den personlige uddannelsesvejledning for otte ud af ti elever overladt til mor og far derhjemme. Det ved størstedelen af forældrene bare ikke. 76 procent frygter, at deres barn derfor vælger den forkerte ungdomsuddannelse, viser en undersøgelse blandt Skolebørns læsere.
Idisse dage er det ved at blive afgjort, hvilke elever, der rundt om i landets 8.- og 9. klasser vurderes parate til at tage en ungdomsuddannelse. For deres fremtid får forældrene nu en større rolle at spille. Det er nemlig mor og far, der fra i år har ansvaret for, at deres barn får taget det rigtige uddannelsesvalg. Tilbuddet om individuelle samtaler med en uddannelsesvejleder er sparet væk for otte ud af ti eleverne som et led i den nye vejledningsreform.
”Eleverne får en fælles introduktion til ungdomsuddannelserne i klasserne, men ansvaret ligger primært på forældrenes skuldre. De skal finde ud af, hvad der er af uddannelser, og hvad der kan passe til deres barn i forhold til deres interesser og kompetencer,” forklarer Helene Valgreen, der er formand i Danmarks Vejlederforening.
Magasinet Skolebørn har spurgt over 800 forældre til børn i udskolingen, hvordan de har det med den ny opgave. 76 procent vil sådan set gerne både inddrages i deres børns uddannelsesvalg og påtage sig ansvaret, men føler sig ikke klædt på til det. Samme antal frygter, at deres børn vil træffe det ”forkerte” valg uden personlig vejledning fra en professionel uddannelsesvejleder. Det er bekymrende, mener formand i Skole og Forældre, Mette With Hagensen.
”Vi forældre vil være lige så usikre som vores børn, og derfor i højere grad gå efter de kendte ungdomsuddannelser for at være på den sikre side. Risikoen er, at det ikke nødvendigvis er den rette uddannelse for vores børn,” siger hun.
Uddannelsesparate mangler udfordring
Vejledningsreformen har vakt røre hos dem, der til daglig vejleder de unge om, hvilken uddannelse, de skal tage.
”Det skriger til himlen. Målsætningen er, at alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg og vælge det, som de er bedst til. Samtidig afskærer man 80 procent af dem fra at få individuel vejledning og komme i brobygning. Det er alene begrundet i besparelser og efterlader et hul for en stor gruppe elever og deres forældre, der lades i stikken. Der er mange i den gruppe, som er meget i tvivl om, hvad de har af kompetencer, og hvad de kan blive til. De har brug for at blive udfordret, få inspiration og input,” siger Anders Ladegaard, der er centerleder på UU-Lillebælt og har mere end ti års erfaring som uddannelsesvejleder. De nye besparelser kommer oveni, at UU-vejlederne i forvejen har måttet nedprioritere deres indsats i grundskolen som følge af, at de for flere år siden blev pålagt et øget fokus på de 15-17-årige, viser en undersøgelse fra 2012.
Eleverne selv frygter også, at den manglende vejledning vil betyde, at flere kommer til at vælge forkert.
”Hvis ikke vi bliver udfordret på vores valg, kan vi risikere, at det ikke bliver et særligt bevidst valg, vi træffer,” siger Miranda Dagsson, der er formand for Danske Skoleelever. Nu hvor forældrene har fået et større ansvar, skal de også klædes på til det, mener hun.
”Mine egne forældre, som ellers har gået meget op i min skolegang, ved ikke engang, hvad HHX betyder,” fortæller formanden om den ungdomsuddannelse, som hun selv har planer om at vælge.
”De fleste forældre vil deres børn det bedste og har en idé om, hvad der ville være en god uddannelse for dem, men det er ikke altid, at det er det samme, som de unge gerne vil og har kompetencer til,” siger hun.
NYE REGLER PÅ VEJLEDNINGSOMRÅDET
FRA 1. AUGUST 2014
- Skolen begynder at vurdere elevernes uddannelses-parathed allerede i 8. klasse.
- Hvis en elev ikke vurderes til at være uddanelsesparat, skal skolen iværksætte en plan, der kan gøre eleven uddannelsesparat i 9. klasse.
- For de uddannelsesparate elever er forældreneansvarlige for at udarbejde en uddannelsesplan og for at søge ungdomsuddannelse eller 10. klasse.
- UU-vejlederne skal kun tilbyde individuel og gruppevejledning til de ikke-uddannelsesparate elever. Alle elever skal have kollektiv vejledning, der begynder i 7. klasse.
- Det bliver igen obligatorisk at deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelser for folkeskolens og ungdomsskolens elever i 8. klasse. Introduktionskurserne skal omfatte mindst én erhvervsuddannelse eller én erhvervsgymnasial uddannelse. Andre skoleformer beslutter selv, om de vil benytte muligheden.
Ud af de forældre, der selv har gået i alment gymnasium, regner kun fem procent med at vejlede deres børn til at tage en erhvervsuddannelse, viser Skolebørns undersøgelse. Hver tredje forælder ved ikke, at en erhvervsuddannelse også kan give adgang til en videregående uddannelse.
Klik her!
Det viser Skolebørns undersøgelse
blandt 800 udskolingsforældre
DET VISER SKOLEBØRNS UNDERSØGELSE
BLANDT 800 UDSKOLINGSFORÆLDRE
- 66% ved ikke, at det er deres ansvar at udfylde deres børns uddannelsesplan og tilmelde dem en ungdomsuddannelse.
- 76% mener i høj eller nogen grad, at der er en risiko for, at deres børn ikke får truffet det rette uddannelsesvalg, hvis de ikke får mulighed for personlig vejledning fra en uddannelsesvejleder.
- 8 ud af 10 forældre mener i høj grad, at alle elever bør have tilbudt personlig vejledning i forbindelse med deres uddannelsesvalg af en professionel uddannelsesvejleder.
- 93% mener, at skolen og UU-vejlederne i højere grad bør inddrage dem og klæde dem på til at støtte deres børn i uddannelsesvalget.
Flere vil vælge gymnasiet
Også i Danmarks Lærerforening ser de en fare for, at en væsentlig gruppe af eleverne ikke får en ordentlig vejledning.
”Der er en stor risiko for, at flere elever falder fra deres uddannelse eller skal vælge om igen og derfor spilder tid på omvalg,” siger Bjørn Hansen, der er formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF. Han mener, at besparelsen på vejledningen sandsynligvis vil få flere til at vælge gymnasiet. Det samme gør vejlederne. Undersøgelser viser nemlig, at størstedelen af både elever og forældre generelt ser gymnasiet, som det bedste valg. Skolebørns undersøgelse viser da også, at ud af de forældre, der selv har gået i alment gymnasium, regner kun fem procent med at vejlede deres børn til at tage en erhvervsuddannelse. Vejledningsreformen er til dels kommet til verden for at finansiere erhvervsskolereformen, der skal gøre erhvervsskolerne til et mere attraktivt uddannelsesvalg med det formål, at flere unge får lyst til at vælge den vej. Undersøgelser af fremtidens arbejdsmarked viser, at det haster med at få udlært dygtige faglærte mennesker til erhvervslivets opgaver.
Mange forældre vil råde deres børn til at følge den vej, som de selv kender og føler sig trygge ved. Dermed er der risiko for, at de unge ikke begynder på den uddannelse, som er den rette for dem, mener eksperter – og forældrene selv.
Klik her!
Læs om emnet Uddannelse og Job
Uddannelse og Job er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til 9. klasse. Målet er, at eleverne opnår en høj grad af kendskab til egne interesser, forudsætninger og potentialer og samtidig opnår forståelse for, at uddannelse og livslang læring er et middel til at nå fremtidige erhvervs- og beskæftigelsesmål. Derfor må erhvervsaspektet og indblikket i praktiske arbejdsfunktioner have en central placering i undervisningen. Folkeskolens tre obligatoriske emner er ikke tillagt et selvstændigt timetal, men skal indgå i undervisningen i de obligatoriske fag.
”Risikoen er, at hvis virksomhederne ikke kan finde den
arbejdskraft, som de har brug for i Danmark, så flytter de
til udlandet,” fortæller Anders Ladegaard.
Mor skal klædes på
En positiv sideeffekt ved vejledningsreformen er, at der nu nødvendigvis må komme mere fokus på at inddrage den u-udnyttede ressource, som forældrene er, mener Anders Ladegaard. Det kunne eksempelvis være i det nye timeløse emne Uddannelse og Job, som erstatter det tidligere Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA), hvor eleverne gennem hele skoleforløbet skal lære, hvad det vil sige at tage en uddannelse og have et job.
”Forældrene er lavthængende frugter, som vi ikke har været så gode til at række ud efter. Det er blandt andet en oplagt mulighed at trække forældre ind, der kan fortælle om deres job som en del af den understøttende undervisning. Vi skal til at skabe processer, hvor man får forældrene mere på banen, men det er dybest set noget, som vi ikke ved så meget om og ikke har et beredskab til i Danmark i øjeblikket. Forældregruppen er en stor u-udnyttet ressource, men der er også et stort behov for at komme i dialog, blive klædt på og få ny inspiration,” siger han. Skolebørns undersøgelse viser, at der er et stort behov alene for viden om det nuværende uddannelsessystem. Halvdelen af forældrene ved eksempelvis ikke, hvilket krav til karakterer, der er for at komme ind på en erhvervsuddannelse og kun 15 procent er helt med på, hvor de kan finde information om de uddannelsesmuligheder, som deres børn har. Mindre end to procent synes ikke, at de har brug for hjælp. Helene Valgreen kan også godt forestille sig, hvordan forældrene kunne inviteres med til de kollektive vejledninger, som UU-vejlederne skal have i klasserne. Det skal dog ikke udelukkende være information om uddannelsessystemet, hvis det skal rykke noget, mener hun. Det kunne være workshops eller refleksioner i små grupper, hvor forældre og elever kunne få udfordret deres forestillinger og fordomme.
”Det kan sagtens vendes til noget positivt, men det kommer ikke af sig selv, og det kræver, at der bliver givet penge til det, så det kan komme op at stå,” siger hun.
Mette With Hagensen mener heller ikke, at information til forældrene kan stå alene.
”Vi forældre vil gerne på banen og være medspillere i vejledningen af vores børn, men vi skal huske på, at forældre ikke kan erstatte god vejledning fra en professionel, for vi vil altid være forældre, før vi er vejledere,” siger hun.
Elever og forældre har mulighed for at få vejledning hos den såkaldte ”eVejledning” fra en professionel vejleder over telefon, chat eller mail, men kun ti procent af forældrene mener, at det er den rette støtte, viser Skolebørns undersøgelse. eVejledningen har desuden ikke kapacitet til at vejlede noget i nærheden af de 80 procent af eleverne i udskolingen, som besparelserne rammer, vurderer vejlederne.
Læs også: ”Sådan bliver du dit barns bedste vejleder”
Læs andre nyheder:
”Så stor forskel gør forældrene” fra Skolebørn 2, 2014
Klik her!
Læs
Undervisnings-ministerens kommentar her
Undervisningsminister Christine Antorinis kommetar til artiklen
Den personlige vejledning er ikke overladt til forældrene. Forældrene har naturligvis et ansvar for deres børns uddannelsesvalg. Sådan har det altid været. Men alle børn får fortsat vejledning, men ikke alle elever får uden videre individuel vejledning. Det eneste nye for forældrene er, at de selv skal tilmelde barnet til en ungdomsuddannelse via nettet. Tidligere skrev de under i hånden.
Vi ændrer vejledningsindsatsen, så vi endnu højere grad sondrer mellem elever, der har brug for særlig indsats og dem, der ikke har det. Den nye måde at håndtere vejledningen på giver mulighed for at bruge ressourcerne bedre. Selvom der er færre penge til vejledningen, bliver de unge ikke stillet dårligere. Vi styrker eVejldning, hvor tusindvis af unge hvert år skriver eller ringer ind til dygtige uddannelsesvejledere og får personlig vejledning. Det er vigtigt, at alle udfordres på deres uddannelsesvalg.
Vejledningen vil fremover stadigvæk ske gennem en flerleddet indsats til alle: Vi har styrket det faglige emne Uddannelse og Job, der er kollektiv vejledning fra 7. klasse og frem for alt er der obligatorisk deltagelse i introduktionskurser i 8. klasse.
Tilmelding bliver forældrenes ansvar
For elever, der er uddannelsesparate, er forældrene fra i år ansvarlige for at udarbejde elevens uddannelsesplan i 9. klasse og 10. klasse, og for ansøgning til ungdomsuddannelse og 10. klasse inden 1. marts via www.optagelse.dk. Den unge skal også selv underskrive planen med sit UNI-login. Skole og Forældre har i sit høringssvar understreget, at det er vigtigt, at alle forældrene bliver i stand til at løfte dette ansvar - ikke mindst i forhold til at mindske den sociale arvs betydning. Der er intet sikkerhedsnet, så hvis et barns forældre ikke får udfyldt tilmeldingen, kan han/hun ikke påbegynde en ungdomsuddannelse.
Sådan vil
forældrene støttes
Samtale med en uddannelsesvejleder
Informationsarrangementer med
repræsentanter fra de forskellige uddannelser
Workshops sammen med mit barn
med en uddannelsesvejleder
Besøg på forskellige ungdomsuddannelser
Information på internettet
Samtaler med mit barns lærere
Et minikursus fx om aftenen
Vejledning fra en uddannelsesvejleder
over telefon eller chat
Jeg har ikke brug for hjælp
68%
60%
47%
7%
45%
39%
27%
10%
1,7%
Det kan skolebestyrelsen gøre
Skolebestyrelsen har flere muligheder for at være med til at sikre, at alle elever får en god overgang til ungdomsuddannelserne:
- Princip for understøttende undervisning kan som et af sine mål have, at eleverne fx skal have hyppige feedback samtaler. Her kan de lære at sætte mål for deres læring, få et bedre billede af egne kvalifikationer og ikke mindst, hvordan de udvikler dem.
- Princip for den åbne skole kan have som et af sine mål, at der fx skal være en stærk kontakt til erhvervslivet. Her kan skolebestyrelsen lægge op til, at der indgås mentorordninger eller aftales praktikforløb, så eleverne kan lære noget om arbejdslivet.
- Principper for underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen, elevplaner og skole-hjem-samtaler kan sikre, at forældrene har en fyldestgørende viden om deres barns sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Det er vigtigt både når de skal støtte op om deres barns læring og når de skal vejlede dem i deres uddannelsesvalg.
- Særlige forældrearrangementer hvor forældrene kan få hjælp til at vejlede og indskrive deres barn på en ungdomsuddannelse. Det kan både være oplysninger om indhold og krav til de mange forskellige uddannelsesmuligheder. Men det kan også være gode råd om, hvordan man sammen med sit barn finder ud af, hvad der er bedst for barnet.
- Skriftlig oplysningsindsats hvor forældrene fx gennem forældreintra bliver gjort opmærksom på vigtige tidsfrister, rettigheder og pligter, info-møder på uddannelsesinstitutionerne eller muligheden for at chatte med en vejleder via www.uddannelsesguiden.dk
- Temadrøftelse om Job og Uddannelse i skolebestyrelsen. I kan være med til at udstikke rammerne for, hvad skolen skal lægge særlig vægt på i det obligatoriske emne fra 0 til 9. klasse.
Helle Rau, mor til Anna i
8. klasse på Humlebæk Skole
”Jeg vil råde min datter til at vælge efter, hvad hun kan lide at lave og ikke så meget efter, hvilket konkret arbejde, man kan få. Jeg ser det ikke nødvendigvis som dårligt, at vi forældre skal mere ind over, men der er jo tusinde ting, som jeg ikke ved noget om, så jeg sætter min lid til den generelle vejledning, og at de unge selv ved, hvad man kan vælge.”
TIP!
På www.ug.dk kan du finde information om de forskellige ungdomsuddannelser og finde jobbeskrivelser og videregående uddannelser efter dit barns interesser og kompetencer. Det er også her, at du finder eVejledningen.
Sebastian Bregning,
far til børn i 0. og 5. klasse
på Humlebæk Skole
”Der er nye uddannelser hvert år, så det kræver en indsats at sætte sig ind i det. Jeg ved ikke om jeg er rustet til det nu, men jeg bliver nødt til at kaste mig ud i det. Jeg synes kun det er positivt, at forældrene skal involvere sig i det. Faktisk er det på tide, at forældrene tager noget mere ansvar. Den eneste ulempe, som jeg ser er, at forældrene kan komme til at lægge pres på deres børn og glemmer at høre efter, hvad de vil. Det er vigtigt, at man får en rigtig dialog i gang.”