10 ting, du skal vide, når dit barn er startet i skole

1. Tro ikke, at alt skal være perfekt

Når ens barn begynder i skole, kan mange forældre få følelsen af, at alt skal være perfekt. Madpakken skal være sund og spændende, tasken pakket uden fejl, og afleveringen om morgenen helt uden tårer. Men jagten på det perfekte gør både hverdagen og skolestarten sværere. Det, der betyder mest for barnet, er ikke en madpakke med agurkestykker formet som ubåde eller en ugeplan, der sidder på rygraden, men at der er ro, tid og nærvær.

Det kan du gøre

• Pak en enkel madpakke (klapsammen med rugbrød er helt fint) og brug tiden på en hyggelig snak i stedet.
• Accepter, at nogle morgener bliver kaotiske, og at det er helt okay.
• Fokuser på de gode stunder fremfor, at alt skal lykkes hver dag.
• Mind dig selv om, at børnene har brug for trygge forældre – ikke perfekte forældre.

2.
Vær forælder – ikke lærer

Det har været omtalt i medierne, at flere børn i dag ikke er skoleparate i forhold til tidligere. Men du kan godt sænke skuldrene. Skoleparathed handler ikke om, at dit barn skal kunne alle bogstaver eller vide, hvad 2+2 er, inden det begynder i skole. Din vigtigste opgave som forælder er ikke at øve stavning og regnestykker, men ”bare at være en god forælder”, så dit barn møder trygt op i skolen med tillid til, at de voksne omkring det vil det godt, er nysgerrigt på at lære og har lyst til at lege.

Det kan du gøre

• Vis dit barn, at du elsker det ved at bruge tid sammen med det og vær nærværende.
• Lad dit barn vide, at du er der for det, når det gælder – både i ord og handlinger.
• Og i den mere lavpraktiske ende: Stimulér dit barns nysgerrighed ved at tale om, hvad I ser, hvad der undrer jer og undersøg ting sammen. Det kan fx bare være at løfte en sten i parken for at se, hvor mange bænkebidere, der er under.

3.
Øv små handlinger som en del af hverdagen 

Når det er sagt, er der alligevel nogle ting, man kan øve i hverdagen, som kan gøre det lettere for dit barn at begå sig i skolen. Skoleparathed handler om at kunne fungere i et fællesskab med de andre 27 elever. Fx at man kan vente på tur, lytte til de andre, kunne udsætte sine egne behov og bidrage til fællesskabet. Kan dit barn ikke det? Så lad være med at gå i panik: Det er også noget, de træner og lærer i skolen.

Det kan du gøre

• Øv, at man skiftes til at tale, lytte og svare og ikke afbryder. Det kan I fx gøre, når I alligevel sidder rundt om middagsbordet.
• Lad dit barn hjælpe til med små pligter derhjemme fx at dække bord, skrælle kartofler og rydde op efter sig selv. Det giver en følelse af, at man bidrager og træner at samarbejde.
• Det er altid en god idé at spille spil med sit barn. Her øver man både at følge nogle regler, vente på tur, fokusere og tabe.

4.
Vær opmærksom på, at dit barn kan være træt

Mange forældre bliver overraskede over, hvor udmattede deres børn er i de første måneder af skolelivet. Det er ikke kun undervisningen, der kræver energi, men der er også en masse indtryk og nye mennesker, som dit barn skal forholde sig til – både i skolen og i fritidstilbuddet. Så det er meget almindeligt, at børn kommer trætte hjem og er helt brugte, når ugen er omme. Så hvis dit barn virker tvær, ikke har så meget overskud og svarer på alle dine spørgsmål med ”fint”, er det ikke nødvendigvis, fordi det har været en dårlig dag, eller dit barn mistrives. Det kan bare være træthed.

Det kan du gøre:

• Lad være med at stille en masse spørgsmål, når du henter, eller I kommer hjem, hvis du kan mærke, at dit barn ikke orker at svare.
• Giv dit barn en snack og lidt stilletid. Så kan I altid tale om dagen senere.
• Overvej at skære ned på fritidsaktiviteter, hvis barnet er meget træt.
• Læg små pauser ind i hverdagen og weekenderne, hvor der ikke sker noget særligt.
• Vær lidt ekstra tålmodig, hvis dit barn er “umulig”, når I kommer hjem – også efter nogle måneder. Det tager tid at vænne sig til noget nyt.

5.
Skab mulighed for samtaler

Det er en god idé at tale med dit barn om, hvad der sker i skolen, men pas på, at det ikke bliver et forhør. Gør det, når du kan mærke, at dit barn har overskud til det, eller selv tager initiativ til at fortælle.

Det kan du gøre:

• Vent på det rette øjeblik. Ofte kommer de gode snakke, når barnet selv tager initiativ – fx i bilen, ved sengetid eller under en hyggelig aktivitet.
• Stil åbne spørgsmål. Spørg ”Hvad var det sjoveste i dag?” i stedet for ”Var det en god dag?” – så lægger du op til mere end et ja eller nej.
• Lyt mere end du taler. Vis oprigtig interesse og lad være med straks at komme med løsninger eller vurderinger.
• Spejl barnets følelser. Sæt ord på det, du hører: ”Det lyder som om, du blev ret skuffet,” så barnet føler sig forstået.
• Del selv lidt – men kort. Når du fortæller små ting fra din dag, viser du vejen til, hvordan man deler oplevelser.

6. Hav styr på det praktiske

En rolig morgen starter dagen bedre end en jagt på glemte gummistøvler. Tjek ugeplanen, og sørg for, at barnet har det, der skal bruges – tøj til vejret, madpakke, ting til temauger. Pak tasken sammen med barnet, og lad det selv bære den. Det giver ro, når barnet ved, at mor eller far har styr på tingene.

Det kan du gøre

• Tjek ugeplanen på Aula sammen med barnet om aftenen.
• Pak tasken sammen – barnet finder tingene, du hjælper med at tjekke, at alt er med.

Du kan godt øve små ting med barnet, som passer til de ting, som barnet skal lave næste dag: Ord der begynder med S, dyr i Zoo eller lign. Men mind barnet om, at det ikke nødvendigvis når at sige det hele i skolen dagen efter, for der er jo også mange andre børn, der skal have lov til at sige noget.

7. Lad dit barn øve sig i at løse små konflikter
Når barnet kommer hjem og fortæller om konflikter eller er ked af det, kan man hurtigt selv komme op i det røde felt, men undgå at lade følelserne løbe af med dig. Hør dit barns fortælling til ende, og hjælp så barnet med at se sagen fra flere sider. Det er ikke altid så slemt, som det lyder i første omgang. Måske var det i virkeligheden en lille ting, der voksede sig stor lige da du hentede, fordi dit barn var træt efter en lang dag. Hvis det er alvorligt eller en tilbagevendende konflikt, skal du selvfølgelig handle på det. Så skriv en besked til dit barns lærer om, at du gerne vil ringes op, så I kan tale om det.

Det kan du gøre

• Lyt til dit barns historie og træk vejret dybt, før du handler.
• Træn dit barn i at se sagen fra andres perspektiv ved fx at spørge: “Hvad tror du, han fortæller sin mor?”
• Tal om, hvordan dit barn selv kan øve sig i at løse konflikter, fx ved at spørge: “Hvad kunne du gøre næste gang?”
• Tal altid pænt om andre børn, lærere og forældre – også når noget er svært.

Læs også: Råd til konflikthåndtering: Har et andet barn gjort noget mod din guldklump?

8.
Spil lærerne gode

Vis dit barn, at du er glad for den klasse og de lærere, det har fået. Hvis der er bekymringer, så tag dem direkte med skolen – ikke foran barnet. Jo mere barnet oplever, at du har tillid til skolen, jo tryggere vil det føle sig.

Det kan du gøre:

• Sæt ord på: “Det er dejligt, at du har fået Hanne som lærer – hun er god til sit arbejde.”
• Spørg skolen, hvis du er i tvivl om noget, i stedet for at gætte eller tale med barnet om det.

Læs også: Sådan får du et godt samarbejde med skolen

9. Lad legekammerater komme med hjem 

Fri leg styrker børns evne til at forhandle, samarbejde og grine sammen. Samtidig kan legeaftaler være en god måde, hvorpå dit barn lærer de andre elever i klassen bedre at kende. Når (og hvis) du har overskud til det, så inviter gerne nogle af dit barns klassekammerater med hjem – og meget gerne nogle af dem, som du eller dit barn ikke kender så godt endnu. Hvis dit barn leger med flere, er det mindre sårbart, hvis bedstevennen ikke er der en dag eller leger med en anden. Det er også godt for fællesskabet i klassen.

Det kan du gøre

• Inviter gerne de andre børn i klassen med hjem, men lad være med at stå klar med et væld af planlagte aktiviteter og hjemmelavede boller. Så bliver det hurtigt uoverskueligt for både dig og de andre forældre – et tæppe til en hule eller en bunke Lego er nok.
• Prøv at begrænse brugen af skærm, så legen bliver aktiv og fælles.

Læs også: Fordele og udfordringer ved legeaftaler

10. Invester i fællesskabet

Hvis alle børn føler sig som en del af fællesskabet i klassen, trives de bedre – også dit barn. Derfor er det en god investering at støtte op om initiativer, der kan styrke fællesskabet i klassen – eller selv tage initiativ, hvis du har overskud til det.

Det kan du gøre:

• Deltag i forældremøder og fælles aktiviteter med klassen.
• Vær evt. selv med til at arrangere aktiviteter eller fællesfødselsdage, men husk ikke at overdrive med antal og aktiviteter. Hold det enkelt, billigt og i nærområdet, så alle kan være med.
• Lad dit barn deltage i legegrupper og inviter selv hjem, hvis I aftaler at have legegrupper i klassen.

Læs også: Fordele og udfordringer ved legegrupper
Læs også: Fordele og udfordringer ved sociale arrangementer med klassen

N.B. Voldsomme reaktioner kan være mistrivsel

Selv om det er normalt at blive træt og pylret, skal man ikke være ked af at gå i skole. Du kender dit barn og dets reaktioner på, at det er på overarbejde – stol på din egen fornemmelse, og tag det alvorligt, hvis barnet har diffuse smerter i for eksempel maven eller hovedet, begynder at tisse i bukserne, ikke vil af sted om morgenen eller har voldsomme vredesudbrud. Sådanne reaktioner kan være tegn på mistrivsel og/eller for tidlig skolestart, og de skal tages alvorligt.

Det kan du gøre:
Tal med dit barns lærer og/eller pædagoger, og vær lidt insisterende, hvis de siger, at de ikke oplever barnet have det svært i skolen. Nogle børn holder sammen på sig selv henne i skolen for at ’præstere’, og så kommer reaktionen derhjemme. Hvis dit barn er i mistrivsel, skal det have hjælp, også selv om det er tappert i skolen.

Kilde: Lotte Wibe, leder af Forældrerådgivningen i Skole og Forældre