Vælg side

Undersøgelse: Disse pligter har andres børn

I et demokrati har borgerne både rettigheder og pligter. Sådan er det også i langt de fleste hjem. 99% af forældrene mener, at børn i høj eller nogen grad skal have pligter i hjemmet. Men hvilke pligter har børnene så? Og hvad gør forældrene for at få dem til at overholde aftalerne? Magasinet Skolebørn har spurgt dem.

TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION:

Sådan har 1.270 forældre til skolebørn svaret:
I hvilken grad mener du, at børn skal have pligter i hjemmet?

  • I høj grad: 54%
  • I nogen grad: 45%
  • I ringe grad: 1%

Disse pligter udfører børnene mindst en gang om ugen:

  1. Rydder op: 83%
  2. Pakker sin egen skoletaske: 82%
  3. Dækker bord: 80%
  4. Pakker tøj etc. fritidsaktiviteter: 73%
  5. Deltager i madlavning: 55%
  6. Transporterer sig selv til fritidsaktiviteter, legeaftaler mv.: 51%
  7. Planlægger sin egen lektielæsning: 50%
  8. Går ud med skraldet: 48%
  9. Smører madpakke: 30%
  10. Gør rent: 28%
  11. Vasker op: 26%
  12. Køber ind: 18%
  13. Har egen maddag, hvor han/hun laver mad: 16%
  14. Passer mindre søskende: 16%
  15. Vasker tøj: 8%

 

Det fortæller forældrene om deres børns pligter derhjemme:

“Vores piger på 15 og 12 år har mange pligter i det daglige, såsom rengøring af deres eget badeværelse hver uge på skift, lægge deres eget tøj sammen altid, lave mad, tømme opvaskemaskine og dække bord – alt sammen noget de ikke får lommepenge for, da det er noget vi synes man skal gøre, når man er en familie. De får lommepenge for 0 fejl i matematik og høje karakter. Det er noget vi har skrevet ned i et skema, som justeres hvert år.”

“Hos os deltager alle for, at hele familien skal fungere godt og så der bliver tid til de lidt sjovere ting. Alexander står hver dag for borddækning og aftagning, han skal selv rydde op og han har en ugentlig maddag, hvor jeg laver mad sammen med ham og han bestemmer hvad vi skal have at spise. Han skal desuden selv vaske sit tøj.
Pligter for den fælles indsats er sjældent planlagt, så det bliver lejlighedsvist. Vi bør nok have en mere fast planlægning, da vi har for mange diskussioner om, hvad der er rimeligt.”

“Vores børn hjælper i den udstrækning tiden er der, men de lange skoledage til kl 15 samt lektier efterfølgende, gør det meget svært at kræve ret meget mere!”

“Mit barn har ingen pligter, oh my God. Men hun skal da til at have nogle!”

“Helt grundlæggende synes jeg at det er svært at få pligter ind i børnenes hverdag…mest af alt fordi vi har en “hård” modspiller i skærme – tv, iPad, pc og mobil.”

“Har man ikke lavet aftensmad/hjulpet til, så skal man vaske op og gøre køkkenet rent, hvilket gælder hele familien.”

“Vi har tegnet en plakat, der hænger i køkkenet. Den viser at børnene skal tage hånd om borddækning og bordafrydning ved alle spisetider.”

“Udfordringen er, at man i effektivitetens navn, i for høj grad “hjælper” børnene med deres pligter…”

I hvilken grad oplever du, at dit barn udfører de pligter i hjemmet, som I har aftalt?

  • I høj grad: 38%
  • I nogen grad: 56%
  • I ringe grad: 6%
  • Slet ikke: 0%


Det gør forældrene for at få deres børn til at overholde aftaler om pligter derhjemme:

“Vores børn har lært, at de også har et ansvar herhjemme, så jeg beder dem bare om at gøre det. Hvis de ikke gider gøre det nu, så fortæller jeg hvornår det skal være gjort. Hvis de stadig ikke gider, hvilket er sjældent, så må jeg nogle gange sige, at der ikke er mere iPad eller lign. før det er klaret (hvis det f.eks. er lektier). Ofte opfordrer jeg til at vi sætter god, høj musik på, når vi gør rent eller laver andet kedeligt, for så gider de godt og pludselig danser og synger vi imens. Og så sørger jeg for ikke at kritisere deres arbejde. Jeg kan godt vise dem nogle tricks til, hvordan de kan prøve at gøre det næste gang, men jeg giver dem ikke negativ kritik, når de hjælper til. Tværtimod så siger jeg til dem, at det er hyggeligt at være sammen med dem og dejligt, at de gør sig umage. Det virker…”

“Vi minder ham om, hvad der skal gøres. Det bliver taget imod uden sure miner, men det ville ikke køre uden påmindelserne.”

“Vi holder familiemøder ca. hver 14. dag, hvor de kommende uger bliver gennemgået. “

“Vi snakker om at være en del af et fællesskab, der skal fungere. Jo mere vi alle gør, jo mere tid til hygge.”

“Vi taler med børnene og forsøger at få dem til at overtage lidt af vores perspektiv på de mange opgaver, der findes i en familie – og ad den vej motivere dem til en stadig øget deltagelse. “

“Jeg minder min datter om, at hendes lommepenge afhænger af hvor meget hun deltager.”

“Der er en naturlig konsekvens … er madkassen ikke afleveret og sat i opvaskemaskinen, må barnet vaske den op i hånden, eller få maden i en pose, hvilket de hader fordi det roder sammen. Jeg tror ikke på konsekvenser, der er taget ud af sammenhængen som eksempelvis at droppe fredagsslikket, fordi man glemmer at tømme opvaskemaskinen. Det virker bedre, at der bare er ting, der ikke kan gøres, før man har overstået sin opgave. Det giver mening for barnet, selvom det stadig er træls. “

“Vi forsøger at skabe overskuelighed ved hver uge at lave et skema over pligter, der skal gøres. Vi snakker om, hvad der sker, hvis ikke man passer sine pligter i fællesskabet og giver børnene mulighed for til en vis grad selv at bestemme, hvordan og hvornår det passer bedst at løse opgaven.”

“Vores datter skal bære vasketøj ned og sortere det, som “betaling” for at der er penge på hendes telefon.

Nogle dage er der ikke overskud til noget som helst, og så er det vigtigt, at hun oplever, det er ok at sige fra.”

I hvilken grad overholder du selv de aftaler, du indgår med dit barn?

  • I høj grad: 58%
  • I nogen grad: 37%
  • I ringe grad: 3%

52 % af børnene får en belønning for at udføre opgaver i hjemmet

“Hos os giver forskellige pligter i hjemmet forskellige antal kroner. Vores søn bestemmer selv, hvor meget og hvad han så vil hjælpe med. Det virker.”

“Mine børn får lommepenge, men ikke for at hjælpe til. Det skal de gøre uanset om de får lommepenge eller ej.”

“Både og, han kan/skal deltage i hverdagens gøremål uden belønning, dog kan vi også blive enig om hvis han gør noget, så får han penge for det. Eks. har han en overgang vasket vinduer i stedet for et firma og fået det, det koster.”

“Jeg har forberedt et resultatlønsskema med en fælles vurdering af, hvordan det er gået med opgaverne fra 1-10. Det bliver så omregnet til lommepenge.”

“David får som sådan ikke lommepenge, men pt. har vi en aftale om en biograftur, når han når level 75 i Matematikfessor – og sådan laver vi aftaler derudaf.”

“Min datter får lommepenge men ikke fordi hun udfører pligter i hjemmet det er almindelig opdragelse, at man lærer sine børn at klare sig selv.”

“Vi har et belønning skema til vores tre børn, hvis de opfylder deres pligter hver dag, kan de vælge mellem tre ting: 10 kr., de må være 15 minutter længere oppe eller kan gå en lang gå tur med mor eller far alene.”

“Begge børn har deres faste pligter som bare “er noget man skal gøre”, når man er en del af en familie. Derudover kan man komme og sige at man gerne vil tjene krydser (hvert kryds er 2 kr værd), hvis man drømmer om lommepenge. Ved at hjælpe med andre lidt større og sværere ting har man så mulighed for at tjene sine egne penge. Det kan være at feje indkørslen, pudse vinduer på eget værelse (selvom de blir mere fedtede af det… :o)) eller slå græs. Og så kan en sådan opgave f.eks. være 3 -5 krydser værd. Hver måned udbetales krydserne.”

24 % af børnene bliver “straffet”, hvis de ikke overholder aftaler om at udføre opgaver i hjemmet

“Vi starter på 50 kr. om ugen. Hvis pligter og aftaler overholdes, forbliver det beløbet og ellers trækkes 2 kr. for hver gang der misses.”

“Hvis madkassen ikke står på køkkenbordet, så smører man selv sin mad. Der er ikke nogen “straf” som sådan, men hvis ikke han bidrager har mor og far jo mindre tid til de ting han gerne vil -og det får han at vide, at det er konsekvensen.
Legeaftaler kan aflyses.”

“Han får lommepenge når han laver det han skal – har prøvet at holde dem tilbage, når han ikke lavede sine opgaver. Det hjalp.”

“Vi straffer ikke, men vi taler meget om, hvordan alle skal deltage for at hjemmet fungerer positivt og at alle får tid til hinanden”

“Der kan blive taget tid fra computeren og en form for stuearrest – altså besked om at komme lige hjem fra skole. Hvis det har været rigtig slemt bliver deres mobiltelefon taget fra dem op til 3 dage.”

“Hvis nogen ikke vil hjælpe med de fælles opgaver, kan de heller ikke forvente selv at få hjælp til at blive transporteret i regnvejr. Så må man cykle. Noget for noget.”

“Internettet slukkes 1 dag.”

“Nogle dage når man ikke det man skal eller har sat sig i hovedet. Det kan der være forskellige grunde til – og det gælder os alle sammen. Så det skal der også være plads til. Men det er klart, at udgangspunktet er, at vores aftaler skal overholdes, hvilket jo også gælder mig selv.”

“Vi gav vores barn besked på, at pligterne i hjemmet er et job, som man ikke kan fravige. Hans svar var: “Jeg siger op”. Så talte vi om, hvilke andre opgaver, der er i hjemmet og hvad vi gerne vil have hjælp til. Alle skal bidrage.”

“Færre lommepenge.”

“Vi har ikke som sådan straffet, men vi tager en alvorlig snak om, hvorfor tingene skal ordnes, og at man i en familie samarbejder. En straf kan være, at der ingen leg er, før opgaven er fuldført.”

“Undlader man at lave sin pligt den ene uge, så laves den dobbelt ugen efter – eller der kommer en ny ting på. Vores filosofi er at børnene skal lære at få vaner indbygget.”

Kilde: Undersøgelse af Magasinet Skolebørn foretaget i januar 2018 med besvarelser fra 1.270 forældre til børn i folkeskolen.

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.