43 % af forældrene:
“Der er for lidt tid til skole-hjem-samarbejdet”
1-2 skole-hjem-samtaler om året er for lidt, og lærerne har heller ikke tid til at følge op i hverdagen. Sådan lyder det fra frustrerede forældre i ny undersøgelse.
TEKST: LINE FELHOLT
FOTO: MAJ CARBONI
”Det er meget svært at få aftaler med skolen om at mødes med os forældre.”
”Alt skal gå hurtigt i dag. Der er ikke afsat meget tid til noget. Det er bestemt ikke, som det før har været.”
D isse udsagn stammer fra Skole og Forældres nye forældreundersøgelse, som viser, at 43 procent af de 813 forældre, der har besvaret undersøgelsen, ikke oplever, at lærerne har tid nok til skole-hjem-samarbejdet. 36 procent oplever, at der er tilstrækkelig tid. 21 procent ved det ikke.
”Det er fuldstændig det samme, vi hører. Det mest fremtrædende, som forældre henvender sig om, er samarbejde og kommunikation. De oplever, at der mangler steder og muligheder for en samtale om deres bekymringer,” lyder det fra Lotte Wibe, leder af Forældrerådgivningen i Skole og Forældre.
En af dem, der repræsenterer lærerne, kan også genkende billedet.
”Det har forældrene nok i høj grad ret i. I de mere end 20 år, jeg har været lærer, kan jeg godt huske, at vi har haft mere tid til skole-hjem-samarbejdet,” lyder det fra Morten Bo Larsen, kredsformand for Hvidovre Lærerforening under Danmarks Lærerforening.
29 timer om året
Reglerne for skole-hjem-samarbejdet er ikke fastlagt i detaljer i lovgivningen. Det er op til den enkelte skoleleder at tilrettelægge et hensigtsmæssigt skole-hjem-samarbejde efter lokale ønsker og behov. Danmarks Lærerforening (DLF) har tal fra 75 lokalkredse, der viser, hvor meget af lærernes tid, som planlægges til skole-hjem-samarbejde. Tallene stammer fra omkring 30.000 registreringer, som lokalkredse landet over laver, når det kommende skoleår planlægges. Registreringerne indikerer, hvordan skoleledere i de forskellige kommuner mener, at lærernes arbejdstid bør fordeles.
Tallene skal tages med forbehold, fordi der kan være forskel fra kommune til kommune på, hvordan man definerer skole-hjem-samarbejde. Om det kun er skole-hjem-samtaler, eller om det også er andre dialoger mellem hjem og skole. Med forbeholdene in mente viser tallene fra DLF, at en lærer i snit er planlagt til at bruge 29,5 timer på skole-hjem-samarbejde i løbet af skoleåret. Et tal, der vel og mærke skal divideres ud på de klasser og elever, som læreren har. Dog vil der givetvis også ligge tid til skole-hjem-samarbejde i de registreringer, der handler om klasselærerfunktionen, oplyser DLF.
”Vi er blevet lovet en ugentlig update vedr. vores barns trivsel og undervisning i skolen, da vores barn ikke selv kan kommunikere det til os. Dette overholder skolen ikke trods gentagne påmindelser.”
”15 minutters skole-hjem-samtale på et helt skoleår er simpelthen ALT for lidt, hvis man ønsker et konstruktivt samarbejde.”
Færre samtaler
Selvom der ingen specifikke lovkrav er til omfang og form, har skolerne pligt til regelmæssigt at orientere forældre om elevers udbytte af undervisningen, for eksempel ved forældremøder og skole-hjem-samtaler. Men noget tyder på, at dem er der færre af i dag, selvom der ikke findes nylige tal.
”Skole-hjem-samtaler var engang noget, man havde tid til to gange om året, men det er mit indtryk, at mange steder er det nu nede på én gang årligt. Fordi man kan se, at man lige kan spare nogle minutter i en presset skole, hvor man er nødt til at skære ned,” lyder det fra DLF-kredsformand, Morten Bo Larsen.
Særligt ved bekymringer
Selv to årlige skole-hjem-samtaler, forældremøde og kommunikation via Aula opleves alt for ofte ikke som nok, lyder det fra Forældrerådgivningen, som oplever stor efterspørgsel fra forældre på den korte kontakt, som bare tager et kvarter af lærerens tid.
”Særligt dér, hvor der er tale om elever, som ikke har det godt med at gå i skole, og hvor forældrene er bekymrede og skriver til lærerne, om man kan mødes og tale om det,” siger Lotte Wibe.
Hun hører ofte om, at bekymrede forældre, der henvender sig til lærerne, får at vide: ’Det skal I ikke bekymre jer om, vi har styr på det, stol på vores professionelle kompetencer’.
”Det skal forældre også gøre, men når det handler om børn, der så småt begynder ikke at ville i skole, ved vi, at den tidlige indsats, hvor man lige mødes og får aftalt, hvad man gør, er vigtig. Både i forhold til eleven og tilliden mellem hjem og skole,” lyder det fra Lotte Wibe.
”Har man et barn, der klarer sig uden brug for særlig fokus, hører man intet fra skolen.”
Anden relation
Hun har et bud på en årsag til det haltende skole-hjem-samarbejde. Man har glemt at kigge på lærernes timenorm i takt med, at skolen har forandret sig. Mange forældre fortæller, at de af lærerne får at vide, at der ikke er tid til at mødes. Det er problematisk, da eventuelle udfordringer og en begyndende mistrivsel ikke bliver set og løst, siger Lotte Wibe
Morten Bo Larsen, der selv er skolelærer og far til to skolebørn, peger på, at det er svært selv for engagerede og dygtige lærere at finde tid og rum i en presset hverdag til at skrue op for samtaler med hjemmet. I de helt små klasser kommer det af sig selv, fordi forældre følger deres børn i skole, og meget kan klares mellem lærer og forældre i det uformelle rum om morgenen. Det forsvinder dog, når børnene bliver store nok til selv at gå i skole.
”Det gør det sværere at samle op i det daglige. Lærere og forældre får en helt anden relation, som ikke er nær,” forklarer han.
”De har ikke nok tid til at følge op på trivselsproblemer og mobbeadfærd, og forældre kan ikke ringe til dem, selvom den mundtlige dialog om mistrivsel og mobning ofte er bedst og mest effektiv”.
Inklusion spiller ind
Morten Bo Larsen er ikke tvivl om, at også lærere oplever det som et problem. Især klasselærerfunktionen er presset. Han peger også på inklusion som en faktor.
”Ressourcerne til klasselærerfunktionen er faldet i takt med, at folkeskolen har ændret sig. Der er langsomt dryppet flere og flere opgaver ned i det, som skolen skal kunne. Det er en ond cirkel. Uanset hvor dygtig, du er som lærer, så er du nødt til at sætte grænser,” siger han.
Lotte Wibe er helt med på, at manglende tid er en faktor:
”Det anerkender vi fuldstændig. Men hvis det handler om, at der ikke er tid, så peger forældrene på, at det er der brug for.”
Behov for nyt ideal
Løsningen er kompleks, mener Morten Bo Larsen. Det handler om de ressourcer, man giver folkeskolen, men også løsninger, der ikke nødvendigvis koster penge. For eksempel at invitere forældrene ind i løsningen. Han foreslår et – i mangel af bedre ord – ’forældreideal’, ligesom det folkeskoleideal, som DLF har formuleret, og som er lærernes bud på, hvordan folkeskolen skal indrettes.
”Der står i folkeskoleloven, at det er et samarbejde mellem skole, forældre og elever. Så hvad er den gode måde at være forældre på i folkeskolen? Der mangler steder i fredstid, hvor der står, hvad man forventer af hinanden, inden det bliver en slagmark. For det er kun i samarbejde, at vi kan klare det her,” mener han.
Skole og Forældres undersøgelse er foretaget i juni 2025 med besvarelser fra 813 forældre til børn i folkeskolen. Undersøgelsen er geografisk repræsentativ og vægtet for respondenternes køn og uddannelsesniveau.
Udgivet: August 2025
