Forældrerådgivningen:7 råd hvis dit barn har bekymrende skolefravær

1. Vær opmærksom på de tidlige tegn

Det er helt normalt, at børn indimellem ikke har lyst til at gå i skole – fx en mandag morgen, hvor det føles tungt at komme i gang. Det er en del af forældreopgaven, at man skal fastholde rutiner og have forventninger til sine børn og at der derfor kan opstå små uenigheder i hverdagen! Men hvis dit barns reaktioner bliver vedholdende og indgribende i hverdagen, kan det være tegn på begyndende mistrivsel

Disse tegn kan du holde øje med:

• Modstand om morgenen. Når afleveringen i skolen bliver til store konflikter eller gentagne undvigelser, og barnet ikke blot er lidt utilpas, men virkelig kæmper imod at komme af sted.
• Rutiner der bryder sammen. Når de daglige rutiner, der før fungerede, ikke længere kan opretholdes – fx at komme ud ad døren, pakke skoletasken eller møde til tiden.
• Fysiske symptomer. Klager over ondt i maven, kvalme eller hovedpine – særligt når disse reaktioner opstår i forbindelse med skoledage.
• Negativ selvopfattelse. Når barnet begynder at udtrykke fortvivlelse eller opgivenhed – fx “jeg er dum”, “jeg dur ikke til noget”, eller “jeg har ingen venner”.
• Social tilbagetrækning. Når barnet ikke længere har lyst til at lege, være med i frikvarteret eller mødes med venner.
• Manglende motivation. Hos ældre børn kan det især vise sig som tab af lyst til faglige opgaver eller til det sociale liv i skolen.

2.
Del dine bekymringer med lærerne

Hvis du oplever tegn på mistrivsel, så fortæl dit barns lærer, hvad du oplever derhjemme – også selvom det måske virker småt. Jo før der bliver sat ind, jo bedre mulighed er der for at støtte barnet, inden problemerne vokser sig større. Det kan være, at læreren allerede har lagt mærke til det samme, eller at han eller hun kan justere nogle rutiner i klassen.

Det kan du gøre:

• Lyt og tag dit barn alvorligt. Undgå at sige “det er da ikke så slemt” eller “det går nok over”. Anerkend i stedet barnets oplevelser og signaler, også selvom du ikke helt forstår dem endnu. Hjælp dit barn med at se på udfordringen fra flere perspektiver.
• Tag kontakt til skolen tidligt. Skriv en kort besked til barnets lærer om, hvad du oplever derhjemme. Det kan være små ting, som at barnet taler meget om konflikter i frikvarteret eller føler sig utryg, når der er skift i løbet af dagen. Læreren kan så give indblik i, om det også ses i skolen, eller om skolen kan gøre noget ekstra i en periode.
• Bed om et hurtigt møde. Hvis bekymringen vokser, kan du bede om en kort samtale på 10–15 minutter. Du behøver ikke kræve et langt møde – det vigtigste er at få sat ord på dine observationer og åbne en dialog.
• Foreslå små, konkrete skridt. Samarbejd med læreren om små tiltag, der kan give dit barn tryghed, fx særligt fokus på godmorgen-hilsner, hjælp til at få gang i legen i frikvarterne eller justeringer i måden at lave gruppearbejde på. Det kan også være ting, som I forældre kan gøre anderledes, som fx at have ekstra fokus på, at barnet har styr på sine bøger og er forberedt til skoledagen. Små ændringer kan ofte gøre en stor forskel i hverdagen.

3.
Vær vedholdende- også hvis skolen ikke ser problemet

Det kan ske, at du som forælder oplever, at lærerne ikke deler din bekymring. Måske hører du, at “dit barn trives fint i skolen”, og at problemerne derfor må ligge derhjemme. Men barnets reaktioner i hjemmet er lige så vigtige som det, der ses i skolen. Hvis du oplever, at dine observationer ikke bliver taget alvorligt, er det vigtigt at holde fast i dialogen og insistere på, at dine bekymringer bliver taget med i betragtning. Det kan være afgørende for, at dit barn får den rette støtte i tide.

Det kan du gøre:

• Hold fast i, at dine observationer har betydning. Fortæl læreren, at selvom barnet tilsyneladende trives i skolen, så viser det tydelige tegn på mistrivsel derhjemme – fx træthed, konflikter om morgenen eller fysiske symptomer. Det er vigtig viden for skolen, fordi det også påvirker barnets skolegang. At dele dine observationer er ikke et udtryk for at være “besværlig” eller “dårlig forælder”. Det er en måde at hjælpe både dit barn og skolen, så barnet fortsat kan møde trygt op.
• Vær insisterende, men samarbejdende. Sig fx: “Jeg glæder mig over, at mit barn ser ud til at have det godt hos jer, men jeg bliver nødt til at holde fast i, at det fylder meget herhjemme. Derfor er jeg bekymret for, om det kan udvikle sig.” På den måde viser du både anerkendelse og tydelighed.
• Bed om et kort møde. Du behøver ikke kræve et langt møde, men kan bede om et kvarter, hvor I sammen kan tale om, hvordan barnet støttes bedst. Det signalerer, at du ikke ønsker at belaste lærerne unødigt, men at din bekymring er alvorlig.
• Gå et skridt videre, hvis det er nødvendigt. Man kan i nogle tilfælde som forældre stå med et indtryk af, at læreren eller lærerteamet, står med en stor opgave med klassens fællesskab og selv om de forsøger, faktisk ikke har tiden eller overskuddet til flere tiltag. Så henvend til afdelingslederen og beskriv din bekymring for status i klassen pt, Måske det er tid til at inddrage skolens AKT eller inklusionsvejleder i samarbejdet. De kan deltage i samtalerne og måske observere dit barn i de svære situationer, og dermed være med til at finde ud af, hvad mistrivslen handler om, og rådgive om, hvilke skridt, der kan tages.

4.
Hvis mistrivslen forsætter eller bliver værre

Oplever du, at dit barn har vedvarende symptomer som stærk angst, opgivenhed, store følelsesudbrud, søvnproblemer, ændret spiseadfærd eller trækker sig fra både skole og fritid – kan det være tegn på, at belastningen ved at komme i skole er for stor, og der er brug for mere professionel hjælp.

Det kan du gøre:

• Bed om et forpligtende samarbejde mellem skole, familie og PPR. Ofte vil man påbegynde en pædagogisk psykologisk vejledning (PPV) Den kan være med til at afklare om jeres barn har et behov for særlig støtte.En PPV kan også pege på, om jeres barn bør henvises til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien, som kan undersøge om dit barn kan have en diagnose som fx autisme, ADHD eller angst. Som udgangspunkt får man en henvisning gennem PPR, som vurderer, om det er nødvendigt. I nogle regioner kan egen læge stadig henvise direkte, men ofte kræves der en psykologisk vurdering først.

5. Hvis dit barn ikke kan komme i skole

Der kan komme et tidspunkt, hvor dit barn ikke længere magter at komme i skole, uanset hvor meget du som forælder prøver. At tvinge barnet af sted i den situation kan gøre mere skade end gavn – barnet er allerede overbelastet. Se det som en nødvendig pause, hvor barnet får lov at restituere, mens du og skolen sammen finder en vej videre.

Det kan du gøre:

• Tal med skolen om en plan. Selvom barnet ikke kan være i klassen, har skolen stadig undervisningspligt. Bed om at få lagt en plan, fx fremmøde til et mindre særlig tilrettelagt skema, midlertidig hjemmeundervisning, mulighed for online deltagelse eller små besøg på skolen med en lærer eller pædagog.Der findes ingen faste rammer for, hvordan skole tilrettelægger dette – men du kan insistere på, at dit barn fortsat skal have et undervisningstilbud.
• Vær opmærksom på økonomien. Selvom en fagperson anbefaler, at dit barn bliver hjemme en periode på grund af overbelastning, betyder det ikke automatisk, at du som forælder har ret til tabt arbejdsfortjeneste. Mange forældre oplever at stå uden hjælp i denne situation. Tal med kommunen om, hvilke muligheder der er.
• Giv plads til det sociale. Selvom dit barn ikke kommer i skole, er det vigtigt at bevare glæden ved sociale aktiviteter. Hvis dit barn fx har mulighed for at gå til fodbold, musik eller lege med venner, så støt op om det. Det handler ikke om at “snyde sig til fritidsaktiviteter”, men om at vedligeholde barnets oplevelse af mestring, glæde og fællesskab. Det sociale er en vigtig vej til at finde kræfterne til at kunne komme tilbage på et tidspunkt.
• Del situationen med andre. Fortæl andre forældre, at I har en svær periode, så de kan hjælpe med legeaftaler eller støtte barnet i at fastholde venskaber. Det er bedre at bede om hjælp, end at barnet bliver isoleret.

6. Vær vedholdende og hold kontakten varm
Når dit barn ikke trives, kan systemet omkring dig føles tungt og langsomt. Mange forældre oplever, at tiden går, uden at der sker noget, og at de næsten bliver glemt i processen. Men jo længere tid barnet er væk fra skolen, desto sværere er det at vende tilbage. Derfor er det vigtigt at være vedholdende og holde kontakten til både skole og kommunen i gang. Tænk på vedholdenhed som en måde at beskytte dit barn. Du viser både skolen og kommunen, at situationen er alvorlig, og at du ikke slipper sagen, før der er fundet en løsning.

Det kan du gøre:

• Sæt system i din kontakt. Lav en fast rutine, fx skriv en kort mail hver 14. dag til skolen, PPR eller kommune, hvor du beskriver, hvordan det går derhjemme, og spørger til status i sagen.
• Mind skolen om jeres aftaler. Hvis I har lavet en plan, så følg op løbende og bed om nye møder, hvis der ikke sker fremskridt.
• Vær tydelig uden at undskylde. Det er ikke besværligt at minde om, at dit barn stadig sidder derhjemme. Det er nødvendigt. Skriv fx: “Vi følger ugeplanen herhjemme, men vi savner en plan for næste skridt.”

7.
Pas på dig selv

At have et barn i mistrivsel er en stor belastning. Mange forældre beskriver det som en ensom og udmattende proces, fyldt med skyldfølelse og bekymringer. Derfor er det vigtigt, at du også passer på dig selv undervejs. Det er ikke egoistisk, men en nødvendighed, hvis du skal have kræfter til at være den støtte, dit barn har brug for.

Det kan du gøre:

• Brug dit netværk. Del situationen med familie, venner eller andre forældre. Bed konkret om hjælp – fx at nogen henter søskende, tager en legeaftale eller bare lytter. Tænk på dit barns mistrivsel, som hvis det var sygdom: det er legitimt at bede om støtte, små praktiske tjenester eller omsorg fra dit netværk.
• Undgå at stå alene med ansvaret. Insistér på, at skolen og kommunen er med til at bære opgaven. Du skal ikke føle, at du skal klare det hele selv.
• Tillad dig selv pauser. Find små lommer af tid, hvor du kan trække vejret, gå en tur, tale med en ven eller lave noget, der giver dig energi.
• Søg fællesskab. Nogle forældre finder styrke i at mødes med andre i samme situation. Det kan være via forældrenetværk, rådgivningstilbud eller uformelle grupper.