Folkeskolen flygter fra forældrene

Selvom otte ud af ti børn altså stadig går i folkeskole, er det alligevel relevant at undersøge, hvorfor der trods alt er flere forældre, der vælger en fri- eller privatskole til deres børn. En forklaring er, at kommunerne har nedlagt et stort antal folkeskoler, påpeger en undersøgelse fra CEPOS fra maj måned.   Over 500 folkeskoler er de sidste 10 år nedlagt som selvstændige folkeskoler med egen ledelse og skolebestyrelse, ifølge Undervisningsministeriets Institutionsregister. 228 steder er skolen helt lukket.

   ”Der bliver simpelthen mange steder længere til en folkeskole, hvorimod der bliver kortere til en friskole,” står der i rapporten fra CEPOS.

   En af de kommuner, der har nedlagt skoler, er Hjørring. I 2015 lukkede kommunen fire små skoleafdelinger på landet, hvorefter tre af dem åbnede som friskoler. Forældrene så det som en nødvendighed at have en skole tæt på - både for at undgå timelange ture i skolebussen for deres børn, men også for at bevare sammenhængskraften i lokalsamfundet (se artiklen på side 12). I nabokommunen, Jammerbugt, gik de en anden vej. Politikerne lyttede til forældrene og lod en stor del af de små folkeskoler i landsbyerne overleve (se artiklen på side 14). Mens skoleleverne i Jammerbugt Kommune bliver på folkeskolerne, er der i Hjørring Kommune sket en markant stigning i antallet af elever på privat- og friskoler. Er det så et tegn på, at forældre som dem fra Hjørring ikke vil folkeskolen? Nej, mener Mette With Hagensen.

   ”I mange tilfælde er det ikke forældrene, der flygter fra folkeskolen, men folkeskolen, der flygter fra forældrene. Forældrene vil gerne have en lokal skole, hvor de har indflydelse,” siger hun. Mette With Hagensen undrer sig over, at kommunerne understøtter en udvikling, der sender eleverne væk fra folkeskolen.

   ”Selvfølgelig kan en lille skole blive for dyr, men kommunens regnestykker tager ikke med, hvor mange forældre, der dropper folkeskolen og hvor mange lokalsamfund man nedlægger, når skolen lukkes. Min opfordring til kommunerne er, at de ikke sammenlægger eller lukker skoler, med mindre der er lokal opbakning til det. Hvis kommunen ikke tager udgangspunkt i forældrenes ønsker, bliver konsekvensen, at endnu flere elever flytter til en privat- eller friskole,” siger hun.

Udviklingen i København er vendt – nogle steder

En af konklusionerne fra CEPOS er desuden, at forældrene i højere grad vælger fri- eller privatskoler i de områder, hvor der er mange af dem. Der er nemlig store forskelle mellem kommunerne på, hvor mange forældre, der vælger fri-eller privatskoler. På dele af Fyn har der været en stærk tradition for frie grundskoler siden sidste halvdel af 1800-tallet.   I København er der også et stort udbud af fri- og privatskoler, hvor 23-24 procent af de københavnske skoleelever er indskrevet, viser en opgørelse fra Københavns Kommune. Her har elevsammensætningen på nogle af de skoler, der ligger i socialt udsatte områder, været med til at skræmme de mere veluddannede etnisk danske familier væk i så høj grad, at flere skoler er lukket af den grund eller har været tæt på. Den udvikling er dog vendt de senere år. I hvert fald på nogle skoler. Blandt andet på grund af aktive forældre, der kæmper for den lokale folkeskole (se artiklen om Brug Folkeskolen på side 18 og Nørre Fælled Skole på side 22). De sidste fem år har fordelingen mellem folkeskoler og fri- og privatskoler været stort set uændret i København. I enkelte områder er der endda en stigning i andelen af forældre, der vælger den lokale folkeskole til deres børn. For eksempel er der på Nørrebro og Bispebjerg kommet seks procentpoint flere indskrevne børn i distriktsskolen de seneste fem år – og tilsvarende færre, der har valgt privatskoler eller andre folkeskoler.

Også et spørgsmål om kvalitet i folkeskolen

Mange forældre kæmper altså for den lokale skole for folket, selvom den så nogle steder er en friskole. Men selvom langt de fleste forældre gerne vil folkeskolen, er de ikke ukritiske. Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Statistik fra juni begrunder næsten halvdelen af forældrene deres valg af en fri- eller privatskole med, at de ikke var tilfredse med den folkeskole, som de hørte til. Også undersøgelsen fra CEPOS peger på skolens kvalitet som en væsentlig årsag til, at forældre vælger fri- eller privatskoler frem for folkeskoler.

   En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, i starten af året viste, at 95 procent af forældrene til børn i folkeskolen er enige eller overvejende enige i, at deres barns skole er god. Alligevel viser undersøgelsen fra Danmarks Statistik, at forældrene på fri- og privatskoler er lidt mere tilfredse med deres børns skole end forældre til børn på folkeskoler. Noget tyder altså på, at folkeskolerne også skal oppe sig for at tiltrække de kommende skoleforældre, der ikke ukritisk vælger den nærmeste folkeskole til deres børn.