Aulas dårlige side
Når kommunikationen mellem forældre og lærere løber af sporet på Aula, slider det på samarbejdet mellem skole og forældre, der skulle hjælpe barnet.
TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: TINE LØGSTRUP
A ula kan styrke skole-hjem-samarbejdet, hvis platformen bruges til at udveksle praktiske informationer. Men lidt ligesom sociale medier, inviterer formatet til hurtige reaktioner, og det kan gå ud over den gode dialog. Når følelserne kommer i kog, kan beskeder komme til at lyde som beskyldninger, og så kan Aula virke modsat hensigten: Skade samarbejdet og i sidste ende børnene.
”Jeg har set mange eksempler på, at både lærere og forældre kan opleve en besked på Aula som et angreb og derfor går i forsvarsposition. Det giver en utryghed i relationen, der gør, at fortroligheden forsvinder. Så er der ting, der ikke bliver sagt og dermed vigtige perspektiver, der ikke kommer frem i lyset. Det gør det svært at have et reelt samarbejde om at løse barnets udfordringer,” siger David Graae, der er erhvervspsykolog og i mere end ti år har arbejdet med trivsel og stresshåndtering blandt medarbejderne på skoler og i daginstitutioner. Han har netop udgivet bogen Grænsesætning og dialog – psykologisk tryghed i forældresamarbejdet, fordi han oplever, at samarbejdet med forældrene kan stresse lærere og pædagoger, men ofte bunder i dårlig kommunikation, der kunne være undgået.
Få forældre giver lærere Aula-stress
David Graae understreger, at det er kommunikationen med ganske få forældre på skolerne, der går galt, men det kommer alligevel til at fylde meget for medarbejderne.
”Der går så meget energi til spilde i lange forsvarstaler og uløste konflikter med enkelte forældre. Det dræner læreren og stjæler tid fra kerneopgaven,” siger han.
Det er helt almindelige menneskelige automatreaktioner, der går i gang, når der tikker en bestemt type beskeder ind på Aula. Det kan være beskeder fra forældre med en direkte kritik – eller en mere indirekte kritik, der er formuleret som et spørgsmål, fx. ”Jeg undrer mig over….Hvilke overvejelser ligger der bag?”
”Jeg har mødt mange lærere og pædagoger, som tror, at de skal forsvare sig selv. Nogle kan komme til at udvikle passiv-aggressiv adfærd ved at ’sætte forældre på plads’ med højt lixtal og lange redegørelser for, hvorfor man har valgt en bestemt læringsform osv. Umiddelbart synes formuleringerne måske at være sobre nok, men de er stadig væk krydret med en undertone af destruktiv kritik og et varsel om, at ’hvis du skriver sådan igen, kommer der et nyt modangreb’, fortæller David Graae.
“Det spænder ben for samarbejdet om elevernes udfordringer, hvis lærerne skyder skylden på forældrenes opdragelse. Reglerne for god kommunikation skal gælde for alle parter, og medarbejderne må være forbilleder.”
David Graae, erhvervspsykolog
Et møde er en god investering
I stedet for at bevæge sig ud i lange forsvarstaler, der kan ende i uendelige Aula-tråde, anbefaler erhvervspsykologen lærere og pædagoger at invitere forældrene ind til et møde, hvis de skriver til dem med direkte eller indirekte kritik. Så kan man nemlig få en dialog om, hvad der i virkeligheden ligger bag. Måske oplever forælderen, at barnet mistrives, og så kan man få en dialog om, hvad man sammen kan gøre for at hjælpe barnet. Det tager måske lidt ekstra tid at mødes med forældrene, men David Graae mener, at det er en god investering.
”Det kan også tage lang tid at svare på forældrenes kritik og spørgsmål på Aula, og måske skal der endda en leder ind over. Ofte bliver forældrene alligevel ikke tilfredse med svaret, og konflikten optrappes, eller forældrene vender tilbage løbende med flere spørgsmål. Og så kan man komme til at bruge rigtig meget tid på Aula-beskeder i løbet af barnets skoletid i stedet for at tage den i opløbet,” siger han. Og så er det selvfølgelig også bedre for barnet, når lærere og forældre kan samarbejde i stedet for at diskutere på Aula.
Beskeder med fokus på dårlig adfærd
Også mange forældre oplever at få negative oplevelser ud af at gå på Aula. Beskeder skrevet i en negativ tone kommer oftest fra andre forældre og i mindre grad fra medarbejdere. 40 procent af forældrene har oplevet, at tonen i beskeder fra andre forældre var unødig hård eller konfliktoptrappende, ifølge Kombits forældreundersøgelse fra 2023.
”En mor sendte besked ud til alle, hvor hun svinede drengene i klassen til. Det var grotesk,” fortæller en mor i Skole og Forældres undersøgelse fra 2025.
Sjovt nok mente kun 8 procent af forældrene, at de selv har skrevet noget på Aula i en for hård tone.
Selvom 8 ud af 10 forældre i Skole og Forældres undersøgelse oplever, at lærere og pædagoger kommunikerer anerkendende, nysgerrigt og respektfuldt på Aula, kan man se i de mange kommentarer, at forældrene også får negative beskeder fra skolens personale. Det kan fx. være forældre, der oplever at få mange beskeder om, at deres barn har opført sig uhensigtsmæssigt i skolen.
”Det er altid negativ omtale. Jeg har aldrig modtaget en rosende besked,” skriver en forælder.
27 procent af forældrene i undersøgelsen oplever ofte eller nogle gange, at de får beskeder om, at deres barn har været en del af uro i klassen, konflikter eller haft udadreagerende adfærd (33 procent oplever det sjældent og 40 procent slet ikke). Nogle forældre synes, at det er i orden at blive informeret skriftligt, hvis det er mindre, enkeltstående ting. Men det bliver ubehageligt, hvis der kommer mange af den slags beskeder.
”Så er der ballade igen, og mit barn bliver endnu en gang udskammet,” skriver en forælder om eksempler på dårlige beskeder, hun får på Aula.
En anden forælders eksempel lyder sådan her:
”Jeg har her til morgen, måttet øve ganske almindelig dannelse – at sige ‘godmorgen’ – med din datter.”
%
af forældrene er uenige eller meget uenige i, at skolens brug af Aula styrker skole-hjem-samarbejdet
%
af forældrene har modtaget beskeder på Aula om, at deres barn har været en del af en problematik som fx en konflikt, uro eller udadreagerende adfærd (heraf oplever 33 % det kun sjældent).*
%
af forældrene føler i høj- eller nogen grad stress, når der kommer en besked på Aula.*
*Kilde: Skole og Forældres undersøgelse fra juni 2025 med besvarelser fra 813 forældre til børn i folkeskolen. Undersøgelsen er geografisk repræsentativ og vægtet for respondenternes køn og uddannelsesbaggrund.
“Savner, at dialogen bliver anerkendende. Jeg er forælder, mens skolens medarbejdere er faglærere, som har begrænset viden om mit barn”
Forælder*
Forældrene får skylden
Med den slags beskeder er problemet igen, at der indirekte er en beskyldning af den, man skriver til, påpeger David Graae. Her er det så bare forældrene, der får skudt skyld i hovedet. Faktisk oplever 38 procent af forældre til børn, der mistrives i skolen, at skolen direkte eller indirekte giver dem skylden for barnets mistrivsel, viste en undersøgelse fra Skole og Forældre fra oktober 2022 med besvarelser fra 1.031 forældre til børn i folkeskolen.
”Det er destruktivt for samarbejdet at give forældrene skylden for deres børns handlinger i skolen, og endnu værre, hvis man får mange af den slags beskeder. Lærerteamet skal jo tale sammen, og hvis de ser et mønster i adfærden hos et barn, må de tage et møde med forældrene. Man bliver nødt til at se på, hvad årsagen til adfærden er, hvis man vil løse udfordringerne. Uhensigtsmæssig adfærd er som regel tegn på, at barnet er belastet på en måde, og årsagen finder man ikke, hvis man begynder at kaste med skyld. Man kan kun løse udfordringen, hvis man samarbejder,” siger David Graae.
Flere forældre i undersøgelsen efterlyser netop en dialog med skolen i stedet for beskeder på Aula. “Der er intet reelt samarbejde – bare beskeder, der flyver i begge retninger,” står der fx i en kommentar.
En anden skriver: ”Jeg oplever sjældent invitation til dialog, men henvendelser om ting mit barn gør forkert, som det forventes, at vi fikser asap. Henvendelserne repræsenterer aldrig barnets perspektiv.”
Udover at det indirekte er at give forældrene skyld for deres barns adfærd, så nytter det heller ikke at bede forældrene om at løse deres børns udfordringer i skolen, mener David Graae.
”Barnets trivsel og dannelse skal løses i fællesskab, og et godt samarbejde mellem skole og hjem er forudsætningen herfor,” siger han.
“Tal-med-dit-barn-om-det”-beskeder
En del forældre skriver også, at de modtager beskeder fra lærerne med formuleringer i stil med: ”Der er en udfordring i klassen. Vil du gerne tale med dit barn om det.”
Her er problemet, at det er uklart, hvad formålet med beskeden er. Skal man skælde sit barn ud? Skal man høre barnets perspektiv og skrive tilbage til læreren? Hvad forventes der egentlig?
”I kommunikationen skal man ikke kun tænke over indholdet, men også over formen. Det skal være tydeligt, hvad formålet med en besked er,” siger David Graae.
%
af skolelederne oplever, at der nogen gange eller ofte er en hård tone fra forældrene over for skolens medarbejdere.
%
af forældrene har oplevet en unødig hård eller konfliktoptrappende tone i beskeder fra lærere eller pædagoger (herunder 13 % sjældent).
%
af alle forældre har oplevet en hård tone på Aula fra andre forældre. 8 % mener selv, at de har skrevet en besked i en unødig hård tone.
Kilde: Kombits Aula-undersøgelse fra december 2023 med besvarelser fra 11.627 forældre, 10.677 medarbejdere på skoler og 2.114 ledere.
Angrebs- og forsvarslogikker
Handler om de automatiske mønstre, vi mennesker kan falde i, når vi føler os truet, uretfærdigt behandlet eller misforstået i en samtale eller konflikt.
- Forsvarslogik opstår, når man oplever kritik som et angreb og derfor instinktivt går i forsvar. Det kan vise sig som bortforklaringer, undskyldninger eller modangreb.
- Angrebslogik opstår, når man selv kommunikerer på en måde, der virker anklagende, generaliserende eller dømmende, hvilket ofte udløser forsvar hos den anden part.
“Vi skal væk fra forsvars- og angrebslogikkerne. De er ødelæggende for alle parter“
David Graae, erhvervspsykolog
Mængde frem for mening
Man kan måske sige, at forældrene i det hele taget efterlyser, at der bliver tænkt over formålet med, hvad der bliver sendt ud på Aula. 66 procent af forældrene oplever, at der kommer for mange beskeder/informationer på Aula, ifølge Kombits undersøgelse. Forældrene i Skole og Forældres undersøgelse er dog mere positive. Her er det kun 23 procent, der oplever for mange beskeder/informationer på Aula. Mens 86 procent oplever beskeder fra lærere og pædagoger som relevante, er der 70 procent, der oplever ledelsens beskeder relevante og 49 procent, der oplever beskeder fra andre forældre som relevante. En typisk irritation er, når forældre svarer alle forældre i klassen på beskeder. Det er dog blevet bedre efter, at svar-funktionen i Aula er blevet ændret, så man aktivt skal vælge, hvem man svarer. Der er også de berømte beskeder om Oda, der har mistet sine gule gummistøvler, der bliver sendt ud til alle på en årgang.
Flere forældre oplever desuden, at skolens ledelse eller sekretærer sender irrelevante beskeder ud. Det kan fx være “meget lange nyhedsbreve om alt og ingenting, hvor vigtig information drukner,” som en forælder skriver i Skole og Forældres undersøgelse.
Det kan også være beskeder, som kun er relevante for få elever fx om mødetider til et fodboldstævne, der sendes ud til alle forældre i udskolingen. Eller løbende information fra klubben, selvom kun få børn går der. Flere forældre nævner også information om forskellige tilbud som fx. skilsmissegrupper, gratis adgang til det lokale museum, skakturneringer og lignende. Flere opfordrer skolerne til at målrette beskeder til dem, det vedrører, og skelne mellem ”nice to know” og ”need to know”, så vigtig information ikke drukner i mængden. Det kan fx være ved at lægge diverse tilbud og lignende et særligt sted på Aula, som man kan kigge på dette, hvis man har tid, mens beskedfunktionen kun bruges til beskeder, der er relevante for den enkelte forælder.
Samtidig efterlyser flere forældre mere indblik i deres børns faglige udvikling, men det er der kun 38 procent af lærerne, der bruger Aula til, ifølge Kombits undersøgelse. Over halvdelen af forældrene oplever i ringe grad eller slet ikke, at skolens brug af Aula giver dem viden om deres barns faglige og sociale udvikling.
”Vi har 1-2 skole-hjem-samtaler om året på 12 min. Resterende information er generelt om klassen. Det er lige før, at man ikke kan kalde det et skole-hjem-samarbejde, når det er baseret på så lidt. Derfor synes jeg godt, at man også kunne bruge Aula til at informere om det enkelte barns trivsel samt sociale og faglige udvikling,” skriver en forælder i Skole og Forældres undersøgelse.
Det var egentlig planen, at dette skulle ske i den digitale meddelelsesbog på Aula, da elevplanerne blev afskaffet, men kun 16 procent af forældrene oplever, at skolens lærere og pædagoger bruger meddelelsesbogen på en måde, der styrker skole-hjem-samarbejdet. 34 procent har slet ikke hørt om meddelelsesbogen fra skolen.
Du bliver, hvad du skriver: På Aula kan hurtige følelser nemt blive til hårde beskeder. Hvis man skriver grimt og beskyldende, er det også, hvad man får tilbage.
Mangel på struktur
En anden udfordring med skolens brug af Aula er, at platformen bruges på forskellige måder på tværs af lærere og klassetrin. Nogle lærere sender et ugebrev med informationer om den kommende uge i beskedfunktionen, mens andre lægger den på opslagstavlen, og andre igen forventer, at man orienterer sig i Meebook, Ugeplan eller kalenderfunktionen. På den måde bliver det svært for forældrene at holde styr på, hvor de finder, hvilken information. Specielt hvis man har flere børn.
”Det er stressende at følge med i tre ugentlige ugeplaner, som hver lærer på de forskellige trin opbygger og formulerer forskelligt,” skriver en mor.
Andre oplever, at den samme information bliver sendt ud på flere kanaler, hvilket bidrager til forvirring og oplevelsen af, at der kommer for meget information.
“Det virker ikke som om, at der er taget stilling til, hvordan man bedst gør brug af Aulas funktionalitet,” skriver en forælder i Skole og Forældres undersøgelse.
Udgivet: August 2025
