Christians søn er højt begavet, men var ikke skoleklar

Mange højt begavede børn glæder sig til skolestart, men for flere bliver mødet med skolen en oplevelse præget af udfordringer og mistrivsel – især hvis de ikke er blevet forberedt ordentligt. Derfor er en tidlig indsats og mere viden om højt begavede børn afgørende.

Tekst: Maja Engelbredt
Foto: Privat

M atthias skilte sig ud blandt de andre børn i børnehaven. Han opsøgte ofte de voksne og kunne bruge lang tid på at fortælle detaljeret om hver enkelt figurs egenskaber i et fiktivt computerunivers . Men familien var også bekymret, for følelsesmæssigt havde Matthias en del udfordringer. Eksempelvis kunne hans verden bryde sammen, hvis de andre børn brød reglerne eller ikke formåede at følge dem. Christian Hollbaum Jakobsen, far til Matthias, så frem til, at sønnen skulle starte i skole, men den stigende mistrivsel gjorde ham bekymret for det kommende skift.

“Vi skal forstå det her”

Personalet på Matthias’ stue kendte ikke til problematikkerne ved høj begavelse. Her arbejdede man ud fra princippet om, at alle børn skal behandles ens. Det betød, at Matthias ofte manglede udfordringer i hverdagen. Mathias lillebror, der gik på en anden stue i samme børnehave, begyndte også at vise tegn på høj begavelse. Han havde til gengæld en pædagog, som kunne genkende hans udfordringer, fordi hun selv havde en datter med lignende adfærd. Dette blev starten på en positiv udvikling, som fik stor indflydelse på Mathias’ sidste tid i børnehaven, og hans overgang til skole.

Efter Louise Karlsen, Matthias’ pædagog, blev bekendt med udfordringerne ved høj begavelse, begyndte hun at erhverve sig viden på området. Gennem foreningen ‘Gifted children’ havde Matthias’ far Christian modtaget en hjælpekuffert, der blandt andet indeholdt Pia Rydings fagbog om højt begavede børn i dagtilbud samt Gepard-serien – en bogserie til børn, der tager udgangspunkt i højt begavede børns problemstillinger. Efter at have sat sig ind i udfordringerne ved høj begavelse, blev det klart for Louise, at de blandt børnehavepersonalet måtte have mere fokus på dette fremover.

Hun fortæller, at personalet siden har haft en god indbyrdes dialog omkring højt begavede børn, og hvordan de kunne spotte dem, stimulere dem og håndtere deres udfordringer. Institutionen har efterfølgende spottet flere børn med tegn på høj begavelse.

”De begyndte at forstå, hvordan verden ser ud gennem de højt begavede børns øjne,” siger Christian, der i høj grad  værdsætter, at personalet tog det seriøst og inddrog den nye viden i deres faglige tilgang.
”Selv dem med 125-130 IQ kan have behov for særlige udfordringer. For hvis de ikke bliver udfordret, så ikke alene keder de sig, de kommer også til at føle, at det er forkert at være hurtig,” uddyber han.

LÆS OGSÅ: Rollen som dygtig kan få negative konsekvenser 

Asynkron udvikling 

Pia Ryding, forfatter og ekspert i høj begavelse, håber, at hendes udgivelser kan bidrage til, at flere bliver opmærksomme på de højt begavede børn. Mange tror, at det er nemmere at gå i skole med en høj IQ, men så enkelt er det ikke, forklarer Pia Ryding og uddyber:
”Det er en myte, at højt begavede børn nok skal klare sig. Der er behov for viden om, hvordan vi skal møde deres behov.”

Louise Karlsen, der har læst Pia Rydings bog, erfarer, at højt begavede børn har brug for at blive mødt på deres intellektuelle plan lige såvel som på det rigtige følelsesmæssigt plan for at være i trivsel. Dette er ifølge Pia et udtryk for en asynkron udvikling hos det højt begavede barn, som er vigtigt at tage højde for.

Højt begavede børn kan ofte have en mere sensitiv og intens måde at tænke og sanse på. De tager mere ind og overvældes hurtigere, fordi de bruger mange kræfter på at sortere i det. De har derfor ofte et større behov for forudsigelighed og for at blive skærmet fra tid til anden. Hos de mere ekstroverte højtbegavede børn kan dette i nogle tilfælde resultere i opmærksomhedssøgende og provokerende adfærd. I sådanne tilfælde kan man risikere at komme til at fokusere på symptomerne på mistrivslen frem for, hvilke behov det er, som ikke bliver opfyldt. Og her lægger fejltolkninger og mistanke om forkerte diagnoser lige for, fortæller Pia Ryding. 

LÆS OGSÅ: 7 grunde til at dit barn keder sig i skolen, og hvad du kan gøre 

Behov for tidlig indsats 

Både far, ekspert og pædagog er enige om, at det gør en stor forskel at have viden om, at et barn er højt begavet allerede før skolestart. Nye screeninger giver mulighed for at opdage de højtbegavede børn i 1. klasse. Men på dette tidlige tidspunkt i børnenes skoleliv kan der desværre allerede være højtbegavede børn, der udviser tegn på mistrivsel – som fx underpræstation eller kedsomhed. Netop derfor er det vigtigt, at der i overgangen mellem dagtilbud og skole er en plan, der sikrer, at barnet bliver mødt både fagligt og mentalt fra første skoledag.

“Det handler ikke om at putte børn i endnu en kasse, men om at tage hånd om disse børns behov for intellektuelle udfordringer, så de ikke ender i mistrivsel ved allerede i børnehavealderen at prøve at passe ind i gruppen af jævnaldrende. I stedet skal vi sørge for, at børnene tager den oplevelse af sig selv med i skolen, at det er OK at have nogle lidt andre interesser end deres jævnaldrende”, forklarer Louise Karlsen.

Pia Ryding tilføjer, at det at være højt begavet ikke skal ses som en måde at stemple barnet på.
”Vi kan godt kalde det en kasse, så længe vi husker, at den ikke er ekskluderende og endimensionel. Barnet kan godt være højtbegavet, verdens bedste klatrer og ordblind. Det væsentlige er, at der er rum til barnet og de interesser, barnet har.”

For Christan og hans søn betød den tidlige indsats, at overgangen mellem børnehave og skole blev en positiv oplevelse.
“Vores søn kom til at trives, og overleveringen fra børnehaven gjorde, at skolestarten blev god. Lærerne havde en god forståelse af, hvordan Matthias bliver motiveret til læring”. 

LÆS OGSÅ: Er dit barn højt begavet?

Pia Ryding er forfatter og har en mastergrad i uddannelsesplanlægning og -vejledning. I sit forfatterskab har hun beskæftiget sig med litteratur for både voksne og børn. Fælles for alle udgivelser er et ønske om, at børn skal have det godt. Ryding har særligt beskæftiget sig med litteratur, der sætter højtbegavede børn på dagsordenen. Hensigten er at give både forældre og barn redskaber til at navigere i de særlige muligheder og udfordringer, der kan følge med, når et barn er højt begavet. 

Pia Ryding har skrevet fagbøgerne ‘Højt begavede børn i dagtilbud – Find dem og udfodr dem’ og ‘højt begavede børn i dagtilbud – Opgaver, øvelser og idéer. Hun har udviklet et ‘læs-svært’-koncept med udfordrende læsebøger til børn. Og i 2025 er hun udkommet med oversættelser af Gloria van Donges ‘Gepard’-serie, hvor hver bog i serien tager udgangspunkt i en velkendt problemstilling – kreativ tænkning, maskering, perfektionisme, læring som leg samt sensitivitet – relateret til det at være højt begavet. 

Udgivet: juni 2025