Frihedsforsøget førte til en masse nye valgfag på St. Merløse Skole, som eleverne var med til at bestemme. Her tog Maren fra 3. klasse sin pony med i skole på hestedagen, til valgfaget ’kæledyr’. Hun fortalte de andre elever om pasning og pleje af en hest samt lidt fakta om heste. Foto: Privat

Vil du også udvikle skolen?

“Der er faktisk ret vide rammer for, hvad en folkeskole kan”

 9 ud af 10 skolebestyrelsesmedlemmer vil gerne arbejde med at udvikle skolen, men ikke alle oplever, at de kan. Men med Folkeskolens kvalitetsprogram har skolerne fået større frihed til at indrette skoledagen, som de vil. Bliv inspireret af skolerne i Esbjerg og Holbæk, der tænkte ud af boksen, da de i tre år var frisat fra loven.

TEKST: SUNE NAVNTOFT OG MAJ CARBONI

“J eg tænker, det er meget vigtigt, at vi som skolebestyrelse er med til at sætte retningen for god karakterdannelse hos de enkelte elever – og mindre fokus på karakterbedømmelse. Ud med dom og ind med drøm.”

”Jeg vil gerne arbejde for en kultur, hvor vi bifalder det at prøve og fejle.” Sådan lyder det fra et par af skolebestyrelsesmedlemmerne fra Skole og Forældres nye undersøgelse med besvarelser fra 428 skolebestyrelsesmedlemmer fra 355 af landets 1124 folkeskoler. Hele 90 procent tilkendegiver, at de ønsker at være med til at udvikle skolen, så eleverne får de kompetencer, de har brug for i fremtiden. 54 procent ønsker dette ”i høj grad”. Kun 18 procent oplever dog, at de ”i høj grad” kan arbejde med skoleudvikling i skolebestyrelsen.

Barrierer: Manglende viden, tid og skolelederen
Blandt dem, der ikke oplever at arbejde med skoleudvikling, svarer 44 procent, at de mangler viden. Flere er i tvivl om, hvad der egentlig hører ind under skolebestyrelsens rolle. Andre peger på, at der mangler introduktion og støtte til at forstå, hvordan man som bestyrelse kan påvirke skolens retning:

”Det er svært at komme ind og ændre på skolens måde at drive skolen på. Måske der mangler noget viden i vores bestyrelse om, hvad vi kan gøre noget ved,” lyder det i en af besvarelserne. Manglende tid spænder også ben for mange. I kommentarfelterne er der en anden barriere, der går igen: At det kan være svært at ”få lov til” at arbejde med udviklingsarbejde for skoleledelsen og til dels medarbejderne.

”Det ville jeg vildt gerne indover, men det kører skolens ledelse og medarbejdere helt selv, og vi i bestyrelsen er ikke blevet inviteret med her,” skriver én eksempelvis.

Mulighed for indflydelse i Folkeskolens kvalitetsprogram
Til alle dem, der ønsker at arbejde med skoleudvikling, er der godt nyt: Der er faktisk ret vide rammer for, hvad en folkeskole kan gøre i forhold til fx at nytænke undervisningen og elevernes skoledag. Med Folkeskolens Kvalitetsprogram bliver der endda lagt vægt på, at en frisættelse af folkeskolen også skal give ”mere indflydelse til skolebestyrelserne”. Det sker som en del af den overordnede målsætning om at flytte beslutninger tættere på skolen.

Inspiration fra frihedsforsøget
Nogen, der for alvor har været i arbejdstøjet for at udvikle skolen, er skolebestyrelserne på skolerne i Esbjerg og Holbæk, der i tre år var en del af regeringens såkaldte ’frihedsforsøg’. Her blev skolerne fritaget fra at skulle leve op til cirka 70 procent af Folkeskoleloven og en række kommunale regler.

“Det handlede meget om, at de fik frihed fra noget, men det betød også, at mange skoler kæmpede med at finde ud af, hvad de kunne bruge friheden til,” siger professor MSO, Ulf Hjelmar, som står bag evalueringen af den kommunale frisættelse. Men det forventedes, at skolerne handlede på den øgede frihed. Og det gjorde de, viser evalueringen.

LÆS OGSÅ: Forældre deler: Sådan ser en god Aula-besked ud

Kortere skoledage og valgfag

Nogle skoler prioriterede holddannelse og ugentlige trivselsdage, mens andre fokuserede på øget bevægelse, tolærerordninger og undervisning i det fri. Men selvom skolerne havde vide rammer for at sammensætte skoledagen, som de ønskede den, var der ikke ekstra penge til forsøgsskolerne, som derfor selv skulle finde ressource til deres ønsker i det eksisterende budget. Det gjorde mange ved at forkorte skoledagen, fortæller Ulf Hjelmar.

Tanja Lange, der under en del af frihedsforsøget var formand for skolebestyrelsen på St. Merløse Skole i Holbæk, kan godt huske, hvor svært det var navigere i de mange muligheder, når der ikke fulgte penge med. ”Der var mange af vores ideer, der ikke kunne realiseres på grund af økonomien. Men vi lykkedes også med meget,” fortæller hun.

Gik med elevernes ønsker

Tanja og hendes skolebestyrelse valgte at gribe arbejdet an ved at inddrage både personalegruppen, forældre og elever. “Vi lavede en spørgeskemaundersøgelse til elever og forældre for at finde ud af, hvordan de godt kunne tænke sig, at vi lavede skole de kommende år, og så overlod vi faktisk mange af beslutningerne til medarbejdergruppen, som jo kender børnene og skolen bedst.”

Skolebestyrelsens undersøgelse viste, at forældrene ønskede at afkorte skoledagen, men eleverne ville faktisk hellere være lidt længere tid i skole, hvis det betød, at skoledagen blev sjovere og mere inspirerende. Skolebestyrelsen valgte at lytte til eleverne. Efter deres ønske blev der indført valgfag for alle elever på skolen, og både elever, personale og forældre fik mulighed for at komme med forslag. Mens lærerne blandt andet foreslog sløjd og musik, var eleverne mere eksperimenterende i deres forslag.

“Der blev etableret et cykelhold i forbindelse med, at Tour de France lagde vejen forbi Holbæk det år. Og så blev der blev lavet et kæledyrsfag, hvor både kaniner, katte og heste blev vist frem på skolen på forskellige dage. Forældrene havde lidt mere fokus på de erhvervsrettede valgfag, og nogle forældre kom selv ud på skolen og fortalte om deres fag,” fortæller Tanja Lange. 

Styrket trivsel og motivation
Selvom det endnu ikke har været muligt at aflæse en effekt af frihedsforsøget i test, karakterer, sygefravær eller trivselsmålinger, tyder de kvalitative interviews i evalueringen på, at forsøget har været godt for motivationen og trivslen. Forældrene har blandt andet givet udtryk for, at deres børn kom gladere hjem, fortæller Ulf Hjelmar. Også lærerne gav udtryk for en øget oplevelse af trivsel blandt eleverne. Men også blandt dem selv.

Nu skal skolerne fra frihedsforsøget – ligesom alle andre folkeskoler – lave skole ud fra de rammer, som Folkeskolens kvalitetsprogram sætter. Men her er der faktisk også ret frie rammer, fortæller Ulf Hjelmar.

”Der er ret mange muligheder for at fortsætte i samme spor. Skolerne er fx ikke forpligtede til at gennemføre understøttende undervisning, og det giver dem blandt andet mulighed for at forkorte skoledagen, indføre alternative valgfag, prioritere tolærerordninger, lave holddannelse og arbejde målrettet med trivsel. Det er et spørgsmål om, hvordan den enkelte skole fordeler sine ressourcer,” siger han.

Hvor stor frihed har

skolerne egentlig?

I dag kan skolerne blandt andet:

• tilrettelægge undervisning  i blok- eller fagdage.
• arbejde med holddeling i klasser og på tværs af årgange.
• vælge, hvilke læremidler, der skal benyttes, så længe de lever op til Fælles Mål.
• beslutte, hvornår eleverne skal møde og have fri, så længe det ligger inde for tidsrummet 08-16 på hverdage.
• indføre tolærerordninger.
• forkorte eller forlænge skoledagen.
• udvide åbningstiden i fritidsordningen.
• give karakterer på 6. og 7. klassetrin.
• tilbyde juniormesterlære i udskolingen.

Udgivet: November 2025