Hvad skal vi med folkeskolen?

Folkeskolen er en af Danmarks vigtigste institutioner. Eller er den? Hvad skal vi med skolen i dag? Skal den først og fremmest skabe dygtige elever? Eller gode medborgere? Sikre trivslen? Andy Højholdt har stillet to af landets mest markante skoledebattører fire store spørgsmål om folkeskolen.

TEKST: ANDY HØJHOLT
FOTO: PRIVAT

Hvad er folkeskolens rolle i vores samfund?

Stefan Hermann argumenterer for, at folkeskolen skal tilbage som det samlende sted for den opvoksende generation: Samfundets fælles dannelsesinstitution, der løfter børn ind i viden, roller, ansvar og fællesskab, så de bliver borgere og ikke bare individer. “Det er alt for fattigt at sige, at skolen er et sted, hvor vi alle mødes på kryds og tværs: Hvis vi bare opfatter den som sådan et socialt og terapeutisk sted, vi sender vores unger hen, fordi vi har betalt for det over skatten, så er der jo ikke meget fælles bevidsthed og kollektiv mobiliseringskraft i den. Folkeskolen er den vigtigste kollektive institution, vi har. De offentlige medier, kirken, de politiske partier har ikke den samlende styrke som tidligere. Så folkeskolen står tilbage som et af de sidste steder, hvor samfundet stadig kan skabe fællesskab og sammenhængskraft. I en tid hvor meget andet falder, må folkeskolen rejse sig.”

Alexander von Oettingen er ikke enig i, at folkeskolen skal være den centrale dannelsesinstitution i samfundet: ”Det er en forældet idé. Der er ikke ét sæt værdier i vores samfund, eleverne skal lære, og alle skal dele. Der er mange værdier. Skolens rolle er ikke at formidle moral, udvikle karakteregenskaber eller værdier. Skolen er bare én institution blandt mange vigtige institutioner. Den særlige rolle, skolen kan spille for os alle, handler om læring gennem undervisning. At lære at håndtere livet sammen med andre. Vi lever i en tid med mange kriser. Kriser holder vores samfund sammen. Derfor er den vigtigste rolle, skolen kan spille, at lære os at forholde os til kriser. I fællesskab. Skolen er også vigtig, fordi du som enkeltindivid skal lære at drive din egen dannelsesproces. Du har brug for en skole, fordi du, som menneske, skal forstå, at din identitet kan udvikle sig. Den kan bevæge sig, du kan lære, du kan forandre dine muligheder. Og det skal du lære at gøre sammen med andre.”

LÆS OGSÅ: Hvilken skole drømmer vi om for vores børn?

Hvad skal folkeskolens kunne?

Alexander von Oettingen har som rektor på uddannelsesstedet UCSyd, hvor uddannelsen af lærere, pædagoger mm. foregår i Syddanmark, det overordnede ansvar for undervisningen. Han mener, det er vigtigt at holde fast i, at folkeskolen fremfor alt er undervisningens og læringens skole: ”Jeg er fortaler for, at vi taler om skolen som et sted, hvor det at lære er i fokus. En pædagogisk skole. Andre ville sige, at skole er god, hvis den kvalificerer børnene til samfundet, eller hvis den giver mening for eleverne i livet. Dér mener jeg imidlertid, at det vigtigste er, at skolen er et sted, hvor børn og unge lærer sammen med andre. Skolen skal kunne skabe fede undervisningsmiljøer, hvor man kan lære på alle mulige måder. Især skal de lære at sætte spørgsmålstegn ved det, de lærer noget om.”

Stefan Hermann har et lidt andet perspektiv. Han lægger vægt på, at skolens rolle er at forberede eleverne til livet i samfundet. Som borgere. “Skolen løfter os ind i nogle almene roller, som borgere, danskere og mennesker. Skolens rolle er at bevæge og løfte eleverne. Det er jo af den grund, at børn kaldes elever inde i skolen. Det er fordi, de skal eleveres – løftes op mod noget. Det er dét, en god skole gør.”

LÆS OGSÅ: Skole og Forældres formand: Der er ubalance mellem forældrenes drømme for skolen og virkeligheden

Hvad ville du bruge flere penge til skolen på?

I valgkampen 2026 stillede stort set alle partier i udsigt, at der skulle komme flere penge til skolen. Nogle ville have mindre klassestørrelser, andre flere tolærerordninger. De to debattører kommer med deres bud på, hvordan eventuelt flere midler er givet bedst ud.

Alexander von Oettingen understreger, at det vigtigste er, at skolens undervisning skal være bedst mulig. “Hvis jeg skulle give 5 mia. kr. til folkeskolen i dag, ville jeg fremfor alt give dem til skolerne, så de kunne lave fede undervisningsmiljøer! Jeg ville bruge pengene til at indrette en god skole, der har ordentlige toiletter, der har ordentlige ydre faciliteter, der har adgang til nogle ressourcer for at lave nogle gode, fede undervisningsforløb. Jeg ville bruge pengene til nogle lærere, der er uddannede. Måske tolærerordninger. Og lave nogle klassefællesskaber, der ikke er store, men er tilpas.”

Stefan Hermann mener, at tiden er inde til at stoppe op og gentænke folkeskolen. Ikke så meget indretningen af skolen, men hvad vi vil med den. Så kan vi bagefter tale om, hvad skal vi bruge pengene til. ”Alle aktørerne, altså skolelederne, lærerne, forældrene, skolebestyrelserne, kommunerne, staten og professionshøjskolerne, må sætte sig sammen og spørge: Hvad skal vi være sammen for? Hvad skal vi kæmpe for? Skolens problemer kan selvsagt ikke alene løses af politikerne eller blot med flere penge.” 

LÆS OGSÅ: En dag i fremtidens drømmeskole

Hvor er folkeskolens fremtid?

Når Stefan Hermann skal svare på, hvilken rolle folkeskolen skal spille i fremtiden, retter han blikket mod eleverne. ”Skolen skal på den ene side have en tydelig selvbevidsthed og turde vise sig som skole. På den anden side skal skolen også inddrage og være lydhør. Jeg tænker tit på, at når eleverne møder i skole første skoledag, så vil de gerne have pænt tøj på, og de står næsten ret. Penalhuset skal ligge her, og tasken skal være der. Børnene vil gerne undervisningen og skolen. Men desværre møder børn og unge for ofte i dag en skole, som ikke vil dem nok. Det er her, vi må rette blikket hen også i fremtiden. Skolen skal ville noget med eleverne. Til gavn og glæde for dem selv og deres omverden.”

For Alexander von Oettingen er det især et problem, hvis undervisningen træder i baggrunden for fokus på velvære, moral og disciplinering. ”Skolen skal først og fremmest være et “undervisende fællesskab”, hvor elever møder verden gennem fag og indhold, som de skal lære at forholde sig kritiske til – ikke gennem mere fokus på dem selv, som trivselsudfordringen nemt kan føre til,” siger han.

LÆS OGSÅ: Hvis vi skal have en bedre verden må vi dyrke evnen til at forestille os den

Udgivet: Maj 2026