Forskning:

Elever presses og mister læring i jagten på karakterer

 Skolebestyrelser kan fra dette skoleår være med til at indføre karakterer allerede fra 6. klasse. Men forskere advarer om, at karakterer kan presse eleverne, gøre dem mindre nysgerrige og mere bange for at begå fejl

TEKST: SUNE NAVNTOFT
ILLUSTRATION:  JENZ KOUDAHL

H vordan gik det? Hvad fik du? 
Uanset hvordan spørgsmålet formuleres, genkender de fleste af os det formentlig som spørgsmålet, der kun kan besvares med et tal. For landets folkeskoleelever bliver karakterer for de flestes vedkommende en del af hverdagen i 8. klasse, hvor standpunktskarakterer mindst to gange årligt skal give eleverne et praj om, hvor de står rent fagligt. Men med Folkeskolens Kvalitetsprogram er der nu åbnet op for, at elever landet over kan få standpunktskarakterer allerede fra 6. eller 7. klasse. Det kommer oven i en evalueringskultur, der på mange skoler i forvejen har et højt fokus på karakterer, fordi eleverne skal forberedes til de seks afgangsprøver. Til sammenligning skal eleverne i Norge op til to afgangsprøver, mens der ingen afgangsprøver er i Sverige, Finland og Island.

Giver præstationspres angst for at fejle
Men hvordan påvirker karakterer egentlig elevernes læring og motivation? Det har Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, undersøgt med rapporten “Karakterer i udskolingen”. En af hovedpointerne er, at der sker en såkaldt motivationsforskydning, når karakterer bliver en del af skoledagen.

“Vi kan se, at der sker en forskydning fra at være optaget af at prøve sig frem, være fagligt nysgerrig og have appetit på at mestre en ny læringssituation til i højere grad at rette blikket mod belønning og præstation,” siger chefkonsulent for grundskoleområdet i EVA, Ditte Nissen Storgaard.

I rapporten svarer 64 procent af eleverne, at de er enige i, at når man får karakterer, kan man blive mere fokuseret på karakteren end på det, man skal lære. Derudover angiver 65 procent af eleverne, at de er enige i, at man bliver mere bange for at lave fejl og svare forkert, når man får karakterer. Det er en udfordring, hvis fokus på karakterer betyder, at eleverne holder sig tilbage i undervisningen og dermed går glip af væsentlig læring, mener Nikolaj Elf, der er professor ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab på SDU.

“Undervisningen skal jo gerne være spændende, ambitiøs og et rum, som inspirerer til læring. Der skal være grobund for det, man i Fagfornyelsen kalder den didaktiske treklang, som handler om, at kundskaber, myndighed og engagement er væsentlige faktorer for elevernes dannelse. Men hvis det skal fungere, så skal eleverne turde deltage aktivt,” siger han.

Karakterer motiverer – og presser
Spørger man eleverne, om de vil undvære karaktererne, er svaret dog: nej tak! 83 procent af de adspurgte elever i 7. klasse i EVA’s undersøgelse svarede, at de gerne vil have karakterer, uanset om der følger feedback med eller ej. Derudover svarede 59 procent af eleverne i 9. klasse, at det kan være svært at kende sit faglige niveau, hvis der kun bliver givet mundtlig feedback. Eleverne gav også udtryk for, at karaktererne gjorde selve skolegangen mere seriøs. Men eleverne oplever også udfordringer ved karaktererne.

“De fleste elever i 7. og 9. klasse vil gerne have karakterer, men de oplever også et nyt pres. De sammenligner sig med hinanden, de sammenligner deres egne karakterer på tværs af fag, og de bliver opmærksomme på lærernes måde at give karakterer på, og samtidig bliver de mere opmærksomme på, hvordan de kan præstere i læringsrummet,” siger Ditte Nissen Storgaard og fortsætter:

“Karakterer kan på den måde motivere og disciplinere eleverne, men det betyder samtidig, at motivationen er præget af at præstere og opnå gode karakterer. Vores undersøgelse peger på, at særligt pigerne reagerer på karakterer i skolen. Vi ser, at pigerne i højere grad holder sig tilbage med at spørge om hjælp, når de har brug for det, og at de i højere grad giver udtryk for at være bange for at begå fejl, når de får karakterer.”

Så selvom eleverne efterspørger karakterer, har de en række negative konsekvenser for læringsmiljøet. Dertil kommer, at karakterer er vanedannende.

“Når først eleverne har vænnet sig til at få karakterer, så svarer de, at det kan være svært at motivere sig til at lave en opgave, der ikke bliver givet karakterer for. Den kan for nogle virke ligegyldig, og det er selvfølgelig en udfordring,” siger Ditte Nissen Storgaard

LÆS OGSÅ: Forældreguide: Hjælp dit barn med at blive en glad try hard

Teaching to the test

Når eleverne kommer op i udskolingen, er det ikke kun eleverne, der mærker presset. Lærerne skal forholde sig til fælles mål, pensumlister og alle de spørgsmål, der knytter sig til afgangsprøverne, samtidig med at eleverne zoomer ind på prøverne. Det kræver derfor fokus og overskud at undervise og appellere til elevernes nysgerrighed og videbegærlighed, når alle ønsker, at klassen skal klare sig så godt som muligt til afgangsprøverne.

“Det er jo lige præcis her, der er en fare for, at begrebet teaching to the test kommer ind i billedet – altså at undervisningen bliver rettet mod afgangsprøverne i en sådan grad, at den almene læring og dannelse glider i baggrunden,” siger Ditte Nissen Storgaard. Det store fokus på afgangsprøverne kan Nikolaj Elf godt genkende, og står det til ham, burde de ikke fylde nær så meget.

“Hvorfor lægge så stor vægt på dem, når alle elever i folkeskolen alligevel skal videre på en ungdomsuddannelse? Jeg synes, at hele idéen om, at man kan dumpe folkeskolen, er problematisk, og den risikerer at indsnævre mulighederne for den spændende undervisning.” I stedet peger han på mere praktiske, kropslige og kreative tilgange til undervisning. Det vil kræve et supplement til de nuværende og overvejende boglige evalueringsformer.

“Evaluering af elevernes praktiske og skabende arbejde ville uden tvivl være en udfordring. Elevernes produkter ville også skulle bedømmes ud fra deres praktiske og kreative kvaliteter, og faglærerne vil skulle finde ud af, hvordan det skulle gøres. Det ville starte en diskussion om kvaliteten af forskellige fagligheder. Men med et mere alsidigt evalueringssystem vil man kunne sænke presset og hjælpe lærerne til at få øje på og anerkende elevernes forskellige kompetencer,” siger Nikolaj Elf.

Hvad står der i
Folkeskolens kvalitetsprogram
om prøver og karakterer?

• • Der er mulighed for at give standpunktskarakterer allerede i 6. og 7. klasse 
    Hver enkelt skole kan selv beslutte, om karakterer skal indføres – men kun efter godkendelse fra både skolelederen og skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen får dermed en nøglefunktion i beslutningen. Den skal sammen med skolelederen vurdere, om karakterer på de yngre klassetrin passer til skolens pædagogiske retning, værdier og elevgrundlag. Hvis skolen vælger at give karakterer i 6. eller 7. klasse, skal karaktererne altid ledsages af anden feedback, enten mundtlig eller skriftlig, fx i form af en udtalelse.
  • Antallet af afgangsprøver reduceres fra otte til seks 
    Eleverne skal fortsat op i dansk og matematik skriftligt. Derudover er der fire mundtlige prøver: i dansk og engelsk samt to udtræksfag: ét naturfag (biologi, geografi eller fysik/kemi) og ét sprogfag (tysk eller fransk). Udtræksprøver i idræt, biologi, geografi og fysik/kemi bortfalder som faste krav. Fagene skal stadig bedømmes med standpunktskarakterer. Tiltaget ledsages af forsøg med nye prøveformer, feedback uden karakterer og muligheden for at supplere karakterer med vurderinger af arbejdsindsats. 
  • Kravet om projektopgaven i 9. klasse ophæves 
    Det er nu op til den enkelte skole, om eleverne på 9. klassetrin skal udarbejde en projektopgave som en del af undervisningen. Hvis skolen og skolebestyrelsen måtte ønske at fastholde projektopgaven, kan man skrive det ind i det obligatoriske princip for undervisningens organisering.

    De nye regler gælder fra skoleåret 2025/2026

Udgivet: November 2025