Har du et barn med ordblindhed?

Hvis dit barn har svært ved at læse og stave, kan det skyldes ordblindhed. Jo før, det opdages, desto bedre. Læs her, hvad det vil sige at have ordblindhed, og hvilken hjælp der er at få.

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
FOTO: COLOURBOX

“Når du kommer i skole, så skal du lære at læse og skrive.”
Mon ikke du eller andre har sagt sådan til dit barn, inden det startede i skole? De fleste børn – og voksne – glæder sig, til barnet skal føres ind i bogstavernes verden, og vi hører hele tiden, hvor vigtigt det er at støtte vores børn i læsning, så de både kan få glæde af det og bruge det i alle sammenhænge. Men hvad nu, hvis tiden går, og dit barn stadig hverken kan læse ”ko” og ”so” eller stave til sit eget navn, som kammeraterne kunne, allerede inden de startede? Og hvad nu, hvis barnet viser nul interesse for bogstaverne, men tværtimod klager over træthed og ulyst? Så melder tanken sig måske, om der kan være tale om ordblindhed. Det er en vigtig tanke at få, for jo før et barn bliver diagnosticeret med det skjulte handicap dyslexi – ordblindhed – desto bedre er dets chancer for at udvikle gode strategier og lære alt det, som det skal i skolen.

Ordblindhed er arveligt
”Man bliver diagnosticeret med dysleksi, når man har svært ved at lære at læse og stave, fordi man har svært ved at omsætte bogstaver og bogstavfølger til sproglyde,” fortæller Kristina Hovmand Larsen, som er lærer på Ordblindeinstituttet i Ballerup og tidligere har arbejdet i folkeskolen. Forskerne ved ikke endnu, hvorfor ordblindhed opstår. De mener, at det skyldes en lavere aktivitet i bestemte centre af hjernen, men de har endnu ikke kunnet fastslå årsagen helt. Sikkert er det dog, at ordblindhed er medfødt og arveligt. Så hvis du selv eller andre i familien har fået konstateret ordblindhed, skal du være ekstra opmærksom på dit barns udvikling og inddrage skolen så tidligt som muligt.

”Hvis du ved, at der er ordblindhed i familien, især hvis du selv har det, så vil jeg absolut opfordre til, at du melder det ud til skolen med det samme, gerne allerede i 0. klasse,” siger Kristina Hovmand Larsen:

”Du behøver ikke at involvere barnet i det med det samme, men sig til skolen, at det er vigtigt, de er ekstra opmærksomme.”

Ordblindhed eller ’bare’ svært ved at læse
Det kan være svært at vide som forældre, om ens barn har svært ved at læse, eller om der kan være tale om ordblindhed. Undervisningsministeriet har udarbejdet en risikotest for ordblindhed. I nogle kommuner benytter de sig af denne i indskolingen, da den kan udpege elever, som er i risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder, herunder ordblindhed, så de kan få en tidlig indsats. Den nationale ordblindetest kan først tages i 3.klasse. For dig som forældre kan det føles som lang tid at vente, men der er en mening med ventetiden.

”Barnet skal have en vis mængde undervisning først, inden man kan vurdere ud fra et ordentligt grundlag, om der er tale om ordblindhed,” siger Kristina Hovmand Larsen. Nogle børn er bare længere tid om at lære at læse. Det er selvfølgelig vigtigt at finde ud af, om det ene eller andet er på spil, fordi børn med ordblindhed skal lære nogle særlige strategier, som de skal bruge resten af livet. Et fingerpeg om, at barnet har ordblindhed, kan for eksempel være, at det ikke genkender bogstaver og kan omsætte til lyde, har svært ved at rime, ikke genkender ord eller har svært ved at læse.

“Nogle børn gætter sig gennem de svære ord, da de måske ikke har en strategi til at læse ordet. Der kan også være børn, som har svært ved sproget, de kan for eksempel godt afkode ordene i læsningen, men de forstår ikke, hvad de læser,” siger Kristina Hovmand Larsen.   Et barn kan også være utrænet i at læse, og dermed være længere tid om at udvikle sin læsning. 

”De fleste lærere beder om, at børn læser 20-30 minutter hjemme, for at støtte op om læseundervisningen i skolen”, siger Kristina Hovmand Larsen: “For nogle børn kan en manglende læsning også være en faktor for, at de kan komme så meget ud af træning, at de bliver usikre læsere. Men det er jo ikke det samme, som at man har dysleksi.” 

Det er derfor rigtig vigtigt, at du som forældre har et tæt samarbejde med skolen og lærerne. Du kan fortælle dem, hvad du oplever hjemme, og om dine bekymringer, og skolen skal være den faglige støtte for dit barn.  

Hvis dit barn får konstateret ordblindhed
Hvis dit barn bliver diagnosticeret med ordblindhed i 3. klasse, skal skolen sætte nogle bestemte ting i værk. Dit barn skal tilknyttes Nota.dk, en elektronisk bogdatabase med bøger, som er læst ind, hvor der også ligger undervisningsmaterialer.

”Skolen tilmelder dit barn, og så har I mulighed for at hente bøger ned til alle fag og få dem læst højt,” fortæller Kristina Hovmand Larsen. Dit barn får også en bærbar computer med redskaber og hjælpemidler (også kaldet LST-værktøjer til ordblinde eller ’it-rygsæk). Kristina Hovmand Larsen opfordrer til, at du sammen med barnet sætter dig ind i hjælpemidlerne.

”Det er vigtigt, at barnet lærer at bruge og vedligeholde brugen af IT-rygsækken. Som forældre kan du hjælpe ved at spørge nysgerrigt ind til, hvordan det virker. Spørg også skolen, hvordan du kan hjælpe dit barn,” siger Kristina Hovmand Larsen. Ordblindheden går nemlig ikke over igen, men er med barnet hele livet, så det er afgørende at få nogle gode vaner med at bruge hjælpemidlerne.

Ikke dumme børn
Hvis du selv er konstateret ordblind, ved du måske, at det kan give mange knubs i skolen og selvværdet, når de andre læser derudad, og du selv sidder og stirrer på bogstaverne.

”Børn med ordblindhed kan føle sig dumme, når de ikke kan læse og stave, fordi det fylder så meget i skolen. Men de er jo ikke dumme, overhovedet. Da jeg arbejdede i almindelig folkeskole, gjorde vi meget ud af at snakke med børnene om det,” siger Kristina Hovmand Larsen:

”Vi talte om ordblindheden som en særlig superkraft, og jeg gjorde noget ud af at sige til klassen: ’Ja, hun har ordblindhed, så hun har brug for lidt mere hjælp, når vi skal læse eller skrive, og det kan også være, at hun nogle gange hører bøgerne på computeren. Men ellers er der ikke noget anderledes ved hende. Hun kan sagtens fungere i gruppearbejde.’ Det handler om at få de andre til at forstå, at de skal hjælpe, ikke drille.”

En metode, der kan hjælpe på barnets selvværd på, er mentorordninger.

”Nogle skoler har større elever som mentorer for de små, så de kan se, at de ikke er de eneste, og at der er hjælp at få, også fra andre end voksne,” siger Kristina Hovmand Larsen.

Vær optimistisk og realistisk
Måske bliver du også selv lidt slået ud, hvis dit barn får konstateret ordblindhed. Men der er masser af hjælp at hente, når først dit barn har diagnosen, og med gode strategier kan dit barn godt få både en god folkeskoletid, en gymnasial uddannelse og en videregående uddannelse, hvis det er det, barnet ønsker.

“Personer med ordblindhed kan opnå og blive det samme som alle andre. Vi har bare hver vores vej til målet, og det er okay,” siger Kristina Hovmand Larsen.


3 om ordblindhed

  • En ud af otte elever i 9. klasse har ordblindhed.
  • Der er flere piger end drenge med ordblindhed.
  • Ordblindhed er karakteriseret som et skjult handikap.


Tegn på ordblindhed

Før skole:

  • Der er ordblindhed i familien

  • Taleudviklingen er forsinket

  • Barnet taler ikke i hele sætninger

  • Barnet har svært ved at huske rim og remser

  • Barnet er ikke interesseret i bogstaver – vil fx ikke lære at skrive sit eget navn

0. klasse:

  • Barnet har svært ved at rime
  • Barnet kan ikke huske bogstaver og ord
  • Barnet har svært ved at forstå, at ord kan være i ’lydfamilie’

1. klasse:

  • Barnet har svært ved at lære alfabetet

  • Barnet kan ikke genkende bogstaverne og oversætte dem til lyd

  • Kan ikke genkende ord i læsning

  • Har svært ved at stave

  • Har svært ved at lære tabeller i matematik

2. klasse og højere:

  • Bruger meget tid på at læse og læser upræcist

  • Kan ikke stave

  • Har svært ved at formulere sig på skrift

  • Har svært ved at lære fremmedsprog

Kilder: Ordblindeforeningen, Kristina Hovmand Larsen, lærer, Ordblindeinstituttet


Sådan kan du støtte børn med ordblindhed

  • Tal med dit barn om diagnosen; både lige når det er sket, og løbende.
  • Sørg for at have et tæt samarbejde med skolen.
  • Lad barnet bruge IT-støtte i alle fag, som ikke handler om læsetræning, så det ikke bruger al sin energi på læsning, men lærer det nødvendige.
  • Vær opmærksom på, at barnet skal læse lette tekster, så det har mulighed for succesoplevelser.
  • Vær åben om ordblindheden over for andre; vis barnet, at det ikke er skamfuldt at tale om.

Kilde: Videnomlaesning.dk


“Ordblinde børn” eller “børn med ordblindhed”?

Når man skal beskrive en person med ordblindhed, er det essentielt at omtale vedkommende som netop ’’en person med ordblindhed’’ i stedet for ’’en ordblind person’’. Det skyldes, at personen med ordblindhed først støder på barrierer, der aktiverer handicappet, når vedkommende befinder sig i en situation, der kræver, at man skal læse og/eller skrive. Ordblindhed påvirker med andre ord ikke personen i alle givne situationer – og i de situationer, hvor ordblindheden ikke træder i karakter, er man derfor blot en person som alle andre.

Kilde: Ordblindeforeningen

Udgivet: august 2024