Er skærme skidt for dine børns trivsel?

Eksperterne er ikke enige. For hvad kom først; skærm eller trivselsproblemer? Dit barns brug af skærm er blevet en kampplads.

TEKST: LINE FELTHOLDT
ILLUSTRATION: PIA OLSEN

Sidste forår viftede statsminister Mette Frederiksen med sin mobiltelefon på Folketingets talerstol. Hendes budskab: At det ikke er trafikken, der længere er det farligste for børn. ”Det er den her,” sagde hun. En forsker blev efterfølgende citeret for, at man skulle kaste hans iPhone meget hårdt, før den var farligere end hans Hyundai. Ordvekslingen viser, hvorfor forælder kan være forvirrede: Er skærm godt eller skidt for børn?

Svaret gemmer sig et sted, hvor det kan være svært at finde. På en kampplads.
”Alle snakker om skærme og trivsel. Forældre, ungerne selv, lærere, journalister, politikere, forskere. Når vi taler om trivsel, er det altid skærm med stort S, der kommer op. Det bliver brugt som forklaring på mange af de ting, som er vanskelige at håndtere i Danmark lige nu,” lyder det fra Andreas Lieberoth, lektor i pædagogisk psykologi ved DPU på Aarhus Universitet. Han er også den førnævnte forsker med bil-kommentaren. Og så er han forfatter til bogen Den store skærmkamp, hvor han gennemgår viden om børn og unges skærmbrug indtil videre.

”Når man hører debatten om børn og unges trivselsproblemer, kan det lyde som om, at skærme er et meget stort problem. Men fundene fra forskning viser, at de fleste yderpositioner er overdrevne. Der er fundet sammenhænge, men de er gode og dårlige. Det er komplekst,” siger han.

Små sammenhænge

Overordnet viser forskning ifølge Andreas Lieberoth en svag sammenhæng mellem børns skærmtid og deres mentale trivsel. Mange børn med et gennemsnitligt tidsforbrug på digitale medier har det godt, og nogle har det skidt. Analyser viser, at det gennemsnitlige trivselsniveau først falder, når børns skærmforbrug er væsentligt under gennemsnittet, eller når de bruger 4-7 timer på en bestemt teknologi. Men størsteparten med et højt forbrug trives på den anden side godt. Det indikerer en vis elastik i, hvor længe børn kan tåle at sidde med skærm.

På den anden side viser forskning, at digital udelukkelse – som fx ikke at være med i klassechatten – gør mange børn kede af det. Også digital mobning kan måles tydeligt i mistrivselsmålinger.

”Fundene er små, og når de er der, kan de ofte forklares med trivselsfælder, som skærmen er en kanal for, men som altid har været der. For eksempel når skærmen bliver en kanal for mobning. Grænsesøgende adfærd online med kontakt til mange fremmede og uønskede seksuelle henvendelser er også svært undergravende for børn og unges trivsel. Men det er samtidig et mindre problem for nogle og mere for andre,” fortæller Andreas Lieberoth.

Selvom nogle ting går i den forkerte retning lige nu, har han generelt ikke fundet stor mistrivsel blandt danske børn og unge i forskningen.
”Tværtimod viser folkeskoledata, at de fleste børn og unge har det godt og trives. De rammer fire på skalaen 1-5 i trivselsmålinger. Både dem, der trives godt og dårligt, bruger mange forskellige skærme, og de kan bruge skærm lige meget og trives forskelligt,” pointerer han.

Det rejser hønen og ægget-problemstillingen. For børn, der ikke trives særligt godt og bruger mere skærm end gennemsnittet, kan skærmen være en flugt fra noget uhåndterbart i deres liv eller en konsekvens af skolevægring.
”Skærmen bliver en håndteringsstrategi for noget andet,” forklarer forskeren.

“Man har ikke løst trivselsproblemer ved at låse mobiltelefoner inde. Ikke fordi mobiler ikke betyder noget, men fordi andre ting betyder så meget mere.”
Andreas Lieberoth, lektor og forfatter

Bygger på falsk grundlag

Bogen Trivsel og mistrivsel – mellem offergørelse og kompetencegørelse samler også undersøgelser om børn og unges trivsel. Den er skrevet af Karen Wistoft, docent og forskningsprogramleder på Læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole, og Lars Qvortrup, professor emeritus på Aarhus universitet. Deres konklusion er, at trivslen blandt børn og unge ikke er i frit fald.

De fleste – cirka 85 procent – trives ud fra almindelige kriterier for, hvad det vil sige at have det godt, mens et mindretal lider under alvorlig mistrivsel, som kræver en indsats, lyder forfatternes budskab. Så inden man taler om skærme og mistrivsel, skal man være sikker på, om børn og unge overhovedet mistrives.

”Det er et falsk grundlag, man bygger debatten om skærme på,” lyder det fra Karen Wistoft, der henviser til en undersøgelse fra Rockwoolfonden fra 2024, som viser, at mange unge svarer, at de mistrives, men når Rockwoolfonden gentager spørgsmålet hver 14. dag i tre måneder, viser det sig, at mistrivslen kommer og går. For langt de fleste unge er mistrivsel en forbigående tilstand, og graden svinger meget. Kun en relativt lille del af de unge – cirka 10 procent – viser tegn på konstant og behandlingskrævende mistrivsel hen over perioden.
”Derfor er det vigtigt, at man ikke maler med brede penselstrøg, når vi taler om unges mistrivsel, for den svinger hele tiden. Vi risikerer også at overse de 10 procent, der har særligt brug for hjælp,” mener Karen Wistoft.

Desuden måles trivsel i mange undersøgelser ved at spørge: Føler du dig stresset? Synes du, at du har det godt i skolen? Føler du dig afhængig af skærm?
”Hvis sproget er fyldt med medicinske termer som afhængighed og stress, er det også de ord, børn og unge bruger om sig selv. Resultaterne bliver påvirket af den måde, vi taler om livet og os selv på,” siger hun. Derfor skal debatten om skærme og trivsel skilles ad.
”Skærm bliver gjort til en del af mistrivselsdebatten, så skærme er noget, der skaber ofre og smitter. Noget, børn skal afskærmes mod. Og familier skal på afvænningskurser for at blive afdigitaliserede. Der kan sagtens være apps, der er så dårlige, at forældre må sige, at det skal mit barn ikke bruge. Men det handler ikke om at forbyde. Forbud skaber overtrædelser og alt for megen bevidsthed om det forbudte. Det handler om at gøre børnene kompetente fremfor ofre i forhold til skærme,” lyder hendes budskab.

Kæmpe trussel

Der findes en ny dansk undersøgelse af trivsel og skærme, som er et randomiseret og kontrolleret lodtrækningsstudie, og dermed regnes for stærk evidens. Familieeksperimentet eller SCREEN, som studiet hedder, er lavet af forskere fra SDU.

89 familier blev tilfældigt opdelt i to grupper, hvor den ene gruppe begrænsede deres fritidsbrug af skærm til maksimalt tre timer om ugen. Kontrolgruppen fortsatte med deres normale skærmvaner. Studiet viste en tydelig forbedring i børn og unges mentale sundhed ved reduceret skærmbrug i fritiden; mindre angst, tristhed, depression og problemer med jævnaldrende samt en forbedring i social adfærd.

Studiet giver ikke en forklaring på, hvorfor mindre skærm giver bedre trivsel, men forskerne peger på, at mindre skærmbrug giver børn og unge mere tid til ansigt-til-ansigt interaktioner med familiemedlemmer og venner, hvilket er kendt for at være vigtigt for mental trivsel. Også at forældrene oplevede forbedret mentalt velvære, og der dermed kom en mere positiv atmosfære i hjemmet, kunne være en årsag. Desuden at begrænsninger i brugen af sociale medier kendt for at reducere symptomer på ensomhed og depression.

”Vi så en meget klar forskel. Både forældre og børn gav udtryk for at trives bedre både i sig selv og med hinanden. Det er ret imponerende. Og tankevækkende, for det åbner op for, at når vi er mindre på skærm, er vi mere af det, der er naturligt for os, nemlig sammen. Hvis man kan lave så markant en forandring på så kort tid, giver det mistanke om, at skærme bidrager med rigtig meget,” siger børne- og ungdomspsykiater og professor, Niels Bilenberg, Klinisk Institut, SDU, og medforfatter til studiet.

Som børne- og ungdomspsykiater er han alarmeret af studiets fund, og det får ham især til at frygte effekterne af skærm for de mindste børn. Når små børn sidder i timevis foran en skærm, går de glip af sociale erfaringer og sociale byggesten, som de kun har er vist vindue til at lære, mens deres hjerner stadig er plastiske.
”Det er en kæmpe trussel, som jeg ser for fremtidens voksne population, hvis de ikke har fået den basale træning i at være sociale,” siger professoren.

“Sidder børn i timevis foran skærm, går de glip af bevægelse, søvn, frisk luft, naturoplevelser og leg i den virkelige verden.”
Dorte Ågaard, selvstændig konsulent, medlem af styregruppen i Tech & Trivsel

Børn går glip

Netværket Tech & Trivsel er kritiske overfor skærmforbruget i danskernes hverdag. Netværket består af psykologer, en læge, skoleforskere, en filosof og andre forskere og professionelle på området.
”Det er hverken vores formål at fjerne computere fra hjemmet eller skolerne, men vi mener, at digitaliseringen har taget overhånd i vores hverdag. Skolebørn sidder alt for meget med skærm, og skærm er kommet mellem forældre og børn. Vi vil gerne råbe op om skadevirkninger ved overdigitalisering,” siger Dorte Ågård, selvstændig konsulent, ph.d., forsker i klasseledelse, forfatter til bøger om blandt andet skærm og medlem af styregruppen i Tech & Trivsel.

Hun forstår godt, hvis forældre er forvirrede over, hvad der er op og ned i skærmdebatten. Hun anerkender, at man endnu ikke kan slå to streger under facit, for forskningen giver stadig ikke entydige resultater. Alligevel mener hun, at der er ”nok at hænge sin hat på”. Ikke mindst Sundhedsstyrelsens anbefalinger for børn og unges brug af skærm.

”Sundhedsstyrelsen er en meget konservativ institution, som ikke følger modeluner. De har valgt at anlægge et forsigtighedsprincip i forhold til skærmbrug, fordi de har kigget på den samlede internationale forskning og ud fra den lavet anbefalinger. For børn og unge op til 17 år er det højst to timer skærm om dagen. Det gør Sundhedsstyrelsen, fordi undersøgelser viser, at overskrider man det, sker der noget uheldigt. Det skal man lytte til,” mener Dorte Ågård. Hun peger også på solide kausalitetsstudier som det aktuelle danske SCREEN-studie.
”Det studie viser, at skærmene er årsag til mistrivsel. Man har reduceret børns skærmforbrug og kan se, at det øger deres trivsel. Så ja, forskerne strides stadig, men vi bliver hele tiden klogere på skærmenes påvirkning,” mener Dorte Ågård.

Vælg midtervejen

For Dorte Ågård er det åbenlyst, at skærm giver trivselsproblemer først og fremmest på grund af det, man ikke gør, når man sidder foran en skærm.
”Sidder børn i timevis foran skærm, går de glip af bevægelse, søvn, frisk luft, naturoplevelser og leg i den virkelige verden. De går glip af face to face kommunikation og udvikling af sociale kompetencer. De går glip af at besøge farmor, når de hellere vil game. Det individualiserer deres liv. Det kan vi se ved, at børns tid med kammerater efter skoletid er styrtdykket sidste 10 år,” siger Dorte Ågård.

Derfor mener hun, at skærmtid er et relevant begreb, og at forældre skal tage magten tilbage og sætte grænser.
”Kan jeg virkelig det? Ja! Det har forældre glemt, at de har lov til,” siger hun.

I Skole og Forældres nye undersøgelse om skærme og børn oplyser 88 procent af skolebestyrelsesmedlemmerne, som deltager, at mobiltelefoner er forbudt i timerne, mens 73 procent fortæller, at de er forbudt i frikvartererne.

Andreas Lieberoth, som er lektor og forfatter til bogen Den store skærmkamp, har også kortlagt skolers regler for mobiltelefoner og fandt, at mobiler er noget, de fleste skoler tager stilling til. Hans undersøgelse viste også, at der ikke er sammenhæng mellem meget stramme mobilregler og trivselsgevinster.
”Man har ikke løst trivselsproblemer ved at låse mobiltelefoner inde. Ikke fordi mobiler ikke betyder noget, men fordi andre ting betyder så meget mere. Som familiernes socialøkonomiske status og alt det andet, der former den skole, børnene går i,” påpeger DPU-lektoren.

Derfor er hans vigtigste pointe: Proportionssans.
”Vi tror, at skærme kan forklare meget mere, end de kan. Der er alt for meget frygt i debatten, i stedet for den moderate midtervej, som rummer, hvor komplekst, det her er. Skærme og trivsel er tricky. Hvis vi ikke anerkender dét, får vi alt for upræcise løsninger,” advarer Andreas Lieberoth.

“Forbud skaber overtrædelser og alt for megen bevidsthed om det forbudte.”
Karen Wistoft, docent på Læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole

 Sundhedsstyrelsens skærmråd for børn og unge 5-17 år

  • Hjælp dit barn med at lave andre ting op til sengetid end at se på skærm.
  • Gør brug af en funktion, der begrænser forskellige apps efter et bestemt tidspunkt – fx en time op til sovetid.
  • Lad dit barn bruge et almindeligt vækkeur i stedet for en telefon. Søvn er vigtigt for dit barns udvikling og trivsel.
  • Dit barn bør ikke bruge mere end 1-2 timer om dagen i fritiden på at se på skærm – mindre tid er bedre.
  • Hjælp dit barn til at mødes fysisk med sine venner og ikke kun på digitale platforme.
  • Støt dit barn til at bevæge sig i løbet af dagen og helst mindst 60 minutter hver dag.
  • Aftal faste skærmfri tidspunkter i hverdagen med familien. Fx under måltider.
  • Dit barn gør som dig, så det er en god idé at gå forrest og følge de regler, som I har for skærmbrug i familien.
Dette er uddrag af rådene. Se dem i deres helhed på Sundhedsstyrel – sens hjemmeside, sst.dk.

VIL DU HAVE MERE INSPIRATION TIL LIVET SOM SKOLEFORÆLDER?
TILMELD DIG SKOLEBØRNS NYHEDSBREV
Klik her

Udgivet: januar 2025