Sådan kan du hjælpe dit barn til at bekymre sig mindre

1.
ACCEPTÉR, AT DIT BARNS FØLELSER ER NORMALE
Dit barn skal lære at rumme alle følelser og ikke blive bange for de negative. Følelser er netop kun følelser og ikke nødvendigvis udtryk for, at dit barn generelt har det dårligt i skolen eller med vennerne. Hvis dit barn føler sig udenfor, skal du altså ikke straks konkludere, at der er eksklusion i klassen. Prøv i stedet at anerkende og normalisere følelsen ved at reagere neutralt og fortælle, at du selv kender den. Spørg, hvad det handler om, men giv også barnet ro til at bearbejde følelsen. 

2.
UNDERSØG, HVAD DER KAN GØRES VED PROBLEMET 
Metakognitiv terapi går ikke ud på at lade som om, ingen problemer eksisterer. Reelle udfordringer kalder på reelle løsninger. Hvis dit barn for eksempel bliver mobbet, kan du hjælpe barnet ved at holde et møde med klassens voksne, lægge en handleplan sammen med barnet og sætte fokus på rare aktiviteter i fritiden. Hvis barnet er plaget af tunge tanker og ikke har lyst til noget, kan I lave en aktivitetsplan sammen og så videre. Pointen er ikke, at du skal undlade at tage hånd om problemerne, men at du skal undlade at lade dem fylde tankerne det meste af døgnet. 

3.
HJÆLP DIT BARN MED AT STYRE SINE TANKER
Som mennesker har vores sind tre niveauer; på det nederste niveau rammes vi automatisk af en tanke, for eksempel om, at vi ikke er gode nok. På det mellemste niveau håndterer vi tanken. Det kan være med en mental strategi, for eksempel at gruble, slå sig selv i hovedet eller analysere sig selv. Eller det kan være en handlingsstrategi som at undgå situationer, hvor man føler mindreværd, eller dulme sig selv med mad eller serier. På det øverste niveau findes vores metakognitive overbevisninger om vores tanker og strategier. Her er nemlig et slags styresystem for strategierne, hvor vi kan vælge, hvad vi vil gøre ved tankerne – for eksempel at lade dem være og gå over af sig selv. Du kan hjælpe dit barn ved at gøre det mere bevidst om, hvad der trigger hvilke tanker, og hvilke strategier det ofte benytter. Vis tillid til, at barnet kan ændre sine strategier, og hjælp det med at øve sig.  

4.
INDFØR GRUBLETID
Vi har alle brug for at tænke over vores problemer. Tricket er ikke at tænke over dem hele tiden. En nem og praktisk måde at gøre det på sammen med dit barn er at indføre fælles grubletid. Afsæt for eksempel en halv time hver dag, som er dedikeret til at samgruble, altså spekulere over, analysere, google og i det hele taget undersøge det, der plager dit barn lige nu. Resten af døgnet skal I ikke tale om problemet. Hvis det lyder for svært, kan I vende tidsforholdet om og starte med at indføre en halv times grublefri tid. Næste dag er det en time, næste halvanden og så videre.  

5.
VÆR ET GODT EKSEMPEL
Få ting kan bekymre os så meget som vores børns mistrivsel. Dermed kan vi desværre selv komme til at være det værste eksempel for grublerier og bekymringer. Selv om det er svært, så prøv at flytte fokus fra fælles grublerier til fælles aktiviteter som sport, serier, koncerter eller andet rart. Anvend de metakognitive råd på dig selv, og bliv et godt eksempel, for den gamle talemåde om, at børn gør, som vi gør, ikke som vi siger – den holder stadig. 

Kilde: Mod på livet. Hjælp din teenager til at mestre livet – også i modgang af Pia Callesen i samarbejde med Anne Mette Futtrup, Politikens forlag 2021 

Pia Callesen har læst og godkendt indholdet i denne artikel.