TEKST: REGITZE SPENNER ISHØY, FORMAND I SKOLE OG FORÆLDRE
FOTO: LARS BERTELSEN

Forældrene vil folkeskolen. De ser den som en helt central institution i vores samfund, og mange vælger den til, netop fordi de ønsker at bakke op om fællesskabet. Det er værd at huske i en tid, hvor fortællingen ofte går i en anden retning.

Men der er også en tydelig bekymring. Hele 3 ud af 4 forældre oplever ifølge vores nye undersøgelse, at skolens økonomi står i vejen for, at deres barn kan få den skolegang, de drømmer om. Det kalder på handling. For gode intentioner og politiske ambitioner kan ikke stå alene; det er afgørende, at de nødvendige ressourcer følger med. Derfor arbejder vi for, at politikerne gør alvor af deres valgløfter om at prioritere folkeskolen økonomisk.

For uden de nødvendige investeringer er det svært at arbejde forebyggende og få børnene til at trives. Og netop trivsel er det, som forældre vægter tungere end alt andet, når de ser på skolen. Det er afgørende både for tilvalg og fravalg. Og de fleste forældre, der tager deres børn ud af folkeskolen, gør det, fordi deres barn ikke trives. Det bør da give anledning til eftertanke.

Samtidig peger undersøgelsen på en interessant forskel mellem, hvad forældrene lægger mest vægt på, og hvad skolen opleves at være bedst til. Forældrene prioriterer, at børnene får lyst til at lære mere, at de får tillid til egne muligheder, og at de udvikler evnen til at tage stilling og handle. Skolen opleves derimod som stærkest på kundskaber, færdigheder og viden om kultur og historie.

Begge dele er vigtige. Men forskellen kalder på dialog og en større diskussion. Hvad er det egentlig, vi ønsker, at børnene skal have med sig fra skolen? Og hvordan sikrer vi, at der er balance mellem det faglige og det menneskelige?

Nogle steder er man allerede i gang med at finde nye veje. I Aabybro arbejder man for eksempel med at styrke elevernes forestillingsevne og deres tro på, at de kan være med til at forme fremtiden. Det kræver, at vi lytter til eleverne og tager deres perspektiver alvorligt. For børnene er ikke bare modtagere af skole. De er deltagere i den.

Som skolebestyrelser har vi en vigtig opgave her. Vi skal ikke kun forholde os til principper og tilsyn. Vi skal også turde drømme. Hvis vi vil udvikle skolen, må vi formulere klare visioner og værdier for, hvilken skole vi ønsker. Hvad er det for en retning, vi vil sætte? Hvad er det for et børneliv, vi vil være med til at skabe? En ny skolebestyrelsesperiode begynder efter sommerferien. Det er en oplagt anledning til at tage den samtale.

Folkeskolen bliver ikke bedre af sig selv. Den bliver bedre, når vi vil den, prioriterer den og tør drømme.

LÆS OGSÅ: Hvad får forældrene til at vælge en skole – og vælge den fra?

Udgivet: Maj 2026