Forstå debatten om fysisk indgriben

1. HVAD VIL POLITIKERNE ?

“Lærerne skal kunne føre en forstyrrende elev ud af lokalet.”

Sådan lød det fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i et indlæg bragt i Fagbladet Folkeskolen i sommer. Hans holdning har skabt debat om, hvor meget og hvornår lærere og pædagoger må tage fysisk fat i elever. Nu har ministeren sendt et udkast til et lovforslag om fysisk indgriben i grundskolen i offentlig høring.

”Skolen skal have plads til alle børn, men ikke alt opførsel. Der er brug for, at læreren kan være den voksne i rummet og påtage sig omsorgsansvaret. Her mener jeg ikke, at den nuværende lovgivning er god nok. Hverken når det handler om at passe på klassefællesskabet eller eleverne og personalets retssikkerhed. Derfor er det godt, at vi nu får udtrykkelige regler,” udtaler Mattias Tesfaye i en pressemeddelelse. 

I forvejen kan personalet i dag gribe fysisk ind, hvis en elev udsætter sig selv, andre eller inventar for fare som følge af de almindelige regler om nødret og nødværge. Det nye er, at personalet også må gribe fysisk ind, hvis en elev forstyrrer undervisningen eller psykisk krænker andre.

I det nye lovudkast står der, at der skal kunne gribes fysisk ind over for elever, der:

1) skader ting eller ejendom
2) fysisk krænker andre
3) udsætter sig selv eller andre bevidst eller ubevidst for fysisk fare
4) psykisk krænker andre 
5) væsentligt forstyrrer undervisningen for andre

I lovudkastet tilføjes der, at fysisk indgriben kun må ske undtagelsesvist og aldrig må erstatte omsorg og pædagogisk indsats. I situationer, hvor eleven udøver fysisk skade, kan man gå direkte til brug af fysisk magt. Men i situationer, hvor det handler om psykiske krænkelser, forstyrrelse af undervisningen mv., skal mindre indgribende midler være forsøgt først såsom samtale og fysisk guidning. Det kan fx være forsøg på at føre eleven væk fra situationen med elevens positive medvirken.

I lovforslaget står der også, at skolen skal have pligt til at registrere fysisk magtanvendelse, give forældrene besked og indberette episoden til kommunalbestyrelsen.

I Folketinget har oppositionspartier stillet sig kritisk. Radikale Venstre har blandt andet spurgt ministeren, hvordan man vil sikre, at elever ikke udsættes for fysisk indgriben i situationer, hvor det ikke er nødvendigt, og om man vil prioritere uddannelse af lærere i konfliktforebyggelse og konflikthåndtering.

Høring: Udkastet til lovforslaget ligger på www.hoeringsportalen.dk, hvor alle har mulighed for at give et høringssvar inden 10. december 2025. Lovforslaget forventes fremsat i februar 2026. 

2. HVAD SIGER FOLKESKOLENS PARTER?

Skole og Forældre:

“Vi er bekymrede for barnets oplevelse og konsekvenserne”

“Jeg tror ikke, at en udvidet ret til fysisk indgriben er den rigtige vej at gå. Vi skal derimod have fokus på de pædagogiske og forebyggende indsatser, som mange forældre også efterspørger,” siger formand for Skole og Forældre, Regitze Spenner Ishøy. Formanden ser gerne, at der prioriteres ressourcer til bedre støtte til børn med særlige behov og uddannelse i konfliktnedtrapning og klasseledelse.

Skole og Forældre, Danske Skoleelever, Børns Vilkår og Red Barnet har tidligere i en fælles appel opfordret til at tydeliggøre reglerne uden at udvide dem. Skole og Forældres formand er bekymret for konsekvenserne af personalets udvidede ret til at bruge fysisk magt mod barnets vilje. Skole og Forældres undersøgelse viser nemlig, at det kan få stor betydning for barnets lyst til at gå i skole og tilliden til lærerne, når det sker.

“Vi er meget bekymrede for børnenes oplevelse af det og deres retssikkerhed. Jeg tror ikke på, at fællesskabet bliver stærkere af, at læreren kan smide et barn ud fysisk. Det flytter fokus fra undervisningen og fællesskabet og over på den enkelte elev og den konflikt, som er opstået,” siger Regitze Spenner Ishøy til Ritzau. Hun frygter også, at en øget brug af fysisk magt i skolen kan skade tilliden og samarbejdet mellem skolen og forældrene, der ellers er så vigtigt i forhold til at forebygge den mistrivsel, der kan føre til uro og konflikter i skolen.

Danmarks Lærerforening:

“Der skal mere fokus på forebyggelse”

Danmarks Lærerforening tager godt imod lovforslaget. De henviser til, at hver tredje lærer det seneste år har undladt at bruge fysisk berøring for at skabe ro i klassen af frygt for, at det kan få negative konsekvenser.

“Sådan skal det simpelthen ikke være, så der er i høj grad brug for lovændringen. Det er meget positivt, at man vil skabe klarere og mere anvendelige regler om lærernes mulighed for at gribe tidligt ind i tilspidsede situationer i folkeskolen. Vi står med et problem med for meget uro og forstyrrelse af undervisningen i dag, som vi skal have løst til alles bedste,” siger formand i Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, i en pressemeddelelse. Han savner dog en decideret pligt til forebyggelse, som man har indført i Norge.

“Det forebyggende og pædagogiske arbejde skal selvfølgelig altid gå forrest. Jeg vil gå så langt som at sige, at det skal fylde 99 procent af arbejdet i forhold til den her problemstilling,” siger han.

Skolelederforeningen:

“Skolerne må diskutere, hvad der er forstyrrende for undervisningen”

Skolelederne er, ligesom lærerne, tilfredse med, at reglerne om fysisk guidning bliver præciseret, så de ansattes retssikkerhed bliver bedre. Dog har formand, Dorte Andreas en opmærksom på, om loven hele vejen igennem skaber den klarhed, der var ønsket og nødvendig, fx hvis skolens personale får ret til at fastholde eller føre en elev væk fra en situation, hvis eleven væsentligt forstyrrer undervisningen for andre.

“Her vil lovforslaget kræve, at lærere, pædagoger og ledere er afstemte i forhold til, hvornår der er tale om, at en elev forstyrrer undervisningen, siger formanden i en pressemeddelelse.

Dorte Andreas udtrykker desuden tilfredshed med, at der i lovforslaget står, at der først og fremmest skal være forsøgt med omsorg og forebyggende tiltag, og at fysisk magtanvendelse hele tiden skal ses som en absolut sidste løsning.

Danske Skoleelever:

“Vi er bekymrede for elevernes retsstilling”

Lovforslaget vækker ikke glade tanker hos eleverne, skriver forperson i Danske Skoleelever, Magnus Herrmann på LinkedIn.

“For ja vi skal gøre noget ved udfordringerne med uro og vold, som er flittigt dækket af medierne. Men lovforslaget løser næppe disse problemer. Ingen elev får det bedre og bliver mindre udadreagerende, fordi deres lærer må gribe fysisk ind. Ingen lærer får mere ro i en klasse, der potentielt hver dag skal overvære deres klassekammerater fysisk blive flyttet fra klassen, fordi de legede med lyset,” skriver han.

Danske Skoleelever er desuden bekymrede for elevernes retsstilling.

“Elever i Danmark har heldigvis mange rettigheder, men vi ved ikke, hvad vi skal stille op, når de bliver krænket. Det er nemlig de færreste i 6. klasse, der ved, hvordan en lærer går over stregen, og hvad man i så fald så stiller op. Det er bekymrende for elevernes retsstilling – og det her forslag hjælper bestemt ikke, tværtimod,” siger Magnus Herrmann. 

3. HVAD SIGER FORSKERNE ?

Louise Klinge:

”Det skaber mere negativ adfærd over tid”

Kun otte procent af nyuddannede lærere føler sig godt klædt på til at håndtere konflikter blandt elever. Og kun en tredjedel af nye lærere oplever sig i stand til at gøre fagenes indhold nærværende og engagerende for eleverne, ligesom også kun en tredjedel oplever sig i stand til at etablere og udvikle positive relationer, så eleven føler sig tryg. Tallene stammer fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), og sammen med observationsstudier i skoleklasser er der grund til at være bekymret for fysisk indgriben, mener uafhængig børne- og skoleforsker Louise Klinge.

”Forskningen viser, at mange lærere ikke er klædt godt nok på til at håndtere konflikter. Og dermed heller ikke til at få udvidede magtbeføjelser,” lyder det fra Louise Klinge, der hellere så det, hun kalder ”det lange seje træk”, nemlig forebyggende arbejde. Skoleforskeren mener, at der er brug for en præcisering af, hvad lærerne må og ikke må i forhold til fysisk kontakt med eleverne. Men præcisering er én ting, udvidet magtbeføjelse en anden.

Skoleforskning viser, at fokus bør være andre steder
”Os, der er empiriske skoleforskere og har observeret skolen i praksis, ser igen og igen, at børns forstyrrelser ofte er en reaktion på for dårlig undervisning. En undervisning uden variation, hvor børn ikke kan arbejde aktivt med stoffet og uden socialt at interagere med hinanden. Ting, der får undervisningen til at opleves som meningsfuld,” siger hun.

Men Louise Klinge kommer også lærerne i møde:

”Kombinationen af flere børn, der har det svært, nedsat forberedelsestid, fokus på læringsmålsstyret undervisning og digitalisering af skolen giver mange steder et usundt miljø for læring og trivsel, som børnene reagerer negativt på,” lyder det. I stedet burde regeringen ”holde snuden i sporet” i forhold til fagfornyelsen og øget praksisorientering.

”Giv det tid til at virke. I stedet for at symptombehandle på ting, som skyldes systemet,” siger skoleforskeren, der advarer mod løsninger, som man fra forskning ved har omkostninger.

Sanktioner skader relationer 
”Vi kan se i forskning fra lande, hvor børn oplever skarpere sanktioner, at det leder til mere fjendtlighed og større oprørskhed samt dårligere koncentration og faglige resultater. Det kan skabe ro lige nu og her, men over tid giver det mere negativ adfærd,” forklarer hun. 

”Det er det lange seje træk, der virker. God, meningsfuld undervisning, som engagerer børnene og tid til positiv relationsdannelse,” siger Louise Klinge og ønsker sig også, at alle skoler får et uddannet konfliktforebyggelsesteam, som lærerne kan trække på.

Rasmus Alenkær:

”Det er mere politik end pædagogik” 

Er det et rimeligt krav at stille til en lille kvindelig lærer, at hun skal føre en stor dreng fra 9. klasse ud ad døren? Hvornår kan man vurdere, at eleven er ’uden for pædagogisk rækkevidde’? Skal der opstilles kamera i klasserne, så ingen er i tvivl om, hvad der er sket? Spørgsmålene er mange, når det gælder lovforslaget om fysisk indgriben. Men svarene er uklare, påpeger pædagogisk psykolog, ph.d. og tidligere skolelærer, Rasmus Alenkær, der blandt andet har skrevet bogen ’Pædagogisk værtskab og uro i skolen’. De uklare svar får ham til at betegne lovændringen som ”et politisk manifest”, der handler om regeringens ønske at positionere sig med at ’tage magten tilbage i skolen’.

”Fysisk indgriben bliver blandet sammen med en debat om autoritet. Men kan man overhovedet understrege autoritet med fysisk indgriben?,” spørger han retorisk.

Alenkær finder det problematisk, hvis man fra politisk side ønsker at komme uro til livs med voksnes ret til fysisk at tage ved eleverne.

“Det er uheldigt, hvis man via lovgivningen pludselig forventer, at lærerne skal gribe fysisk ind over for uro og agere udsmidere. Undervisningsforstyrrende uro bør håndteres pædagogisk,” lyder det fra psykologen.

Helle Rabøl Hansen:

”Lovgivning giver ikke ro og respekt” 

For et år siden kom den nye ordensbekendtgørelse for folkeskolen, som blandt andet har givet mulighed for at udelukke elever fra undervisningen mere end to gange om året. Med det kommende lovforslag om fysisk indgriben har man fra politiske side ønsket endnu mere lovgivning.

”Præmissen er, at mere lovgivning hjælper på at få god ro og orden i skolen. Man forsøger at kontrollere sig til at få orden, respekt og autoritet i skolen. Men det er at give lovgivning for meget betydning,” lyder det fra skoleforsker og ph.d. i pædagogisk psykologi Helle Rabøl Hansen.

Der er brug for en ny form for autoritet
Hun efterlyser i stedet ”en pædagogisk genoprejsning af skolen”: ”Pædagogikken står for svagt i skolen, fordi vi har givet lærerne for lidt spillerum,” siger Helle Rabøl. Hun mener, at man med forslaget om yderligere ret til fysisk indgriben, trækker på fortiden.

”Men det går ikke. For der er forhold i opdragelsen, i hjemmet og i samfundet, som har ændret sig. Vi stiller større krav til velbefindende og til at være deltager. Til at insistere på det gode liv. Det ser vi også hos de unge og hos børnene,” siger hun og kalder netop dét for fremskridt.
I stedet for mere magt, er der brug for mere respekt:

”En ny form for autoritet, som handler om, at man får respekt, når man som lærer er den, der bærer visdom og værdighed med sig,” siger hun, og understreger, at det netop er derfor, vi som samfund har forladt den gamle måde at hævde autoritet på i skolen.

”Den kan vi ikke genetablere uden at skærpe modsætninger og øge konflikterne i skolen. Det ved vi også fra kriminologien. Jo hårdere du sætter ind, jo hårdere får du tilbage,” lyder det fra skoleforsker og jurist Helle Rabøl Hansen.

4. HVAD FORTÆLLER FORTIDEN ?

“Regler for afstraffelse kan blive en glidebane”

Eftersidninger. Spanskrør. Udelukkelse fra undervisningen. Ned til skoleinspektøren. Rap med linealen. Fysisk indgriben. Hvad har de mange typer af magtanvendelse gennem skolehistorien til fælles?  

”Man har ment, at det har været hensigtsmæssigt af hensyn til de mennesker, man har ønsket at skabe i skolen,” lyder det fra lektor i pædagogik Gerd Christensen, der forsker i pædagogik, filosofi og psykologi og har analyseret den danske folkeskoles syn på og brug af straf gennem tiden i artiklen ’Skolen og straffen – mellem magt og afmagt’.

Afstraffelser bliver ikke mere humane af klare regler
I artiklen viser hun, hvordan straf har udviklet sig, herunder hvordan læreres ret til at bruge fysisk og psykisk afstraffelse i perioder er forsøgt begrænset, for blot at blive erstattet af andre former for repressalier, der uanset intentionen ikke altid har været – eller er – mere humane. 

Da man ikke længere måtte mishandle børn, kom der i 1814 nye regler for hvor mange slag, man måtte give børn under og over 10 år, og hvilke redskaber, læreren måtte benytte sig af. Senere hen besluttede man, at spanskrøret var det rette instrument til afstraffelse. Også her vedtog man en begrænsning, idet lærerne kun måtte slå uden på tøjet.  

”Men afstraffelserne blev ikke mindre uhyggelige af, at man satte rammer op for, hvordan de måtte foregå i skolerne. Begrænsningerne var samtidig en legitimering af selve afstraffelsen,” siger Gerd Christensen.

Også i fortiden: Store klasser skaber uro
Datidens regler skal man se i lyset af et helt andet børnesyn. Man mente dengang, at børn var født syndige og ikke havde gode intentioner. Når de lavede spilopper, var det arvesynden, der slog igennem. 

”Langt op i 1900-tallet mente man, at børn skulle slås for at blive ordentlige mennesker,” fortæller Gerd Christensen. Men man legitimerede også fysisk afstraffelse i skolen, fordi man med folkeskolen fik meget store klasser i de store byer, der gjorde det vanskeligere at håndhæve ro og orden og engagement for alle. Her er der måske noget, vi kan lære af fortiden, mener Gerd Christensen. 

”Det kan godt være, at det er klassekvotienten, der skal ned. Eller flere lærere i hver klasse. Der er i hvert fald stadig strukturelle rammer i skolen, som gør det svært for alle,” lyder det.

Frygt forveksles med respekt
Fra sine historiske kilder kan hun se, at der er meget lidt, der tyder på, at fysisk indgriben fremmer læring og glæde ved at gå i skole. Dertil kommer, at meget tyder på, at når man først åbner op for muligheden for fysisk indgriben, er det meget svært at sætte grænser for, hvor meget og i hvilken form, det vil blive brugt i praksis, påpeger hun. 

”Det kan blive meget svært i praksis at dæmme op for, at der ikke sker ting, som ikke skal ske. Man har set tidligere, at det er svært,” siger forskeren, der er stødt på børn, der ligefrem er blevet slået ihjel i skolen på grund af afstraffelsesformer, som man har syntes var rimelige i samtiden. 

De historiske kilder viser også, at lærere ikke opnår autoritet med fysisk indgriben. 

”Børn kan godt se, at der er tale om afmagt, når voksne griber fysisk ind. Man forveksler frygt med respekt,” siger hun.

5. HVILKE BEHOV ER DER JURIDISK ?

Jurist:

”Vi skal styrke lærernes retssikkerhed” 

Det handler ikke om, at lærerne skal have flere beføjelser og bruge mere magt. 
”Tværtimod,” slår Jørn Vestergaard fast. Han er professor emeritus ved det juridiske fakultet, KU. For nylig har han i samarbejde med Danmarks Lærerforening udarbejdet hvidbogen ‘Fysisk indgriben og andre foranstaltninger til fremme af god orden i grundskolen – veje til en bedre retstilstand’. Hvidbogen indeholder blandt andet et lovudkast med forklarende bemærkninger. 
 
Lærerne er på herrens mark
Jørn Vestergaard vurderer overordnet, at reglerne om magtanvendelse i skolen er for uklare, og at lærernes retssikkerhed er for svag. 

”Det her handler om, at der i årevis har været en meget udbredt usikkerhed omkring, hvordan forskellige tilspidsede situationer i skolen kan gribes an, og hvornår der bliver en ulovlig magtanvendelse. Der står næsten ingenting i folkeskoleloven, og bekendtgørelsen bliver man heller ikke klogere af, så lærerne er på herrens mark,” lyder strafferetsprofessorens vurdering. 

Udførlig vejledning efterlyses 
En kommende lov skulle i hans øjne skabe klarhed og gennemsigtighed ved at få udarbejdet mere forståelige regler. I lovudkastet for Danmarks Lærerforening, har han valgt at læne sig op ad voksenansvarsloven om magtanvendelse over for anbragte børn og unge fra 2017, som også er ledsaget af forklaringer og vejledninger. 

”Det er mit indtryk, at den har fungeret forholdsvist godt, så personalet i dag har bedre styr på, hvad fysisk indgriben er, og hvor grænserne går,” siger Jørn Vestergaard. Han anbefaler, at man også i en ny lov får lavet en udførlig vejledning, så lærerne ved, hvordan de kan forholde sig i forskellige typer af tilspidsede situationer. Men det betyder ikke, at alle uklarheder så vil være væk. 

”Sådan er det også med lovgivning i almindelighed. Regler kan ikke tage højde for alle tænkelige situationer, som opstår i livet. Men grundlæggende regler gør, at man har en referenceramme til at tage de faglige diskussioner lokalt i skolerne. Det kan man ikke i øjeblikket, for området sejler,” vurderer Jørn Vestergaard.

6. HVAD OPLEVER FORÆLDRENE ?

Forældre:
 

”Fysisk magt skaber frygt og mistillid”

Skal lærere og pædagoger have udvidet ret til at tage fysisk fat i elever, hvis de forstyrrer undervisningen? Det har 743 forældre til børn i folkeskolen svaret på i en ny undersøgelse fra Skole og Forældre. 53 procent af forældrene svarer nej i ringe grad eller slet ikke til at give de fagprofessionelle udvidet ret, mens 31 procent svarer i nogen grad og 12 procent i høj grad. Seks procent har oplevet, at deres barn én eller flere gange er blevet taget fysisk fat i af en voksen i forbindelse med uro eller lignende. Yderligere 13 procent svarer, at deres barn har fortalt om, at det er sket for andre elever i klassen.

Opleves som overgreb
For de børn, der selv har været udsat for fysisk indgriben, beskriver forældrene oplevelserne som dybt negative og ofte traumatiske. Flere børn reagerede med frygt, sorg og mistillid over for de voksne, som de ellers skulle føle sig trygge ved. En mor fortæller fx:

“Mit barn reagerede prompte med at være ulykkelig, føle sig dårligt behandlet og misforstået. Det blev oplevet som et voldsomt overgreb.”
Andre beskriver, at barnet efter episoden mistede tilliden til lærerne:
“Han blev bange for de voksne og tror ikke, de vil ham noget godt.”
Nogle forældre oplever ligefrem, at hændelserne har sat langvarige spor hos barnet.
“Det har givet et traume og ødelægger ham langsomt. Havde han fået rette hjælp, havde han kunnet så meget mere.”

Forældre til børn med særlige behov, som autisme eller ADHD, beskriver, at fysisk fastholdelse forværrer barnets stress, snarere end at skabe ro:
“Ved at bruge magt og fastholdelse får mit barn hældt benzin på trauma. Man knækker barnet i stedet for at styrke det.”

Det påvirker også dem, der ser det ske
Også for de børn, der overværer, at andre bliver taget fat i, kan oplevelsen sætte sig. Flere forældre fortæller, at deres børn bliver bange, utrygge eller mister respekten for lærerne, når de ser en klassekammerat blive holdt fast eller ført væk.

“Mit barn reagerer med angst på, at andre børn bliver skældt ud og taget fat i, og bliver bange for, at det skal ske igen eller ske for ham en anden dag,” skriver en forælder. En anden fortæller, at episoden ændrede barnets syn på de voksne:
“Det har generelt betydet, at mit barn mistede respekt og anseelse for den voksne, der tog fat i en elev, fordi det ikke blev oplevet som en rimelig reaktion.”

Flere beskriver, at børnene efterfølgende mister følelsen af tryghed i klassen og bliver mere forsigtige i deres kontakt med lærerne. En forælder skriver:
“Han oplevede det som, at de voksne ikke passer på ham og de andre.”