Hvis vi vil have en endnu bedre folkeskole, må vi også vide, hvad vi vil med den. Og hvad vores børn skal have ud af at gå der i 10 år. Vi har spurgt 853 forældre, hvilken skole de drømmer om. Og det er ikke nødvendigvis den skole, deres børn møder ind til hver morgen. 3 ud af 4 forældre oplever, at en dårlig økonomi spænder ben for drømmene.
TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: PERNILLE MÜHLBACH
F olkeskolen var et af de store temaer i forårets valgkamp, og flere partier lovede store summer, lavere klassekvotient og flere voksne. Det var der nok mange forældre, der var glade for. For skolen betyder meget for, hvordan vores børn har det – og hvad de får med sig videre i livet. Mange påpeger også, at folkeskolen er vigtig for hele vores samfund. Her mødes børn fra forskellige hjem, kulturer og livsvilkår – og her lærer de at forstå hinanden, samarbejde og tage ansvar i et fællesskab. Den erfaring er fundamentet for demokratisk dannelse og den tillid, som det danske samfund bygger på, hører vi.
Flertal af forældrene vil bakke op om folkeskolen
Men selvom folkeskolen kan være vigtig for samfundet, er det forældrene, der (i de fleste tilfælde) vælger skole til deres barn. Så hvad er vigtigt for dem? Hvad er afgørende for, hvilken skole de vælger? Og hvorfor vælger et stigende antal forældre folkeskolen fra?
Når man spørger forældrene, hvad der var afgørende for deres valg af skole, er det næstvigtigste faktisk, at de ønsker at bakke op om folkeskolen som institution. 58 procent af forældrene har i Skole og Forældres undersøgelse svaret, at dette “i høj grad” var vigtigt for dem, da de skulle vælge skole til deres barn. Og 70 procent mener, at de selv “i høj grad” har et ansvar for den danske folkeskole ved at vælge den til deres barn. I kommentarerne fra undersøgelsen tegner der sig et billede af forældre, der ser folkeskolen som et afgørende fælles projekt – ikke blot for deres barn, men for samfundet som helhed.
“Folkeskolen samler samfundet – og er en vigtig ressource i dannelsen af kommende generationer. At møde andre børn fra alle lag er vigtigt,” skriver en af forældrene. En anden skriver: “Det er næsten lige så vigtigt som at betale skat. Vores tillidssamfund falder fra hinanden, hvis vi ikke støtter op om folkeskolen.”
Flere udtrykker også en bekymring for, at forældre i stigende grad vælger fri- eller privatskoler til deres børn. Andelen af elever, der går på fri- eller privatskoler, er da også steget fra 13 procent i 2008 til 19 procent i 2024, viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). En forælder i undersøgelsen skriver:
“Hvis folkeskolen kun bliver for de laveste sociale klasser, fordi de, der kan, vælger den fra, har vi et stort problem.”
Trivsel trumfer faglighed
Selvom folkeskolen er førstevalget for mange forældre, er det ikke for enhver pris. For én ting er vigtigere for forældrene end deres ideal om en fælles skole: Deres barns trivsel. En forælder skriver:
“Jeg synes, som udgangspunkt, det er vigtigt at støtte op om folkeskolen. Men det skal naturligvis ikke gå ud over mit barns trivsel.” Og der er mange lignende kommentarer. At skolen har et ry som et sted, hvor børnene trives, er da også det vigtigste, når forældrene skal være skole til deres barn. Trivsel – eller nærmere mistrivsel – er desuden den hyppigste årsag til, at forældre fravælger en skole.
Epinion undersøgte i 2017 årsager til, at forældre skiftede skole for deres barn. Øverst på listen over årsager (47 procent) stod “At mit barn ikke trivedes i sin gamle skole”. Skole og Forældres undersøgelse viser det samme billede: Her tilkendegiver 74 procent af forældrene, at udfordringer med trivslen ville få dem til at vælge folkeskolen fra – det er langt den vigtigste årsag. I de mange hundrede fritekstbesvarelser i Skole og Forældres undersøgelse er det også tydeligt, at børnenes trivsel er det vigtigste for langt de fleste forældre. Mange forældre skriver kommentarer med samme betydning som disse: “Et sted, hvor trivsel er det vigtigste. Så skal det faglige nok komme.” “Mere fokus på trivsel; trygge børn lærer bedst.”
Trivslen er den vigtigste forudsætning, men ikke nødvendigvis som en modsætning til faglighed. Tværtimod er det en gennemgående pointe, at trivsel og faglighed er forudsætninger for hinanden – og at man ikke kan have det ene uden det andet. En markant gruppe af forældre mener, at den nuværende skoles fokus på faglighed er for snævert og for testorienteret – og at det går ud over børnenes trivsel og lyst til at lære. En forælder ønsker fx: “En skole, hvor prøveformerne laves om eller afskaffes” og tilføjer: “Lige nu bliver eleverne trænet til prøverne, fordi det er det vigtigste.”
Manglende støtte giver mistrivsel
Når forældrene fortæller om deres drømme om skolen, er det tydeligt, at de ønsker en skole, der ikke blot leverer faglig viden, men også klæder eleverne på til deres fremtidige liv. Et ord som “livsduelighed” går igen i forældrenes besvarelser, ligesom formuleringer om at lære at have gode relationer, give plads til andre og tage gode beslutninger. En forælder ønsker fx: “Fokus på menneskelig udvikling, kreative løsninger, færdigheder til voksenlivet. Dyb forståelse for, hvad det vil sige at leve et godt liv.”
I Folkeskolens formålsparagraf er det da også tydeligt, at formålet med skolen ikke udelukkende er at lære eleverne at regne og skrive. Der står fx, at skolen skal fremme elevens alsidige udvikling, udvikle erkendelse og fantasi og give eleverne tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Og de formål køber forældrene ind på. Direkte adspurgt om, hvilke dele af folkeskolens formålsparagraf, de mener, er en vigtig opgave for skolen, svarer de “i høj grad” til disse:
Så mange forældre mener “i høj grad”, at det er vigtigt, at skolen giver eleverne:
1. Lyst til at lære mere (73 %)
2. Tillid til egne muligheder (70 %)
3. Kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse (56 %)
Det, der ligger øverst på listen over, hvad forældrene oplever, at deres børn “i høj grad” lærer i skolen, er:
1. Kundskaber og færdigheder, der forbereder til videre
uddannelse (22 %)
2. Viden om dansk kultur og historie (19 %)
3. Forståelse for andre lande og kulturer (15 %)
Et flertal af forældrene ønsker altså, at det er udviklingen af de menneskelige og sociale kompetencer, der fylder mest i skolen, men de oplever, at skolen lægger mere vægt på de mere konkrete færdigheder i fagene. Som en forælder formulerer sin drøm for skolen: “Mere fokus på fællesskab og dannelse og mindre fokus på dansk og matematik.” Flere forældre gør det også klart, at de i hvert fald ikke ønsker en skole, der primært træner eleverne til prøver og eksamener. “Ud med karakterer og eksamen! Børn skal lære at lære og lære at fejle,” skriver en forælder.
Mere praktisk og kreativ undervisning
Forældrenes formuleringer af deres drømme for deres barns skoledag rummer også en kritik af den nuværende undervisning. Mange forældre er utilfredse med den stillesiddende, tavlebaserede undervisningsform, som de oplever præger hverdagen i folkeskolen. De drømmer om en skole, der giver plads til at lære på mange måder. En forælder udtrykker det sådan her: “Den skulle være mindre tavlebaseret og mere aktiv og bevægende. Mere kontakt til natur og udendørs aktiviteter.” En anden forælder forklarer det helt kort: “Ud af klasselokalet!”
Den praktiske og virkelighedsnære undervisning er en markant strøm i kommentarerne. Forældrene ønsker en skole, der kobler det faglige til den verden, børnene lever i – og som giver dem erfaringer med hænderne, ikke kun med øjnene. “Mere undervisning, der kombinerer teori og praksis, så formålet med det, der skal læres, er forståeligt og vedkommende,” skriver en forælder, mens en anden drømmer om “mere fysisk aktivitet, mere hands-on ift. at dyrke grøntsager, slagte dyr etc., lære dem om økonomi, også praktisk.”
Kreativiteten fylder også meget i drømmeskolerne. Mange forældre efterlyser flere kreative fag, mere musik, mere kunst og mere plads til den skabende og eksperimenterende tilgang til læring. “Mere leg og kreativitet i undervisningen – at lære på flere måder end ved tavlen,” skriver en forælder.
Manglende penge brister drømmen
Mange af forældrene er bevidste om, at deres ønsker kræver flere lærere og pædagoger i skolen. Mindre klasser og to voksne i timerne er et udtalt ønske hos forældrene. Ligesom nok kvalificerede hænder til at støtte elever med særlige behov går igen i mange besvarelser.
Forældrenes ønsker og drømme for skolen bliver også en indirekte kritik af den skole, de møder i dag. Det gennemgående billede er en folkeskole under strukturelt pres. Kritikken retter sig sjældent mod den enkelte lærer, men mod rammevilkårene: for store klasser, for lidt personale, for mange vikarer og utilstrækkelige ressourcer til børn med særlige behov.
Det bliver tydeligt, at skolernes skrantende økonomi spænder ben for forældrenes drømme for folkeskolen. 35 procent af forældrene vurderer da også, at økonomien “i høj grad” hindrer den skolegang, de drømmer om, mens 38 procent oplever det “i nogen grad”.
Undersøgelsen er foretaget af Skole og Forældre i marts 2026. I alt 853 forældre til børn i grundskolen har besvaret undersøgelsen, som er geografisk repræsentativ og vægtet for respondenternes køn og uddannelsesbaggrund. Tal og kommentarer i artiklen er fra denne undersøgelse, med mindre der står andet.
Udgivet: Maj 2026
