Hvad vil der ske, hvis eleverne får lov til at bestemme, hvad og hvordan de skal lære i fremtiden? Så skal der opfindes hjælpsomme robotter, passes på dyrene og genbruges tøj. Det er i hvert fald nogle af de mange bud, der kom ud af en temadag om Fremtidens Skole på Aabybro Skole. Foreningen Go Zebra står bag workshops på skoler i hele landet, der har til formål at få børn til at drømme om fremtiden – for at gøre dem til handlekraftige demokratiske borgere.
TEKST OG FOTO: MAJ CARBONI
Der er stille i klasselokalet, hvor en gruppe elever fra skolens tre fjerdeklasser sidder med lukkede øjne og håndfladen fremme. De venter på at få et “fremtidsbolche” af Ane fra Go Zebra, der er dagens gæstelærer. Mens de sutter sukkeret i sig, skal de i stilhed forestille sig, hvordan skolen ser ud om 50 år. Det giver energi til fantasien:
“Jeg tror, at man flyver i skole.”
“Ude i skolegården er der dyr, man skal lære at passe.”
“Der er søde robotter, så der altid er nogen til at hjælpe børnene.”
Måske har bolcherne givet eleverne et mere sødmefuldt billede af fremtiden, end de fleste børn har. Kun én ud af ti børn synes nemlig, at verden bevæger sig i en positiv retning, viste en undersøgelse fra UNICEF i 2021. Og det er et stort problem, mener de i den almennyttige forening Go Zebra, der arbejder med at styrke børns handlekraft gennem legende læring.
“Første skridt på vejen til at skabe en bedre verden er evnen til at kunne forestille sig den,” siger Lea Matthaei Jensen, der er medstifter af Go Zebra.
“Det er ikke svært at forstå, hvorfor børn mangler fremtids optimisme, når de er tilskuere til en verden med store problemer som krig, klimaforandringer og mistrivsel. Vi prøver derfor at give børnene mod, forestillingsevne og handlekraft, så de er rustede til at møde verdens udfordringer,” siger hun.
Go Zebras mission er at skabe en generation af fremtidsoptimister. Det gør de i øjeblikket med projektet “Fremtidens Drømmeskole”, der kommer rundt til 4. og 5. klasser på 120 skoler i hele landet. I dag på Aabybro Skole i Nordjylland.
LÆS OGSÅ: En dag i fremtidens drømmeskole
Skolen er gledet bagud
Ude på legepladsen har eleverne fået et sprøjt “venlighedsspray” af Ane og er i gang med at lære at tale med deres krop uden ord. I fremtiden er der nemlig kommet væsner fra det ydre rum, og det bliver vigtigt at kunne kommunikere venligt med dem for at sikre fred, har de fået at vide.
En dreng hopper rundt på hug med et bredt smil. “Du er en glad frø!” råber makkeren, der jubler over at have gættet indholdet på den seddel, hans klassekammerat skulle mime. Efter at have bevæget sig og fået frisk luft, går eleverne i grupper i gang med at finde på innovative løsninger til at redde dyrene, når klimaforandringerne gør deres levevilkår svære.
En gruppe drenge redder en kat fra at drukne i en oversvømmelse ved at opfinde et flydende kattehus, mens en gruppe piger laver sko af gamle bildæk til en giraf, der ellers ville brænde klovene i en glohed ørken.
“Fremtidsoptimisme er ikke en naiv tro på, at alt nok skal gå, men en konkret og lærbar kompetence. Det handler om en grundlæggende tro på, at man kan påvirke fremtiden på en opbyggelig og meningsfuld måde,” forklarer Lea Matthaei Jensen. Hun mener, at det er et problem, at skolerne ofte ikke er rustet til at arbejde med de kompetencer, der er nødvendige nu og i fremtiden.
“Det er som om, at skolen ikke er i sync med tiden og skuer bagud i stedet for at se fremad. I skolen præsenteres eleverne ofte for afgrænsede opgaver, hvor der er et fast facit. Vi kan diskutere, hvor meget tid der skal bruges på eksempelvis stavning frem for at udvikle kompetencer i at samarbejde, tænke kritisk, kreativt og forestille sig løsninger, der endnu ikke eksisterer. Det kommer samfundet til at få brug for. Det er ikke fordi, klassiske færdigheder ikke har sin plads, men det skal være balanceret,” siger hun.
Væk fra uinspirerende undervisning
Det er ikke bare en kritik af skolen set udefra. Både Lea og den anden medstifter i Go Zebra, Nanna Del Pin Hamilton, er uddannede lærere og har arbejdet mange år i folkeskolen.
“Der foregår bestemt mange gode ting i folkeskolen, men i Go Zebra er vi kritiske overfor vægtningen af indholdet. Meget undervisning handler om at finde de rigtige svar på noget, man allerede ved – fremfor at tilstræbe et mere nysgerrigt, legende og eksperimenterende læringsrum,” siger Nanna Del Pin Hamilton.
Hun har ud over sin læreruddannelse også en kandidat i pædagogisk psykologi fra DPU og 15 års erfaring i udvikling af læringsmiljøer. I Go Zebra har hun været med til at udvikle en måde at lære på, der vender den traditionelle undervisning på hovedet. Her er der ingen rigtige svar, men kun børnenes egne bud.
Der er ikke fejl i fremtiden
På Aabybro Skole bliver tavlen fyldt ud af elevernes forslag til nye fag, man kunne have i fremtiden. Der står blandt andet: vi-bestemmer-fag, samarbejdsfag, nye-venner-fag og kæledyrsfag. Grupperne vælger, hvilket fag de vil arbejde videre med at opfinde. Nu skal de med papkasser, limpistoler og alverdens dimser, der ligger på katederet, bygge en ting, man får brug for i deres fremtidsfag. En gruppe drenge er i gang med at sammensætte en kasse med værktøj og tilbehør, der kan bruges til at lære, hvordan man bygger klimavenlige robotter ud fra gamle ting som ledninger, fjedre og metalplade.
En central metode i Go Zebras arbejde er det, de kalder “fremtid som didaktik”. Som Nanna Del Pin Hamilton forklarer det:
“Vi designer nogle scenarier, hvor børnene skal finde løsninger til fremtiden. Så bliver det mindre farligt for dem, fordi der ikke er noget, der er rigtigt og forkert. Vi ved ikke, hvordan verden ser ud om 50 år – og det åbner totalt op for deres fantasi. Så kan de gå ind i det som en leg og komme med nye løsninger.”
Når eleverne fortæller om deres drømme for fremtiden, siger det også noget om, hvad de oplever i skolen i dag. “Det er en måde at lytte til børnenes egne erfaringer med den undervisning, de modtager hver dag. Fremtidsgrebet er et ufarligt sted at fortælle noget om de ting, man gerne vil have ændret,” forklarer Nanna Del Pin Hamilton. Hun fortæller, at de børn, de møder på skolerne, generelt giver udtryk for, at meget af undervisningen i dag foregår stillesiddende på smartboard eller computer med kedelige portaler. Der er ikke meget variation, men ofte bare “mere af det samme”.
“Det er ikke svært at forstå, hvorfor børn mangler fremtidsoptimisme, når de er tilskuere til en verden med store problemer som krig, klimaforandringer, og mistrivsel. Vi prøver derfor at give børnene mod, forestillingsevne og handlekraft, så de er rustede til at møde verdens udfordringer.”
Lea Matthaei Jensen, medstifter af Go Zebra
Det drømmer eleverne om
I samarbejde med Dansk Design Center har Go Zebra via en spørgeundersøgelse og observationer fra workshops undersøgt, hvad eleverne drømmer om, når det kommer til skolen og måden at lære på.
“Vi fandt ud af, at børnene rigtig gerne vil lære mere – de vil bare gerne have, at det er socialt. At det er noget, de gør sammen. De kan også godt lide, når de kan få lov til at bevæge sig og lave praktiske ting med hænderne. Og så vil de gerne have lov til at være kreative og selv finde på,” fortæller Lea Matthaei Jensen. Det er Go Zebras fremtidsfag udviklet til at imødekomme. Her er der aktiviteter, hvor eleverne kan samarbejde, bygge og tænke frit, ligesom der er lagt vægt på legende læring. Nanna Del Pin Hamilton understreger, at legen langt fra kun handler om at have det sjovt.
“Forskning i leg viser, at når man konstant skifter rolle og vælger mellem forskellige situationer, træner man en evne til at tilpasse sig og klare modgang. Det gør, at man bedre kan trives og fungere i andre dele af livet,” fortæller hun.
Elever blomstrer op
Et af de mest bemærkelsesværdige resultater af Go Zebras tilgang er, hvad der sker med de elever, der normalt ikke deltager i undervisningen. “Når der ikke er noget, der hedder fejl, og eleverne bliver opfordret til at tænke nyt, får de oplevelsen af, at det, de synes, faktisk tæller. De får erfaringer med i praksis at være den, der løser noget og siger, ‘vi synes det her’. Det er der måske mange børn, som ikke er vant til – og har man svært ved at lære, har man måske ikke den selvtillid til at bidrage,” forklarer Lea.
Lærerne er positive
På Aabybro Skole er skoledagen tæt på at være slut, og eleverne knokler for at få deres projekter klar til at fremlægge for de andre. De når det næsten, før der er samling. Én for én fortæller grupperne om deres fremtidsfag og viser, hvad de har bygget. En gruppe drenge viser fnisende deres lidt skøre giraf og en ko, de har lavet ud af toiletruller til et fag, hvor man skal opfinde dyr, der kan klare sig i en verden med klimaforandringer. Fire piger har bygget en hal med spring madrasser og trampoliner til deres fag “valgfri idræt”, og en anden gruppe viser en kasse med BH’er, bind og trusser, der skal bruges til deres “pubertetsfag”. Eleverne lytter opmærksomt til hinanden og klapper efter hver fremlæggelse. Og så når de lige at rydde op, før de løber videre ud i livet.
Men hvad siger lærerne i folkeskolen så, når Go Zebra kommer ud i deres klasser og beder eleverne tænke ud af boksen og ind i fremtiden? På Aabybro Skole har de glædet sig til at få inspiration udefra, følger opmærksomt med i klassen og er begejstrede bagefter på lærerværelset.
”Jeg synes, at det har været meget inspirerende. Jeg kan selv godt lide at arbejde med andre måder at lære på og undervisning, der ikke nødvendigvis er opdelt i fag på 45 minutter,” siger Nanna, der er lærer i fjerdeklassesteamet. De har selv sørget for ”fagdag” hver onsdag, hvor skemaet er ryddet til fordel for kreative tværfaglige projekter.
”Vi laver undervisning med åbne værksteder, hvor eleverne selv kan vælge. Vi havde fx tema om Vikingetiden, hvor der var rollespil, filmværksted, drama og linoleumstryk. De kan vælge flere forskellige eller fordybe sig i et af værkstederne. Det er fedt, når eleverne kan få lov til at fordybe sig i noget, de har lyst til at lave i stedet for, at det hele tiden bare er skal, skal, skal. Når de er motiverede og får lov at bruge deres fantasi, så lærer de også meget,” siger Nanna.
Nanna Del Pin Hamilton fortæller, at lærerne generelt modtager Go Zebras tilgang positivt: “Lærerne siger ofte selv, at de synes, det er en fed måde at give børnene læring på. Det er også en del af vores formål at inspirere lærerne til at nytænke undervisningen. Der kommer utrolig meget fra oven om, hvad lærerne skal gøre. Vi tror på, at forandringen skal komme nedefra. Vi kommer ikke med en løftet pegefinger, men prøver at vise nogle små greb, man kan indføre i hverdagen,” siger hun.
Systemet spænder ben – men man kan meget
Men det er ikke uden grund, hvis skolerne ikke allerede arbejder med legende læring og kreative projektforløb. Der er reelle barrierer, der gør det svært, er erfaringen fra Go Zebra. Lea Matthaei Jensen forklarer:
“Hverdagen er presset på mange skoler, og lærerne gør selvfølgelig, som de får besked på af deres ledere for at leve op til de krav, der bliver stillet ovenfra. Der er et pensum, der skal overholdes, og eleverne skal gøres klar til de test og prøver, vi som samfund har besluttet er vigtige. Når du forlader folkeskolen, får du jo ikke en karakter for at være god til at finde på. Og så er der indretningen af skoledagen, der mange steder er delt op i 45 minutters lektioner i de forskellige fag. Det kan gøre det svært at arrangere en sammenhængende dag til tværfaglige projekter, fordi det bliver et puslespil at lave om i lærernes skemaer.
“For lærerne kræver det også en anden måde at tænke undervisningen på, når man ikke følger en fast plan eller kapitlerne i en bog, og de rigtige svar ikke er givet på forhånd. “Det kræver en anden tænkning, at man måske kan nå det samme mål ved at improvisere rundt om en tematik på en ny måde,” siger Lea Matthaei Jensen. Hun mener, at efteruddannelse kunne være en del af løsningen – men her svigter systemet. Der er hverken nok penge sat af på skolerne eller tid til, at lærerne har mulighed for at deltage i efteruddannelse.
Opfordring til voksne: Tænk nyt!
Lea Matthaei Jensen mener dog, at man også kan nå langt uden store summer penge. Det kræver bare en vilje til at eksperimentere mere. Og det gælder faktisk i det hele taget:
“Vi kunne alle sammen kigge på, hvad vi vil i det her samfund. Hvad er det vigtige? Og så måske ryste posen lidt i forhold til, hvordan man plejer at gøre tingene. Hvis vi gerne vil give børnene en grundlæggende tro på, at de kan påvirke fremtiden på en positiv og meningsfuld måde, begynder det med de voksne omkring dem: Lærere, ledere og skolebestyrelser, der skal have modet til at tænke nyt.”
Udgivet: Maj 2026
