Anne Vestergaard, Lotte Wibe og Freja deltager i podcasten ‘Spørg om skolebørn’ om skolefravær med vært Andy Højholdt
Selvom bekymrede skolefravær er blevet sat på dagsordenen i medierne, blandt politikerne og på skolerne, viser undersøgelser, at der stadig i gennemsnit er en elev i hver klasse, der har fravær på grund af sociale og psykologiske udfordringer. To eksperter giver her deres bud på, hvad fraværet kan skyldes, og hvad man kan gøre for at hjælpe eleverne tilbage i trivsel og skole.
TEKST: SUNE NAVNTOFT
D
er er udfordringer med trivslen i folkeskolen, og når en elev ikke trives, så øges risikoen for ufrivilligt skolefravær markant. Sådan lyder vurderingen fra mangeårige viceskoleleder og nuværende leder af Forældrerådgivningen i Skole og Forældre, Lotte Wibe. Hun har set, hvor forskellig mistrivsel kan tage sig ud, og hvor hårdt det kan være for både elever og forældre at være i, så hun hilser det øgede fokus på trivsel velkommen. Derfor kommer resultaterne fra en landsdækkende stikprøve foretaget i 2025 af journalister fra Børn & Unge, Folkeskolen, Kommunen.dk og Kristeligt Dagblad blandt landets lærere i 6. klasse heller ikke bag på hende. Her svarede knap to ud af tre lærere nemlig, at de har elever i klassen, som er i risiko for ufrivilligt skolefravær.
Hun har set, hvor forskellig mistrivsel kan tage sig ud, og hvor hårdt det kan være for både elever og forældre at være i, så hun hilser det øgede fokus på trivsel velkommen. Derfor kommer resultaterne fra en landsdækkende stikprøve foretaget i 2025 af journalister fra Børn & Unge, Folkeskolen, Kommunen.dk og Kristeligt Dagblad blandt landets lærere i 6. klasse heller ikke bag på hende. Her svarede knap to ud af tre lærere nemlig, at de har elever i klassen, som er i risiko for ufrivilligt skolefravær.
Forskel på fravær
Ser man nærmere på Børne- og Undervisningsministeriets statistik om elevfravær, står det klart, at fravær dækker over både sygdom, ferie og ufrivilligt skolefravær. Der skelnes med andre ord ikke mellem, om et barn er fraværende på grund af en brækket arm eller fordi, det mistrives – og det er problematisk, siger Lotte Wibe.
“Der er så mange børn, der mistrives, og jo før skolen bliver opmærksom på det, jo før kan der sættes ind, så det er helt afgørende at kende årsagen til elevernes fravær”. Men hvad er så den mest udbredte årsag til ufrivilligt skolefravær? Ifølge lærer og specialist inden for skolefravær og mistrivsel, Anne Vestergaard, kan årsagerne være mange, og de har aldrig kun rod ét sted. Hun er dog ikke i tvivl om, at noget af det, som fylder mest, er utryghed.
“Det kan både være i klasserummet, i forhold til de jævnaldrende, men også i forhold til lærerne og det øvrige personale på skolerne. Der er ofte mange ting på spil på samme tid, og det er derfor, løsninger sjældent er helt ens“, siger hun.
Skyld og skam
For Lotte Wibe er det vigtigt at pointere, at børn ikke bliver hjemme fra skole, fordi de ikke lige har lyst, eller fordi de synes, at dansk eller matematik er kedeligt. “Der er noget mere grundlæggende på spil,” siger hun og forklarer, at børn sjældent ønsker at være i opposition. De vil hellere være en del af fællesskabet og vil gerne deltage ligesom deres jævnaldrende. Som tidligere leder i folkeskolen har Lotte Wibe flere gange spurgt sig selv, hvordan det kan være, at en elev ikke vil i skole, når skolen faktisk har igangsat initiativer, som har til hensigt at gøre det lettere for eleven.
“I sådan en situation er der måske noget, skoleledelsen og lærerne har misforstået, og så kræver det typisk tid og endnu mere dialog. Og så håber jeg, at alle bekymrede forældre tør række ud, selvom det kan være forbundet med skyld og skam.”
Ifølge Anne Vestergaard, som har skrevet flere bøger om skolefravær, så ligger der faktisk et paradoks i at skrive bøger om emnet. En af pointerne er nemlig, at alle børn og familier er unikke, og at der derfor ikke findes nogen opskrift på, hvordan man kommer skolefravær og mistrivsel til livs. Det ændrer dog ikke på, at skam og skyld fylder – ikke mindst hos børnene.
“Det kan virke indlysende, men det her med at få at vide, at man ikke er det eneste barn, der er hjemme, kan faktisk få mange børn til at sænke skuldrene en smule,” siger Anne Vestergaard og tilføjer: “Og så er det jo vigtigt at sige, at mistrivsel ikke nødvendigvis udspringer af noget, som skolen eller forældrene gør forkert. Der kan godt være ting i skolen, som er svære, men den udløsende faktor kan også ligge uden for skolen. Det kan være en skilsmisse, angst, sygdom eller noget helt tredje.”
Alle har ret til undervisning
Ufrivilligt skolefravær rammer bredt. Det rammer elever på alle klassetrin og på tværs af socioøkonomiske skel. Uanset om man som familie til et barn med bekymrende skolefravær har mange eller få ressourcer, så kan det være en stor hjælp at kende de gældende regler på området.
“Som forælder er det vigtigt at huske, at skolen er forpligtet til at undervise, så længe barnet er indskrevet på skolen,” siger Lotte Wibe og forklarer, at undervisning ikke kun skal forstås som tilbuddet om at deltage i den samme undervisning som resten af klassen. “Skolen skal tænke i alternativer og kan for eksempel overveje, om eleven kan komme over på skolen et par timer om ugen, når de andre elever har fri, om lærerne skal tage hjem til eleven, eller om onlineundervisning kunne være en mulighed”.
En anden faktor, som er væsentlig for både skole og hjem, er tid. Jo før de voksne omkring barnet ser tegn på mistrivsel, jo før kan der sættes ind. “Jo længere tid, der går, jo mere kan årsagerne til mistrivslen få lov til at filtre sig ind i hinanden. Det er derfor helt afgørende, at skole og forældre får talt med hinanden hurtigst muligt,” siger Anne Vestergaard.
Tid og samarbejde
Ifølge stikprøven blandt lærerne i 6. klasse havde fem procent af eleverne haft fravær på grund af sociale og psykologiske udfordringer i første halvdel af skoleåret. Det svarer til cirka én elev i hver klasse. Så hvad gør man som forælder, hvis ens barn ikke har været i skole i en længere periode? Både Lotte Wibe og Anne Vestergaard peger på, at der ikke er nogen hurtige løsninger, og at samarbejde mellem skole og hjem er afgørende for elevens trivsel.
“Spørg, hvad det er, der gør ham eller hende urolig? Spørg, om der er noget, som skolen eller lærerne kan gøre, for at gøre det hele lidt lettere,” siger Lotte Wibe og peger på, at det nogle gange er de små ting i hverdagen, som kan gøre en forskel, og at man som skole skal turde tænke ud af boksen i de her situationer. “Jeg kender en elev, der har spillet Kalaha i et halvt år. I starten var han i skole i ti minutter, senere blev det tyve og så tredive. Nogle gange skal vi skabe det trygge rum først, og så må matematikbogen komme bagefter.”
For Anne Vestergaard ligger en stor del af løsningen også i samarbejdet og blikket for den enkelte elev. Hun peger blandt andet på vigtigheden af, at alle voksne, som spiller en rolle i barnets hverdag, sætter sig sammen. “Der skal laves et analysearbejde, og det skal laves i fællesskab,” siger hun.
Skolebestyrelsen kan sætte retningen
Det er nok de færreste, der henvender sig til skolebestyrelsen som det første, hvis deres barn ikke vil i skole. Men det er faktisk vigtigt, at skolebestyrelsen bliver informeret, hvis en eller flere elever mistrives. Årsagen er, at det er skolebestyrelsen, der sætter retning for, hvordan skolen arbejder med trivsel.
“Det er skolebestyrelsen, der udarbejder principper for trivsel og fører tilsyn,” så skolebestyrelsens arbejde for trivsel er vigtigt. De kan sætte retningen, så skolelederen bliver opmærksom på at afsætte ressourcer, påpeger Lotte Wibe. Og selvom det kan føles fjernt, hvis man ikke selv er en del af skolebestyrelsen, så skal man som forælder ikke tøve med at række ud.
“Det kan være, bestyrelsen ligger inde med viden om, hvordan skolen har handlet i lignende situationer, eller har brug for et lille skub, så de sætter trivsel endnu højere på dagsordenen.”
Udgivet: Februar 2026
