Lærer:
Anderkendende kommunikation styrker skole-hjem-samarbejdet
Aula er et effektivt værktøj til information, men god kommunikation med forældre kræver en indsats for at skabe en tryg relation, mener erfaren lærer.
TEKST: SUNE NAVNTOFT
FOTO: PRIVAT
Med 30 års erfaring fra folkeskolen har Ann-Berit Lauritsen kommunikeret med flere forældre end de fleste. Og det ser hun som en vigtig opgave som lærer, fordi et godt skole-hjem-samarbejde kommer eleverne til gode. De fleste børn vil opleve perioder, hvor de har mindre lyst til at komme i skole, og her bliver det særlig vigtigt, at have en god dialog mellem skole og forældre, mener Ann-Berit.
”I de perioder er det vigtigt, at forældrene stoler på, at jeg vil deres børn det bedste, og at børnene er trygge i klassen. Har man en god relation til både eleven og forældrene, er det ofte lettere for alle parter at samarbejde om at komme gennem de svære perioder,” siger hun.
Misforståelser opstår let på Aula
Selvom den erfarne lærer oplever Aula som et godt redskab til at kommunikere med forældrene, oplever hun også ulemper. Det er ikke al dialog, der egner sig til Aula, for der kan let opstå situationer, hvor lærere og forældre går skævt af hinanden.
”Det skrevne ord kan jo forstås med de følelser, man selv lægger i det. Så jeg kan som lærer godt risikere at tolke en besked fra en forælder mere negativt, end den var tiltænkt – og omvendt. Når man som lærer føler sig ramt af en besked, skal man også huske på, at den kan være skrevet i afmagt,” siger Ann-Berit.
Hun kan sagtens forstå, at forældre, som har et barn i mistrivsel eller som måske har fået endnu en besked om, at deres barn har opført sig uhensigtsmæssigt, kan blive frustrerede og formulere sig hårdere, end de måske havde til hensigt. Det betyder dog ikke, at man som lærer skal lade sig rive med. Tvært imod.
Anerkendelse er vigtigt
Hvis en elev har opført sig på en måde, som er ødelæggende for fællesskabet, så tager Ann-Berit altid kontakt til forældrene – også selvom eleven ikke synes om det. Her er den første vigtige overvejelse, om det er ok med en besked på Aula, eller om det klares bedst over telefonen eller til et møde. Derudover bestræber Ann-Berit sig på tydeligt at fortælle, hvad hun ser af udfordringer, men også forklare konteksten og anerkende eleven over for forældrene.
”Det handler ikke om at pakke det ind, men om at vise forældrene, at jeg også ser elevens gode sider. Og det er jo i høj grad dét, det gode skole-hjem-samarbejde handler om; nemlig en åben og konstruktiv dialog.”
Fortæller også de gode historier
På Aula ligger Ann-Berit også vægt på at fortælle forældrene, når det går godt med klassen og børnene. Det gør hun fx i sine ”fredagsbreve”, hvor hun skriver til forældrene om, hvad der rører sig i klassen både fagligt og socialt. Hun fortæller også gerne en sjov historie om klassen eller en mere personlig anekdote.
”Det er vigtigt for relationen til forældrene, at de ikke kun hører fra skolen, når det går dårligt,” siger Ann-Berit.
“Det skrevne ord kan jo forstås med de følelser, man selv lægger i det. Så jeg kan som lærer godt risikere at tolke en besked fra en forælder mere negativt, end den var tiltænkt – og omvendt.”
Udgivet: August 2025
