Omkring halvdelen af danske skolebørn skifter skole i løbet af grundskolen. Og endnu flere forældre overvejer et skoleskift. Dårlig trivsel er langt den største årsag. Særligt hvis forældrene ikke oplever at blive taget alvorligt, eller at der handles på udfordringerne, kommer et skoleskift på tale. Det store spørgsmål er selvfølgelig: Løser et skoleskift problemet?
TEKST: LINE FELHOLT OG MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: ANJA GRAM
S kal mit barn skifte skole, eller er det bedre at blive? 6 ud af 10 forældre har overvejet at finde en anden skole til deres barn, ifølge en ny undersøgelse fra Skole og Forældre med besvarelser fra 853 forældre. Det er et svært valg og en stor beslutning at tage, som påvirker hele familien. Selvfølgelig også fordi man ikke ved, om det kommer til at gå godt eller skidt.
Alligevel tyder noget på, at flere børn skifter skole end de gjorde tidligere. I 2017 havde 25 procent af eleverne skiftet skole mindst én gang i løbet af deres skoletid, viste en undersøgelse fra Epinion. I 2024 var det halvdelen af eleverne i grundskolen, der havde skiftet skole, ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Mistrivsel står øverst på listen
Og hvad får så forældre og børn til at træffe den store beslutning om et skoleskift? For nogle er det af praktiske årsager. Fx hvis skolen kun går til et vist klassetrin, skolen bliver nedlagt, familien flytter eller lign. Men der er også en stor andel forældre, der aktivt fravælger den gamle skole. Og hvis de træffer det valg, så er det oftest, fordi deres barn har det dårligt. Epinions undersøgelse viste, at 47 procent af de forældre, der aktivt fravalgte den gamle skole, gjorde det, fordi deres barn mistrivedes på den gamle skole. Det var langt den vigtigste årsag. I Skole og Forældres undersøgelse står ”sociale årsager” øverst på listen, når forældrene forklarer, hvorfor de har valgt en ny skole til deres barn. Det er flere end dobbelt så mange, som vælger ”faglige årsager” som begrundelse.
Når forældrene bliver spurgt, hvad der kunne få dem til at vælge folkeskolen fra, topper udfordringer med trivslen også listen med 74 procent. Herefter følger uro i klassen med 60 procent, udfordringer med fagligheden med 39 procent og manglende støtte til elever med særlige behov med 36 procent. En analyse fra Rockwool Fonden peger desuden på markant større mistrivsel blandt elever, der skifter skole, end blandt folkeskoleelever som helhed. Hos Forældrerådgivningen i Skole og Forældre ser de det samme billede blandt de forældre, der henvender sig, fordi de overvejer skoleskift for deres barn.
For mange af dem handler det om et ønske om at forebygge, at barnet mistrives yderligere eller helt mister glæden ved at gå i skole. Så siger forældrene: ’Skal vi prøve at kigge på, om barnet skal noget andet?’, ” fortæller Lotte Wibe, der er leder af Forældrerådgivningen. I Skole og Forældres undersøgelser har forældrene også selv fortalt, hvad der har drevet dem til skoleskift. “Han kom i så stor mistrivsel, at han ikke kunne fungere hverken fagligt eller socialt i hans første skole,” skriver en forælder blandt andet. En anden forælder fortæller, at hendes barn blev mobbet så alvorligt, at familien valgte at f lytte bopæl for overhovedet at kunne skifte skole.
Når skole-hjem-samarbejdet-fejler
Forældrerådgivningen oplever de ofte, at beslutningen om et skoleskift hænger sammen med et dårligt sko le-hjem-samarbejde. “Samarbejde og skoleskift hænger ofte sammen. Typisk har forældrene en opfattelse af, at deres bekymringer for barnet ikke bliver taget alvorligt nok,” lyder det fra lederen af Forældrerådgivningen. Det er også en tendens, der går igen i Skole og Forældres undersøgelse.
Forældre fortæller om årevis, hvor de har forsøgt at få skolen til at handle på deres barns mistrivsel, men uden at der rigtig er sket noget. En forælder skriver: “De lod stå til i mange år, trods mange henvendelser fra flere forældre i klassen.” En anden fortæller om et barn med op mod 80 procents fravær, uden at skolen har imødekommet familien med løsninger. Et tilbagevendende tema er forældre til børn med sær lige behov, der oplever, at deres barn ikke får den nødvendige støtte, og føler, at de står alene med det uden forstå else fra skolen.
Det kan gå godt
For forældre, der overvejer et skoleskift, er det store spørgsmål selvfølgelig: Hjælper det på mit barns udfordringer? Det er der desværre ikke noget enkelt svar på. Tallene fra Skole og Forældres inklusionsundersøgelse tegner overordnet et positivt billede: 7 ud af 10 forældre har oplevet, at skoleskiftet har haft en positiv betydning for deres barn. 6 procent har oplevet, at det har haft en negativ betydning, og 15 procent, at det ingen betydning har haft.
Særligt for børn, der har oplevet mobning eller fastlåste sociale roller, kan et skoleskift udgøre en reel forandring. Forskning fra mobbeforskningsprogrammet eXbus og den såkaldte Vestegnsundersøgelse har vist, at mobning af en elev kan brydes netop af skoleskift, fordi nissen typisk ikke f lytter med eleven, men er i klassen. Det bekræftes af foræl drenes egne beretninger, fx denne:
“Har lige skiftet skole her i 9. kl. Det er en anden verden! Det sociale er i centrum, der er nul mobning, alle har det godt.” En mor fortæller, at det tidligere kunne kræve store diskus sioner at få hendes to børn afsted til skole, men at de efter et skoleskift nu ”er flyvende og eeeeeeeeelsker at gå i skole.”
Forældre til børn med særlige behov oplever også ofte skoleskift som noget positivt for deres børn, hvis den nye skole har kompetencer inden for specialpædagogik og dermed har en forståelse for deres barn. “At blive mødt med viden og skånebehov var enormt positivt,” fortæller en forælder.
Og det kan gå skidt
Men et skoleskift er ikke uden risici. Mobbeforskningspro grammet eXbus og Vestegnsundersøgelsen har vist en ge nerel forhøjet risiko for at blive mobbet, hvis man skifter skole eller klasse. Langt de fleste elever, der skifter skole, bliver dog ikke mobbet, men risikoen er højere, når man er ny. For nogle af forældrene i Skole og Forældres undersøgelse
falmede forhåbningerne om en ny start hurtigt.
“I starten virkede det til, at hun blev mere åben og gladere, men så kom der nye og flere i klassen, så hun vendte tilbage til gammel adfærd,” skriver én. En anden forælder beskriver, hvordan en forstående lærer gjorde en positiv forskel for hendes datter, men efter et lærerskift blev det endnu værre end tidligere.
Nogle forældre oplever også, at ”nissen” faktisk flytter med, hvis der ikke bliver taget hånd om det på den nye skole. “Min søn var motiveret for skoleskift, men det blev et ne derlag, da han her heller ikke det nye sted kunne finde ud af det sociale pga. sin autisme,” skriver en forælder i undersøgelsen.
I Forældrerådgivningen er det vigtigt at gøre forældrene opmærksomme på, at et skoleskift ikke nødvendigvis fjerner barnets udfordringer. Det er vigtigt at afklare, hvad barnet har med sig i rygsækken. Hvis barnet har særlige behov som fx ordblindhed, et fagligt efterslæb eller en belastningsreak tion, der ikke bliver taget hånd om, kan skoleskiftet ende med at blive et dobbelt nederlag for barnet.
“Vi gør derfor meget ud af at italesætte over for forældre, at de skal undersøge, hvad de kan få det nye sted, og sikre, at det faktisk lader sig gøre. Et barn bliver for eksempel ikke mindre ordblind af at skifte skole. Hvis barnet er i stor mistriv sel, skal man sikre sig, at den nye skole har overskuddet og lysten til at sige velkommen,” lyder rådet fra Lotte Wibe.
LÆS OGSÅ: En dag i fremtidens drømmeskole
Udgivet: Maj 2026
