Mobilfri skole giver leg, nærvær og det nødvendige ubehag

Skolen på Grundtvigsvej på Frederiksberg har siden 2017 været en mobilfri skole. Målet er at skabe stærkere fællesskaber og mere nærvær. Det er alle glade for – stort set.

TEKST OG FOTO: NICOLAI FOLDGAST

Skilte med ”Mobilfri skole” er det første, øjnene ser ved hovedindgangen til Skolen på Grundtvigsvej på Frederiksberg på denne grå novembermorgen. Indenfor i varmen er gangene ligeledes prydet med skiltene. Og reglerne håndhæves. Hverken elever, forældre eller personale går med snuden dybt begravet i mobilen. I stedet er der overskud til smil og et ”Godmorgen”. Siden en forsøgsordning fra oktober 2017 til april 2018, har skolen været mobilfri. Eleverne skal hver morgen aflevere deres mobiler i et såkaldt ”mobilhotel”, som hvert klasselokale er udstyret med. Lærerne låser mobilerne inde og udleverer dem først igen ved dagens afslutning.
”Vi giver eleverne en pause fra de sociale medier i de seks-syv timer, de er her på skolen. Dermed lærer de at indgå i fællesskaber i den ”virkelige verden”,” siger skoleleder Helle Bjerg.

Stærkere fællesskaber

Ønsket om en mobilfri skole startede i skolens fritidstilbud, hvor man oplevede, at de fleste børn brugte mere tid på mobilerne end på at være fysisk sammen. Dét skulle ændres, mente personalet. De forbød mobilerne, med stor succes til følge, og skoleledelsen valgte herefter, at reglerne også skulle indbefatte skoletiden. Den beslutning har gavnet fællesskabet blandt eleverne.
”Vi har oplevet, at de er mere sammen i frikvarterne i alt fra fri leg på legepladsen og fodbold på boldbanen over tid ved bordfodboldbordet til hyggesnak i klasselokalerne,” siger Helle Bjerg.

“Jeg går selv med ur, så jeg kan se klokken dér, men det er ikke muligt at tage mobilen op ad lommen for at tjekke klokken. Der er mange fra min klasse, som kun kan se klokken på deres mobiler, og det kan derfor være svært for dem at komme til tiden efter en pause.”
Vega, 7. årgang

Fantasileg i frikvarteret

I det lille frikvarter har de mindre årgange meldt deres ankomst i skolegården. Med et snuptag er den forladte plads i novemberens grå nuancer forvandlet til et inferno af larm, latter, leg og løbende børn i alle retninger. Især boldbanen og klatrestativet er et hit.

Fantasilege med blandt andet hulahopringe og kid cars er også på agendaen, og en joke fra et barn til et andet gjalder:
”Hvorfor kom Ronaldo ikke i skole? Fordi han var siuuuu!” med henvisning til fodboldstjernen Cristiano Ronaldos ikoniske jubelscene.

De ældre årgange er mere til hygge indenfor i pausen, hvor især bordfodboldbordet suger elever til sig som en magnet. Længere nede ad gangen har en gruppe piger fundet sig til rette med en lyseblå ballon. Smilene er store, og grinene er høje, mens de prøver at holde ballonen i luften så længe som muligt.

 

Væk med trygheden

Med reglerne om en mobilfri skole forsøger Skolen på Grundtvigsvej at danne eleverne til selv at kunne træffe beslutninger og lære at omfavne de små usikkerheder, der kan opstå i det virkelige liv. Mobilen kan være et nemt og yndet tilflugtssted ved de mindste usikkerheder eller konflikter.

”I dé momenter kan mobilen føles som den bedste ven, men det gælder om at lære børnene at overkomme den lille usikkerhed. Dét gør man blandt andet ved at fjerne mobilens sikkerhedsnet, så de skal forholde sig endnu mere til sig selv, hinanden og omgivelserne,” forklarer Helle Bjerg.

Snakker mere sammen

Som med de fleste nye ting har det krævet tilvænning at få reglerne om en mobilfri skole op at køre. I starten blev elever ret ofte spottet i at tage mobilerne frem, hvorefter de blev konfiskeret og først kunne hentes ved dagens afslutning. I dag går der dage og nogle gange uger imellem tilfældene af brud på reglerne.

”Jeg synes, vi snakker mere sammen, og i pauserne er vi også mere sammen med hinanden. Det er godt, synes jeg,” siger Lasse fra 7. årgang, og Vega fra samme årgang supplerer:
”Jeg synes, vi er mere sammen. I frokostpausen sidder mange af os piger inde i klasselokalet og snakker eller spiller kort eller brætspil i stedet for at være på mobilen. Det er nemmere at være sammen, hvis folk ikke stener på deres mobiler.”

Ikke nødvendigt at tale med mor

Helle Bjerg har generelt set fået positive tilbagemeldinger fra forældrene, da reglerne taler ind i hele ”mindre skærm-debatten”, der raser blandt mange forældre og store dele af befolkningen. Nogle gange har der været forældre, som gerne ville kunne komme i kontakt med deres børn, men:
“Vi skal huske på, at der også var en tid, hvor forældre ikke kunne komme i kontakt med deres børn 24/7. Hvis der er behov for at kontakte forældrene, gør vi det selvfølgelig – men fra skolens telefon og ikke barnets,” fortæller Helle Bjerg.

Lærerne på Skolen på Grundtvigsvej er generelt set også tilfredse med initiativet om en mobilfri skole, fortæller Helle Bjerg:
“Tid, som de førhen skulle bruge på at forhandle med eleverne om at få mobilerne væk, er erstattet med tid til undervisning og læring,” siger hun. Hvis undervisningen kræver mobilbrug, kan lærerne dog give lov. Det kan være i forbindelse med fotografering, videooptagelser eller sågar produceren af podcast. Skolen arbejder nemlig med projektbaseret læring, så mobilen er et vigtigt redskab i visse fag.

“Det ville være rart at have den i nødstilfælde, hvis man har behov for at ringe til sin far eller lignende. Man ved aldrig, hvornår dét behov opstår, men det ville bare være rarere at have adgang til den. Jeg vil nok skyde på, at jeg har dét behov to gange om måneden.”
Elin, 7. årgang

Version 2.0

Skolen på Grundtvigsvej har løbende finjusteret sin politik til de pågældende elever. Før kunne de ældste årgange bruge mobilen i spisefrikvarteret, men siden sommeren 2024 har dette ikke været muligt. Det er Jonathan fra 7. årgang ikke helt tilfreds med.
”Jeg tager ofte hjem til mig selv eller nogle af mine kammerater for at spise i spisefrikvarteret, og det er nemmere at undgå at komme for sent tilbage, hvis vi kan holde øje med klokken på vores mobiler. Jeg har tidligere oplevet, at der er nogle af mine venner, som ikke har et ur i deres hjem, så vi vidste ikke, hvornår, vi skulle være tilbage på skolen.”

Også Elin ville gerne have sin telefon i middagspausen.
”Jeg går nogle gange i Netto eller 7/11 i løbet af spisefrikvarteret, og dér ville det være dejligt at kunne betale med mobilen, da mit kort også er tilkoblet den.”
For tiden arbejder Det Digitales Råds arbejdsgruppe på skolen på version 2.0 af skolens mobilpolitik – eller ”skærmpædagogik”, som man hellere vil kalde det – og her spiller teknologiens uanede muligheder en stor rolle. Skolens lærere har nemlig erfaret, at noget af noget af distraktionen fra mobilens skærme er flyttet over til computerskærmene, så det gælder om at finde en løsning på det samt omfavne de uanede muligheder, der også er i det digitale.
“I undervisningsregi kan man rigtig meget med det digitale. Dét skal vi omfavne. Derudover har vi som skole en forpligtelse til at lære børnene at kunne begå sig – også digitalt,” lyder det fra Helle Bjerg.

 

“Vi skal huske på, at der også var en tid, hvor forældre ikke kunne komme i kontakt med deres børn 24/7. Hvis der er behov for at kontakte forældrene, gør vi det selvfølgelig – men fra skolens telefon og ikke barnets.”
Helle Bjerg, skoleleder

Lasse (tv.), Jonathan, Vega & Elin (th.) er overordnet set glade for at gå på en mobilfri skole.

“Hvis man er træt, har lyst til at være alene eller bare gerne vil stene foran mobilen, kan man ikke få lov til det. Jeg kan for eksempel godt lidt at spille spil eller se TikTok-videoer på min mobil i nogle frikvarterer, men det kan jeg ikke. Det er ikke ofte, men måske fem gange på en måned, hvor jeg gerne vil have haft min mobil i frikvarteret.”
Lasse, 7. årgang

Klatrestativet suger som en magnet legende børn til sig.

Det er især de ældre årgange, som flokkes om bordfoldbordbordet.

“Man er mere social. Jeg kan godt opleve, at når man er sammen med venner uden for skolen, er det nemmere at tage mobilen frem for at tjekke TikTok eller lignende. Hvis du ikke kan tage mobilen frem, som tilfældet er på skolen, kan du ikke tjekke den, og så må du starte en samtale i stedet for.”
Elin, 7. årgang

Med ét er skolegården forvandlet til en stor leg.

“Det giver bedre muligheder for at have en ordentlig samtale med hinanden. Det er træls, hvis der er nogle, som ikke har afleveret deres mobil, og du prøver at snakke til dem, men de stirrer bare på mobilen og siger ’ja, ja, ja’.”
Lasse, 7. årgang

Skoleleder Helle Bjerg mener, at mobilerne ligger godt i mobilhotellerne, mens børnene får tid til nærvær og fællesskab i pauserne og fordybelse og læring i timerne.

 3 gode råd til en mobilfri skole

1.

Vær klar over det overordnede mål: At fjerne mobilen er første skridt, men herefter skal man facilitere alternativerne. Det kan være alt fra aktiviteter, der fordrer mere nærvær og stærkere fællesskaber, til mere faglig fordybelse.

2.

Vedligehold og gentænk reglerne: Børn er gode til at bryde regler, og når dét sker, skal man kigge på dem igen og sikre sig, at de kommer til at fungere.

3.

 Inkludér forældrene: At være en mobilfri skole giver en ny dimension til skole-hjem-samarbejdet. Skærmbrug krydser feltet mellem skole og hjem, og her kan skolen være med til at facilitere rammen for en samtale om brug af skærme og sociale medier sammen med forældrene.

Kilde: Helle Bjerg, skoleleder på Skolen på Grundtvigsvej.

VIL DU HAVE MERE INSPIRATION TIL LIVET SOM SKOLEFORÆLDER?
TILMELD DIG SKOLEBØRNS NYHEDSBREV
Klik her

Udgivet: januar 2025