Folketinget har indgået en ny politisk aftale, der skal ændre, hvordan skolen hjælper børn med særlige behov og bekymrende fravær. Men hvad er det nye for skolerne? Og hvad betyder det for forældre og skolebestyrelser?
TEKST: ANDY HØJHOLT
ILLUSTRATION: METTE EHLERS
I følge Børne- og Undervisningsministeriet har for mange elever bekymrende fravær, og en stigende andel har behov for hjælp og støtte i undervisningen. Samtidig har inklusionsloven fra 2012 ikke givet den ønskede udvikling. Derfor har regeringen (S, V og M) sammen med Liberal Alliance, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgået en aftale, der skal styrke indsatsen for elever med særlige behov og elever med bekymrende skolefravær.
“Aftalen kan blive et vendepunkt for inklusionen i skolen,” siger leder af Skole og Forældres forældrerådgivning, Lotte Wibe, der til daglig rådgiver forældre til børn med støttebehov, der oplever udfordringer i skolen.
”Med tidligere indsatser og en mere forpligtende dialog mellem skole og forældre får vi bedre muligheder for at hjælpe børn dér, hvor de er i hverdagen i klassen,” siger hun.
Mulighed for indflydelse
Aftalen er endnu ikke blevet til lov. Først frem mod skoleåret 2027/28 bliver den omsat til konkrete regler. Men arbejdet med at omsætte den til praksis går i gang nu. Det giver forældre og skolebestyrelser en vigtig rolle i at forme fremtidens skole.
“Der er stadig meget, der skal afklares. Men organiseringen af de nye tiltag bliver i høj grad et lokalt ansvar. Derfor kan skolebestyrelser med fordel begynde at drøfte, hvordan de vil gribe den proces an,” siger Poul Exner, der er specialkonsulent i Skole og Forældre og ekspert i skolebestyrelsens arbejde. Hvis forældre har input, kan de også henvende sig til skolebestyrelsen eller skoleledelsen.
Nyt begreb: Forstærket undervisning
Et centralt element i aftalen er indførelsen af ”forstærket undervisning” som en ny, lovreguleret del af skolens praksis. Det er undervisning, der er målrettet elever, der har brug for mere støtte, end den almindelige undervisning kan give, men som fortsat kan være en del af almenfællesskabet. Forstærket undervisning svarer til de mellemformer, mange skoler allerede arbejder med, men nu bliver der tydeligere krav og rammer. Det er en fordel, mener Poul Exner.
“Klare rammer er godt. Vi skal have styr på de såkaldte mellemformer. Det gør det lettere for skolebestyrelsen at føre tilsyn med, om børnene faktisk får den hjælp, de har behov for,” siger han.
Støtteplaner styrker forældres rettigheder
Hvis en elev tilbydes forstærket undervisning, skal der udarbejdes en støtteplan. Det er også nyt. Forældre kan sige ja eller nej, og de kan selv anmode om, at skolen udarbejder en støtteplan, hvis de er bekymrede for deres barn. Det er et godt redskab til dialog, mener Lotte Wibe.
“I Forældrerådgivningen taler vi med mange forældre, som oplever, at det kan være svært at få gang i en konkret dialog om støtte til deres barn. Med de nye regler får forældre mulighed for en mere forpligtende dialog med skolen,” siger hun og uddyber:
“Som forældre vil man meget gerne have en sikkerhed for, at der bliver taget hånd om ens barn og særligt når skolelivet bøvler. Derfor er kravet om støtteplanen især en god nyhed, fordi det sikrer en fast kommunikation og muligheden for at tale indsatser og mål for samarbejdet.”
Skolelederen skal give skriftligt svar, hvis skolen afviser at lave en støtteplan, og forældre får mulighed for at klage til kommunalbestyrelsen, hvis der ikke udarbejdes eller følges op på planen. “Det er en vigtig sejr, at forældre får mulighed for at klage. Man samarbejder bedst, når man ikke er magtesløs,” under streger Poul Exner.
Mere systematisk i arbejdet med fravær
Aftalen indeholder også nye tiltag mod bekymrende skole fravær. Skolelederen forpligtes til at kontakte forældrene, hvis en elev har mere end 10 dages fravær i et kvartal. Derudover indføres fraværsundervisning, som erstatter den tidligere sygeundervisning ved længerevarende fravær. Den nye ramme skal både sikre faglig opfølgning og fastholde elevens tilknytning til skolen for eksempel gennem online undervisning eller fleksible løsninger.
“For første gang er bekymrende skolefravær blevet et tydeligt politisk anliggende. Det forpligter skolerne til at arbejde langt mere systematisk. Det er godt og tiltrængt,” siger Poul Exner, som vurderer, at området har lidt under manglende politisk handling.
Forandringerne begynder nu
Som så mange andre aftaler rejser aftalen spørgsmål om ressourcer og kapacitet i skolernes hverdag: “Bekymringen som forælder kan jo være: Hvordan skal man som lærer eller pædagog dog nå alt det, aftalen lægger op til? Den del tror jeg, vi kommer til at tale langt mere om i den kommende tid,” siger Lotte Wibe.
Med aftalen er retningen sat. Lotte Vibe og Poul Exners fælles anbefaling er, at forældre og skolebestyrelser skal følge med, stille spørgsmål og være med til at forme, hvordan aftalen bliver til virkelighed lokalt. Så altså: Alle mand på dæk for at udvikle en skole for elever, som står på kanten af fællesskabet. Forældre og skolebestyrelser kan gøre en forskel.
Nye tiltag mod bekymrende fravær
-
- Trinmodel for skolens indsats ved bekymrende fravær
- Tydelige tidspunkter for kontakt til hjemmet
- Ny fraværsundervisning, der erstatter sygeundervisning
- Fokus på både faglig indhentning og tilknytning til skolen
- Trinmodel for skolens indsats ved bekymrende fravær
Ny støtte i skolen – centrale dele af modellen
Støtteplaner skal sikre samarbejde og progression:
Støtteplaner indføres for elever, der har bekymrende fravær og/eller ikke trives fagligt eller socialt.
Skolen skal tilpasse sig barnet:
Aftalen lægger op til, at undervisning og skolemiljø tilpasses børns forskellige behov ikke omvendt.
Støtte tæt på fællesskabet:
Hjælp skal gives trinvis: først i klassen, derefter i målrettede forløb tæt på almenundervisningen. Specialundervisning bruges først, hvis andet ikke rækker.
Forstærket undervisning:
Introduceres som beskrivelse af en støtteform, der ligger mellem almindelig undervisning og egentlig specialundervisning. Formålet er, at flere elever med særlige behov kan blive i almenfællesskabet. Den gives på baggrund af en støtteplan. Forældre kan selv anmode om tilbuddet og kan også sige nej.
Tydelig ledelse og organisering:
Skoleledelsen får større ansvar for at sikre, at støtteindsatsen er planlagt og koordineret.
Forældre som aktive partnere:
Forældre skrives tydeligt ind i processen. Skolen skal tage tidlig kontakt og lave støtteplaner i samarbejde med hjemmet. Forældre kan som noget nyt klage til kommunalbestyrelsen over skoleledelsens beslutninger.
Kilde: uvm.dk
Udgivet: Februar 2026
