Opfordring til skolerne:

Lav klare retningslinjer for brugen af Aula

Rammesæt kommunikationen på Aula fra start, når børnene begynder på skolen, lyder rådet fra forældre og ekspert. Så glider samarbejdet mellem skole og hjem bedre til gavn for børnene.

TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: TINE LØGSTRUP

Uden fælles rammer bliver Aula hurtigt en kampplads for misforståelser og konflikter. Ved at være tydelige omkring, hvad Aula bruges til – og hvad det ikke bruges til – skaber vi en tryg platform for samarbejdet,” siger erhvervspsykolog, David Graae. Han har i ti år har arbejdet med stress og trivsel blandt medarbejdere på skoler og netop har udgivet bogen Grænsesætning og dialog – psykologisk tryghed i forældresamarbejdet, der blandt andet handler om, hvordan brugen af Aula kan ende med at være skadelig for dialogen mellem lærere og forældre, hvis ikke den er rammesat. 
Hans pointe bakkes op af både forældre og medarbejdere. Når skolen har retningslinjer for brugen af Aula, og disse retningslinjer bliver overholdt, er både forældre og medarbejdere langt mere tilfredse med Aula end på skoler, der ikke har retningslinjer. Det viser Kombits store Aula-undersøgelse med besvarelser fra 11.627 forældre og 10.677 medarbejdere på danske skoler. 

 Få skoler har retningslinjer  
Og her er der plads til forbedring på skolerne, ifølge Kombits undersøgelse. Her svarer kun 19 procent af skoleforældrene, at de har oplevet, at der er blevet drøftet retningslinjer for Aula på deres barns skole. Og kun 8 procent af forældrene kender til nedskrevne retningslinjer for brugen af Aula. 
David Graae opfordrer derfor skolebestyrelserne til at få rammesætning for Aula på dagsordenen: 
”Det handler om at skabe en konstruktiv og respektfuld samtale, hvor alle parter føler sig hørt. Det kræver, at vi får talt om de grundlæggende forventninger til hinanden og bliver ved med at minde os selv om, at vi taler pænt til hinanden. Det er vigtigt at sætte fokus på, at vi kun kan lykkes i fællesskab – ikke blot fællesskab imellem børnene, men også imellem forældrene og imellem forældrene og skolen,” siger han. 
 
Også formand for Skole og Forældre opfordrer skolebestyrelserne til at tage initiativ til at få lavet principper og retningslinjer for brugen af Aula på deres skoler, hvis de ikke allerede har det. 
”Det er vigtigt, at Aula bruges på en måde, der styrker skole-hjem-samarbejdet på skolerne – og ikke det modsatte. Her har skolebestyrelserne en vigtig rolle,” siger Regitze Spenner Ishøy. 

LÆS OGSÅ: Aulas gode side: Aula er bedre end sit rygte

LÆS OGSÅ: Aulas dårlige side: Når der skydes med skyld, bliver Aula en slagmark

Kilde: Kombits Aula-undersøgelse

Skolebestyrelsens ansvar 
I lovgivningen er der da også et vink med en vognstang om, at skolebestyrelsen skal sætte retning for brugen af Aula. For et halvt år siden kom der således en tilføjelse til det allerede eksisterende krav om, at skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet mellem skole og hjem, så der nu står, at princippet også kan indeholde “principper om digital kommunikation, hvis der skønnes at være behov herfor”. 

Det er en af skolebestyrelsens kerneopgaver af fastsætte principper for skolens arbejde. Og her må man være opmærksom på, at principper og retningslinjer ikke er det samme, påpeger specialkonsulent i Skole og Forældre, Poul Exner. 

“Lovgivningen giver skolebestyrelsen adgang til at fastsætte principper for skolen, og så er det skolelederens opgave at omsætte de overordnede principper til mere konkrete handlingsanvisende retningslinjer,” forklarer han. 

“Principperne skal være så tydelige, at der ikke er tvivl om hensigten, men også så rummelige, at skolelederen har et vist handlerum, når et princip skal omsættes til konkret handling. Skolebestyrelsen kan fx formulere et princip om, at skolen sikrer, at brugen af Aula er ensartet på tværs af klassetrin, og at der er tydelig og rettidig information om, hvad der sker i skolen. Det kan skolelederen så i samarbejde med medarbejderne omsætte til en konkret retningslinje, som fx siger, at der udsendes ugeplaner for alle klasser hver fredag med klar information om undervisningens indhold i den kommende uge.” 

Der er dog ikke noget til hinder for, at skolebestyrelsen samarbejder med skolens ledelse om udarbejdelsen af de mere konkrete retningslinjer, når blot man har det formelle hierarki i baghovedet. 

Indgangen til arbejdet er i øvrigt den anden af skolebestyrelsens kerneopgaver: Tilsynet med skolen. 

“Begynd med at undersøge, hvordan praksis er, og overvej så, hvilken retning der skal sættes gennem principper og retningslinjer. Og når det er på plads, så sørg for at skrive i årsplanen for skolebestyrelsens arbejde, hvornår der igen skal føres tilsyn med området,” lyder rådet fra Poul Exner. 

Forældrenes råd til Aula 
I Skole og Forældres undersøgelse fra juni 2025 er forældrene blevet bedt om at komme med råd til skolerne og de andre forældre om brugen af Aula. Også her er et af budskaberne, at det er en god idé med rammesætning og struktur.
“Lav en aftale med forældrene om, hvornår og til hvad, Aula bruges,” lyder er råd fx fra en forælder.
Flere påpeger, at principperne ikke kun skal gælde forældrene, men også medarbejderne. En skriver fx:
”Skolen stiller krav, men følger dem ikke altid selv.”
Forældrenes råd handler i høj grad om, at der skal sikres en respektfuld og venlig tone – også når der er konflikter. En vigtig pointe er også, at alt ikke egner sig til Aula, så der skal inviteres til samtaler, når det er nødvendigt, særligt når det handler om trivsel, konflikter eller samarbejdet omkring børn med særlige behov.
Forældrene har også et generelt ønske om, at skolen bliver mere struktureret i deres brug af Aula, så det bliver lettere for forældrene at få overblik over, hvad der er vigtigt, og undgå at bruge tid på beskeder, der ikke er relevante for dem.
“Alle klassens lærere bør være enige om, hvordan Aula bruges – så vi som forældre ikke skal gætte os frem,” skriver en forælder.

LÆS OGSÅ: Aula fungerer, når vi har principperne for brugen i orden

DET KAN SKOLEBESTYRELSEN GØRE

1. Tag brugen af Aula op

– Før tilsyn med skolens brug af Aula: Hvordan bruges Aula på jeres skole, og hvordan opleves det af forældre og personale? Har I et princip eller retningslinjer for brugen af Aula på jeres skole? Hvis ja: Hvordan fungerer de?

– Tal om, hvad formålet med kommunikationen med Aula skal være.

– Tal om hvilke former for kommunikation, der egner sig til Aula, og hvad skal hellere foregå pr. telefon eller til et fysisk møde?

– Bed skolelederen tage ansvar for, at der bliver lavet retningslinjer for en ensartet brug af Aula for skolens medarbejdere og ledelse: Hvilke typer af information, bliver lagt hvor? Hvor og hvordan skal forældrene henvende sig, hvis de oplever udfordringer i deres barns skolegang eller lign.? Hvor hurtigt kan forældrene forvente, at der bliver svaret på beskeder?
Dette formidles til forældrene.

– Tal om, hvilke traditioner eller lign. der er/I kan have på skolen, der gør det muligt for forældre og medarbejdere at mødes uformelt om noget positivt? Det kan fx være elevferniseringer, fællesspisning efter forældremøder, morgenmad før eller efter ferierne.

2. Lav et princip

Her er et bud på, hvordan det kan se ud på baggrund af ekspertviden og forældreundersøgelser:

Hvad bruger vi Aula til?
– Praktiske og konkrete informationer.
– Respektfuld, venlig, enkel og fremadrettet kommunikation.

Hvad bruger vi ikke Aula til?
– Dialog og samtaler, hvor man skal forstå og tolke hinanden perspektiver.
– Give kritik eller afklare misforståelser.
– Uenigheder eller diskussioner.
– Til at skrive om større udfordringer, følsomme emner og lign.

Hvordan er tonen på Aula?
– Skriv med tydelighed, respekt og venlighed.
– Undgå bebrejdelser, irettesættelser eller udskamning.

Hvad kan forældrene forvente af skolen?
– Skolens personale svarer så vidt muligt inden for tre hverdage. Hvis der ikke er mulighed for at svare på henvendelser inden for fristen, gives der besked om dette.
– Skolen sikrer, at brugen af Aula er ensartet på tværs af lærere og klassetrin, og at der er tydelig og rettidig information om, hvad der sker i skolen.
– Skolen informerer forældrene om, hvilke informationer, de kan finde hvor på Aula samt hvilke funktioner, der bruges til hvad.
– Skolen informerer forældrene om, hvordan og til hvem de skal henvende sig, hvis de har vigtige informationer, oplever udfordringer med deres barns skolegang, ønsker dialog med skolen eller lign., herunder hvornår en telefonopringning eller et møde er bedst.

NB. Forslaget til princippet og de gode råd er lavet på baggrund af analyse af Skole og Forældres undersøgelse fra juni 2025 med besvarelser fra 813 forældre til børn i folkeskolen. Her er forældrene blandt andet blevet bedt om at komme med gode råd til brugen af Aula. Derudover bygger princippet på pointerne i Kombits Aula-undersøgelse fra 2023 samt David Graaes bog ’Grænsesætning og dialog – psykologisk tryghed i forældresamarbejdet’ fra Dafolo.

3. Formidl princippet

• Læg princippet på Aula, så alle kan finde det.
• Lav en folder, der udleveres til forældre ved skolestart digitalt og/eller fysisk med princippet, gode råd og en forklaring på, hvordan personalet bruger Aula (hvilke informationer findes hvor?).
• Lad klasselærerne præsentere dette på det første forældremøde. Lav evt. en fælles PowerPoint, de kan bruge.
• Sørg for, at princippet og retningslinjer også tages op på teammøder eller lign. Det er vigtigt, at både forældre og personale følger de samme principper.
• Genopfrisk princippet fx når børnene begynder på mellemtrin og i udskolingen. En oplagt mulighed er at tage det op i forbindelse med samtaler om kommunikation på de sociale medier, hvor forældrene inddrages som forbilleder for deres børn.

  Kilde: Skole og Forældre

Udgivet: August 2025