Hvordan skaber man motiverende undervisning, hvor alle elever lærer og føler sig som en del af fællesskabet – også dem med diagnoser? Det spørgsmål har mange lærere nok stillet sig selv. En af dem er Charlotte Schlichtkrull, som i dag arbejder intensivt med projektbaseret læring.
TEKST: SUNE NAVNTOFT
FOTO: PRIVAT
G ennem sit virke som lærer og leder af pædagogisk læringscenter på Hornbæk Skole har Charlotte Schlichtkrull set læringskoncepter komme og gå, og så har hun frem for alt bidt mærke i de ting, som har fungeret – både for de elever, som har nemt ved det faglige, men også dem, som har udfordringer af forskellig karakter.
“At arbejde tværfagligt og projektbaseret er ikke en ny opfindelse, men det her med at inddrage eleverne på en måde, så alle får en rolle, gør, at det bliver nemmere at inkludere alle i fællesskabet,” siger Charlotte Schlichtkrull og tilføjer, at det også er en af grundene til, at hun jævnligt holder foredrag om projektbaseret læring.
“Rammerne gør, at alle kan arbejde aktivt med deres styrker. Om du er højt begavet eller har din styrke inden for de kreative fag, betyder ikke noget i den sammenhæng,” siger hun.
Klasseundervisning favner ikke alle
Mange forbinder formentlig “almindelig” klasseundervisning med, at eleverne sidder stille, lytter til lærerens gennemgang, løser de givne opgaver og rækker hånden op, hvis opgaverne volder problemer.
“Jeg synes, det kan være svært at lave almindelig klasseundervisning, der favner alle elever,” siger Charlotte Schlichtkrull. En af årsagerne er, at den type undervisning ofte appellerer mere til de bogligt stærke elever end til dem, hvis styrker ligger andre steder.
“Nogle zoomer simpelthen ud og mister koncentrationen, og så har undervisningen ingen effekt. Vi skal derfor tænke bredere, når vi taler om undervisning,” siger Schlichtkrull og påpeger, at det er der, projektbaseret læring kommer ind i billedet.
Alle får mulighed for at lykkes
Forskning viser, at for at trives og udvikle sig bedst muligt skal børn og unge støttes i deres behov for at bidrage, for at føle samhørighed og tryghed samt for at bruge deres krop. Sådan skriver børne- og skoleforsker Louise Klinge blandt andet i e-bogen Projektbaseret Undervisning (2023). Og spørger man Charlotte Schlichtkrull, så er projektbaseret læring et godt sted at starte, fordi rammerne netop tilgodeser disse behov.
“Alle elever kan bidrage, der er rig mulighed for at bruge kroppen, være aktiv og arbejde sammen, og så er det selv følgelig også op til læreren at skabe et trygt læringsrum, hvor alle har lyst til at bidrage,” siger hun.
Når Charlotte Schlichtkrull arbejder med projektbaseret læring, får eleverne i vid udstrækning lov til at vælge, hvad de gerne vil arbejde med. Et af kravene er dog, at der skal være tilstrækkeligt med “kød” på emnet til, at eleverne kan fordybe sig i det over en given periode. Når eleverne har valgt et emne, starter research-fasen, hvor de skal indhente viden om emnet. Derefter skal eleverne lave et produkt, hvorefter de skal præsentere det. Det kan lyde simpelt, men ifølge Charlotte Schlichtkrull er de vide rammer en af årsagerne til, at alle får mulighed for at lykkes.
“Nogle afleverer lange tekster og formidler kompliceret indhold, mens andre går mere praktisk til værks, og det er netop en af styrkerne,” siger hun.
Giver også børn med diagnoser en fordel
Charlotte Schlichtkrull forklarer, at et veltilrettelagt forløb også skaber gode rammer for børn med fx ADHD eller autisme.
“Der er en tydelig rød tråd mellem fagene, og vi arbejder med samme projekt og engagerende spørgsmål. Det skaber en meningsfuld struktur mellem fagene og mulighed for fordybelse, som jeg ikke oplever muligt med et traditionelt skema, hvor elever kan møde flere forskellige faglærere på en dag med flere forskellige dagsordner,” siger hun. Selvom projektbaseret læring er mere frit, betyder det ikke, at der ikke er struktur i forløbet.
“Vi har ugeplaner og arbejder med greb i hverdagen, som eleverne kan støtte sig til, som for eksempel projektvægge med de 10 h’er, som kan være gavnlige for eleverne – særligt dem med autismespektrumforstyrrelser,” siger Charlotte Schlichtkrull.
Da 21 æg blev til et hønsehus
Da Charlotte Schlichtkrull skulle undervise en gruppe elever, der havde paraderne oppe i forhold til almindelig klasseundervisning, troppede hun op med 21 “befrugtede” æg i en kurv og en bøn om hjælp til at lave vejledninger og skilte til, hvordan man bedst muligt kunne hjælpe de små kyllinger på vej. Med hjælp fra blandt andet forældre og ekstra tid fra skolelederen endte de med at bygge et hønsehus, hvor der kom rigtige kyllinger i. ”Elever fik læst og skrevet mere på de her uger, end de havde gjort det seneste år. Men vigtigst af alt så gav det eleverne en oplevelse af at være en del af fællesskabet og af at gøre en positiv forskel. Og så oplevede de, at der er flere måder at lykkes på,” siger Charlotte Schlichtkrull.
Lærerne skal turde stole på eleverne
På spørgsmålet om, hvorvidt eleverne lærer det samme i for eksempel dansk og matematik i løbet af et projekt forløb på otte uger, som de ville have gjort, hvis de havde haft almindelig undervisning, er Charlotte Schlichtkrull klar i mælet.
“Min oplevelse er, at de ofte lærer mere. De bruger jo hele tiden deres færdigheder. De er nødt til at læse, når de researcher, og når de fremlægger, skal de forholde sig til det mundtlige aspekt,” siger hun. Derudover mener Schlichtkrull, at det er en styrke, at eleverne ”lærer at lære”, når de arbejder projektbaseret. Det kræver dog noget (andet) af lærerne. Eleverne vil ofte have behov for at bevæge sig ud af klasseværelset for at indhente informationer til deres projekt eller fordi de arbejder bedre udenfor eller på biblioteket.
“Som lærer skal man turde give slip og stole på, at eleverne nok skal lære det, de skal lære,” siger Charlotte Schlichtkrull.
Start med selvstyrende teams
Ønsker man som skole at arbejde med projektbaseret læring, betyder det ikke nødvendigvis, at man skal omlægge hele undervisningen. Det kan være i kortere eller længere perioder enkelte eller flere gange i løbet af skoleåret. Men hvis det skal lykkes, så skal der gives plads, mener Charlotte Schlichtkrull.
“Vil man som skole prioritere projektbaseret læring, så er selvstyrende teams et godt sted at starte. Det giver lærerne bedre mulighed for at tilrettelægge deres tid, og det gør, at de kan fokusere på én årgang i stedet for flere,” forklarer hun.”
Magasinet Skolebørn inviterede sig selv med til konferencen Hvordan kan vi skabe undervisning, hvor alle elever både trives og lærer mere? arrangeret af DAFOLO med tre af landets stærkeste stemmer inden for projektbaseret læring: Louise Klinge, Lisbeth Hædersdal og Charlotte Schlichtkrull. Dafolo har ikke haft indflydelse på artiklen.
Udgivet: Februar 2026
