Vælg side

Fællesskaber i udskolingen:

Store børn har også brug for voksnes hjælp

Det er slut med legeaftaler og legegrupper i udskolingen, men de store elever har stadig brug for voksnes hjælp til at skabe fællesskaber. Forskning peger på pædagoger som løsningen.

TEKST: LINE FELHOLT
FOTO: MAJ CARBONI

D

et er ikke længere forældrene, der laver legeaftaler. Eller lærerne, der laver legegrupper. Der er heller ikke fællesfødselsdage. Eller stikbold i frikvartererne. For når eleverne når til de store klasser, kommer fællesskaberne af sig selv.

Forkert. Undersøgelser dokumenterer, at trivslen daler blandt børn i udskolingen, hvor ensomhed, lavt selvværd, stress og angst fylder. Samtidig ved man, at den bedste forebyggelse af ensomhed er en styrkelse af fællesskabet i klassen.

”I indskolingen er der fokus på trivsel og sociale fællesskaber og de strukturer, der bidrager til at børn trives. Men meget af det falder fra i de store klasser, hvor de unge selv kommer til at stå for det,” lyder det fra David Thore Gravesen, lektor og ph.d. ved VIA University College.

Han kalder det ejendommeligt, at de store børn er overladt til sig selv trivselsmæssigt, når trivselsmålinger viser, at netop de er ramt på trivslen på grund af følelser af ensomhed, marginalisering og eksklusion.

”Og oveni det oplever mange unge, at de voksne ikke altid får øje på det eller har tid til at tage sig af det,” siger han.

Han står bag forskning, der har undersøgt, hvordan man sikrer fællesskaber i de store klasser. Resultatet peger tilbage på: De voksne.

”Behovet for, at der er voksne, der har fokus på fællesskab og trivsel, går ikke væk, fordi man er blevet 11, 13 eller 15 år. Der er stadig brug for voksne, der er nærværende og klar til at organisere aktiviteter, der ikke kun er faglige,” slår han fast.

Ønsker flere aktiviteter
Det ved han, fordi han i forskningsprojektet ’Pædagogen som trivselsaktør i udskolingen’ sammen med kollegaen Lea Ringskou har spurgt de unge selv. På fire skoler har forskerne observeret og interviewet de unge om, hvad trivsel er for dem, og hvornår de oplever at trives. Det kan summeres sammen til ét ønske: De unge vil gerne have, at der arrangeres flere aktiviteter, der styrker fællesskabet, fortæller David Thore Gravesen. 

”De fokuserer meget på fællesskab og undervisning i fællesskabsorienterede rammer. Det vil de gerne have mere af,” lyder det fra forskeren.

I de store klasser skærpes fokus på læring, test, resultater, karaktergivning og forberedelse til afgangseksamen, forklarer han.

”Det er som om, at hvis det er styr på det faglige, så har skolen sit på det tørre. Men vores forskning viser, at mange unge efterspørger en meget bedre balance mellem det faglige og aktiviteter, der handler om trivsel,” siger David Thore Gravesen og kalder netop dét en kæmpe udfordring, for lærerne har sjældent tid til trivselsaktiviteter i udskolingen.

Pædagoger er eksperter
Det findes der muligvis en overset løsning på. David Thore Gravesens forskning viser, at pædagoger er et uudnyttet potentiale i udskolingen.

”Pædagoger spiller en stor rolle i indskolingen, men ikke så ofte i udskolingen. Jeg tror, at den største udfordring i udskolingen er, at mange af de pædagogiske indsatser er væk,” forklarer forskeren.

De unge har stadig brug for og efterspørger, at de voksne involverer sig og bidrager til at organisere og rammesætte trivselsaktiviteter.

”Derfor er der en opfordring til, at forældre, pædagoger og lærere fortsat samarbejder og interesserer sig for de unges fællesskaber,” siger David Thore Gravesen.

Når netop pædagoger er oplagte at bruge til at forebygge og modarbejde mistrivsel, er det fordi, pædagoger har kompetencer i aktiviteter, bevægelse og kreativitet. Samtidig er pædagogernes arbejde i nogen grad fritaget for de faglige krav til eleverne, som dominerer lærernes arbejde.

”Det handler meget om at skabe rum for de unge, hvor de møder voksne, der har en anden agenda end skolearbejde. Det kan pædagoger,” lyder det fra forskeren.

Gaming og bordfodbold
Hvor er det så, at pædagogerne skal sætte ind? Som det er nu, spiller pædagoger mest en rolle i udskolingen i de individbaserede støttefunktioner til unge, der mistrives. Det oversete potentiale i pædagogernes arbejde ligger derfor i det kollektive trivselsarbejde.

Helt konkret efterspørger udskolingselever voksne i frikvartererne.

”Når det ringer ud, går der ikke mange sekunder, så er timen, læreren og det faglige arbejde skiftet ud med et åbent rum for fortolkning. Eleverne efterspørger, at pædagogerne spiller en større rolle i frikvarterene,” siger David Thore Gravesen.

Hans forskning har affødt et idékatalog med 12 konkrete ideér til aktiviteter, som de unge elever selv har været med til at formulere, herunder gaming, køkkenaktiviteter, orienteringsøvelse og bordfodbold som meningsfulde fællesskabsaktiviteter.

Men også spisegrupper, hvor eleverne spiser frokost sammen i mindre grupper, er glimrende trivselsaktiviteter, hvor man har andet tilfælles end det, man laver i timerne. Spisegrupper kan for eksempel erstatte legegrupper, påpeger forskeren.

”Men allervigtigst er det, at man tager børn og unge med på råd og hører, hvad de ønsker, og hvad trivsel er for dem,” understreger David Thore Gravesen.


Det kan forældre gøre

I udskolingen glider legegrupper ud, men der er stadig behov for fælles aktiviteter uden for skolen, så de unge bliver ved med at have et fællesskab og en følelse af, at ’vi er her sammen’, mener forsker David Thore Gravesen.

Følelsen af forbundethed kan forældre hjælpe med – også i de store klasser. David Thore Gravesen foreslår, at forældre arrangerer eksempelvis fælles ture i skoven med boccia-spil eller eftermiddage i skøjtehallen.

”De gamle ting, der virkede godt, er forsvundet ud med badevandet i løbet af de sidste 10-20 år, i takt med at skoledagen er blevet længere, og der er kommet mere fokus på test og resultater,” siger han.

”Hvis man kunne fastholde forældrenes bidrag hele vejen op i udskolingen, og det blev bakket op af lærere og pædagoger, ville det spille en stor rolle for de unges trivsel,” mener David Thore Gravesen.


Eksempel på aktivitet i udskolingen

Aktivitet: Køkken

Praktisk: Aktiviteten foregår ad to omgange. I første omgang bager pigegruppen kager, som drengegruppen efterfølgende bliver inviteret til at smage. I ugen efter går drengegruppen i køkkenet og laver brunch, som pigegruppen efterfølgende deltager i.

Tanken bag: At opleve, at trivsel også er, at man i et fællesskab oplever glæden ved at glæde andre og føle sig værdsat.


5 gode råd

 1. Lav holdene på forhånd med fokus på dannelse af nye relationer.

2. Lad eleverne selv have medbestemmelse og være en del af opstartsprocessen ved selv at vælge aktivitet, finde opskrift, mm.

3. Vær opmærksom på, om nogle af de unge trækker sig fra fællesskabet og hjælp med at give dem andre relevante opgaver stadig med fokus på fællesskabet.

4. Vær opmærksom på, hvornår der er brug for hjælp og hvornår man (f.eks. pædagogen) skal holde sig i baggrunden.

5. Skab rum for og italesæt gerne vigtigheden af, at alle bidrager til samarbejdet, og at samarbejdet kun lykkes, når alle bidrager.

Plus: Vær åben overfor at opgaven kan løses på mange forskellige måder.

Kilde: Kilde: Idékatalog, Pædagogen som trivselsaktør i udskolingen, VIA University College.

Udgivet: februar 2024

OPLEVER DU OGSÅ, AT DIT BARN MANGLER STØTTE I SKOLEN? 
Ring til Forældrerådgivningen på 70 25 24 68

Få ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.

Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.