Hvordan ser en skole ud, hvis man indretter den efter, hvordan børn lærer og udvikler de kompetencer, man ønsker, de tager med sig videre i livet? Og hvordan evaluerer man eleverne, så det støtter op om formålet? Skolen på Grundtvigsvej har gjort forsøget, og det er endt med en skole, der er anderledes end de fleste.
TEKST: MAJ CARBONI
FOTO: SKOLENS PERSONALE
H vilke elever vil vi gerne have ud i den anden ende? Det skal være børn, der er nysgerrige, livsduelige og deltagende i fællesskabet. Og hvordan støtter vi dem så i at blive det? Svarene på det spørgsmål var udgangspunktet for både arkitektur, undervisning og evaluering, da Skolen på Grundtvigsvej blev skabt i 2011 på Frederiksberg. Her var det ikke børnene, der skulle passe ind i skolen, men skolen, der skulle laves, så den passer til børnene.
”Børn går ikke bare i skole – de lever et børneliv. Derfor skal skolen være et sted, hvor de oplever mening, mestring og fællesskab, helst hver dag. Samtidig skal skolen ville noget med børnene. De skal blive så dygtige, de kan fagligt, men de skal også blive hele mennesker, der trives og tager aktivt del i fællesskabet,” siger skoleleder Helle Bjerg. Hun har en fortid som skoleforsker, har en ph.d. i pædagogisk psykologi og har været en del af formandskabet i Rådet for Børns Læring og sidder p.t. i Rådgivningsgruppen for nye fagplaner. Den baggrund gør, at Helle kan bruge sin viden om børns læring ind i arbejdet på skolen. Selvom Skolen på Grundtvigsvej er anderledes end de fleste folkeskoler, så arbejder skolen indenfor folkeskolens fag og rammer.
Fleksible hold styrker fællesskab og læring
En af de ting, som skolen har gjort op med, er de traditionelle klasser, hvor børnene er sammen med de samme 20-25 børn på samme alder i 10 år. På Grundtvigsvej starter børnene i en aldersblandet hjemgruppe med børn, der allerede har gået i skole i et eller to år.
”Vi siger til forældrene: Bare fordi jeres børn er født samme år, betyder det ikke, at de lærer lige hurtigt eller på samme måde. Når vi blander grupperne på tværs af alder, bliver det legitimt for børnene, at de er forskellige og kan noget forskelligt,” fortæller Helle Bjerg.
Fra 3. klasse kommer eleverne i hjemgrupper med elever på samme alder, men der arbejdes stadig med fleksible hold på tværs af grupperne. Nogle gange arbejder børnene i hold, der sammensættes efter fagligt fokus, andre gange i grupper med særligt blik for relationer og trivsel. Den organisering gør det muligt for lærere og pædagoger at arbejde fleksibelt med både faglige og sociale hensyn, oplever Helle Bjerg.
”Vi kan variere og tilpasse undervisningen mere til, hvad en gruppe eller et barn har brug for, så lærerne kan støtte de elever, der har brug for mere hjælp, mens andre får ekstra udfordringer – uden at nogen behøver at skifte klasse eller falde uden for.” Samtidig giver organiseringen mulighed for, at børnene lærer af hinanden, ser forskellige måder at lære på og deltager i fællesskaber, der udvikler sig i takt med dem selv. Det giver ifølge Helle Bjerg eleverne en naturlig forståelse for, at børn er forskellige – både fagligt og socialt.
De fleksible hold giver også skolen mulighed for at give eleverne nye relationer, når der er brug for det. ”Hvis vi kan se, er der er nogle børn, der ikke trives fagligt eller socialt, kan vi ændre hold eller sammensætninger. Det er vigtigt, når vi vil skabe de bedste betingelser for læring og trivsel,” siger Helle Bjerg.
Læring, der skal bruges til noget
Også i undervisningen i fagene arbejder skolen med at skabe sammenhænge, der giver mening for børnenes læring.
”Vi arbejder med skolefagene inden for en fælles ramme af projektbaseret læring. Det handler ikke ‘bare’ om at lave projekter. Det er en pædagogisk måde at drive skole på, som bygger på viden om, hvad god undervisning er og hvordan børn lærer bedst,” fortæller den tidligere skoleforsker.
I projektbaseret læring bliver undervisningen i fagene bygget op omkring et fælles ’magisk spørgsmål’ og et produkt, som eleverne skal arbejde sig frem til, der skal bruges, afprøves eller vises til et autentisk publikum.
“Lærerne og pædagogerne bruger deres faglighed til at finde et godt spørgsmål, som både kan engagere børnene og gøre fagenes faglighed relevant i arbejdet med at svare på spørgsmålet,” fortæller Helle Bjerg. Hun viser et billede, der er blevet taget i skolegården samme dag som eksempel. Det er en gruppe elever fra mellemtrinnet, der har stillet sig selv det magiske spørgsmål: ”Kan legevæggen få børn til at lege mere?”. Eleverne har opfundet nye lege, afprøvet og justeret dem og lavet plakater med illustrationer, regler og instruerende tekster, der er hængt op på en ”legevæg” i skolegården. I projektet har de særligt arbejdet med instruerende tekster, med undersøgelser af hvad der gør lege sjove og haft samarbejde med en af kommunens idrætskonsulenter. I dag er det fremvisning, hvor indskolingsbørn har afprøvet legene og derefter har svaret på, om legevæggen gav dem lyst til at lege.
Ifølge Helle Bjerg er det netop den konkrete anvendelse, der gør undervisningen meningsfuld:
“Eleverne er vant til at få et ret konkret svar på spørgsmålet om, hvorfor de skal lære det her, Eleverne lærer noget, fordi de skal bruge det til noget. De laver det for nogen – men også med nogen.”
“Skolen skal ville noget med børnene. De skal blive så dygtige, de kan fagligt, men de skal også blive hele mennesker, der trives og tager aktivt del i fællesskabet.”
Helle Bjerg, skoleleder
Modet til at prøve og fejle
Projektbaseret læring fremme desuden både motivation og mod til at prøve nyt, understreger Helle Bjerg.
“Eleverne trænes i at turde kaste sig ud i noget nyt, prøve det af, få feedback og ændre på den baggrund. Når man arbejder med udkast og feedback, oplever man mestring – og det er den vigtigste drivkraft for læring. Vi forsøger at arbejde med elevernes fejlmodighed, som er det vi forstår som evnen til at turde prøve, fejle og prøve igen,” siger Helle Bjerg.
For hende handler projektbaseret læring også om at skabe rum, hvor alle børn oplever at kunne bidrage. Eleverne kan bidrage med noget fagligt, kreativt eller praktisk – for eksempel ved at designe en folder, samle sponsorer eller stå for opsætningen af en udstilling.
“Der er bedre muligheder for, at alle børn får erfaringen af, at de har noget at byde ind med og mærke, at de er en del af et fællesskab, hvor de betyder noget,” siger hun.
Evaluering der virker i praksis
Evaluering er en væsentlig del af projekterne på Skolen på Grundtvigsvej, så eleverne kan se, at det, de har lært, faktisk virker i praksis.
Når eleverne afslutter et af årets faste otte ugers projektforløb, bliver projektet rundet af med en exhibition – en fremvisning, hvor de viser, hvad de har arbejdet med, og hvordan resultatet skal give mening for nogen uden for klassen. Det kan være andre elever, forældre eller folk udefra, som eleverne inviterer ind for at opleve resultatet af deres arbejde. Samtidig arbejder de også med at de faglige mål, der har været for forløbet, skal indgå i det færdige produkt. For eksempel skal en tekst, der produceres til et projekt leve op til de faglige kriterier, der er arbejdet med i undervisningen.
Elever lavede krimifestival
Skolelederen beskriver et konkret forløb, hvor eleverne arbejdede med temaet krimi. I dansk analyserede de krimigenren, lærte om plotopbygning og personkarakteristik, og i naturfag undersøgte de fingeraftryk og DNA for at forstå, hvordan man arbejder med beviser. I samfundsfag arbejdede de med lovgivning, strafferammer og domstole. De skrev deres egne krimihistorier, lavede opklaringsscener og skabte små film, hvor de selv var både forfattere, instruktører og efterforskere. Forløbet kulminerede i en exhibition, hvor eleverne forvandlede skolen til en slags krimifestival. Der var mørklagte rum, spor efter gerningsmænd og små stykker, hvor publikum kunne gå ind og se deres krimier som film eller oplæsning. Det var ikke bare noget, der skulle afleveres til læreren – det skulle vises frem, og nogen skulle opleve det.
”For mange børn er det her, læring bliver virkelig: når de skal forklare, vise frem – og mærke stoltheden over, hvad de har skabt sammen,” forklarer Helle Bjerg.
Som regel inviteres forældrene også til de forskellige exhibitions, så de kan få et indblik i, hvad deres børn lærer. Og de er som regel ret begejstrede. Det er ekstra vigtigt for skolen, at forældrene oplever, hvad og hvordan børnene lærer på skolen, fordi undervisningen er så anderledes, end hvad forældrene kender fra deres egen skoletid.
Systematisk evaluering
Selvom meget er anderledes på Skolen på Grundtvigsvej, er der stadig standpunktskarakterer, der skal uddeles i 8. og 9. klasse og nationale test, der skal tages. Samtidig gør skolen også brug af frivillige test, så alle elever testes én gang årligt i læsning, skrivning og matematik.
“Resultaterne fra vores test er ikke et mål i sig selv, men det er vigtigt for os at vise, at projektbaseret læring ikke betyder, at vi slipper det faglige. Tværtimod. Testene hjælper os med at holde øje med, at alle børn faktisk lærer det, de skal, samtidig med at de trives og er motiverede,” forklarer Helle Bjerg.
Resultaterne fra de forskellige test gennemgås grundigt i lærerteamet. Men testene får ikke lov til at stå alene. På skolen omfatter evalueringen af eleverne både det, der kan måles, og det, der skal drøftes. Skolen arbejder med to årlige teamkonferencer, hvor lærere og pædagoger sammen vurderer alle elever – både ud fra deres faglige resultater og deres faglige indsats, motivation og deltagelse i det faglige og sociale fællesskab.
”Vi er meget bevidste om, at vi skal gå på to ben. Vi skal kende elevernes faglige niveau og progression, men vi skal også vide, hvordan de trives, og hvordan de oplever sig selv som lærende og deltagende,” siger Helle Bjerg.
Når skolen kobler data fra test med lærernes egne observationer, får de et nuanceret billede af hvert barn. “Til sammen har vi utrolig meget viden om børnene. Det vigtige er, at vi får den viden systematiseret og brugt – ikke kun testresultaterne, men alt det, vi ser i hverdagen. Så kan vi handle kvalificeret – både fagligt og socialt.”
Udviklingssamtale med barnet i centrum: På skolen er der to årlige udviklingssamtaler. Den ene er en mere traditionel skole-hjem-samtale med fokus på elevens faglige status, progression og motivation. Til den anden samtale er det eleverne selv, der viser sin projektmappe frem og fortæller forældrene, hvad de har lært, og hvad de er stolte af. ”Det opbygger en stor bevidsthed om egen læring, når det ikke er læreren, der fortæller om barnet, men barnet, der selv viser, hvad det kan,” siger Helle Bjerg. Samtidig får forældrene et konkret indblik i, hvordan deres barn arbejder og lærer.
Forældre til en ’exhibition’: Hvert otteugers projektforløb afsluttes med en fremvisning, hvor eleverne viser, hvordan de har brugt deres faglighed til at skabe noget, der giver mening for andre. ”Når forældrene ser børnene vise deres projekter frem, får de et tydeligt billede af, hvad de lærer. De kan se det med egne øjne – og børnene får lov at vise, at de kan noget.”
Eleverne evaluerer sig selv: I skolegården hælder indskolingsbørn små perler igennemsigtige flasker –grøn for ”ja”, rød for ”nej” på spørgsmålet: ”Kunne legevæggen få dig til at lege?” Det er eleverne bag legevæggen, der selv står for denne evaluering. For skolen er dette en lige så vigtig evaluering som en skriftlig test – fordi den handler om forståelse, samarbejde og virkning.
Udgivet: November 2025
