Computeren skal være et læringsredskab, men ender ofte som en genvej til spil, shopping og sociale medier. Efter år med pædagogiske tiltag skifter flere skoler spor: strammere regler for devices og teknologi, der giver lærerne kontrol over skærmen.
TEKST: ANDERS KLEBAK FOTO: MAJ CARBONI
Som på de fleste andre skoler i landet har eleverne i Sorø Kommune deres computere fremme og klar til brug i løbet af skoledagen. Men skulle de få lyst til at besøge en shoppingside eller tjekke TikTok midt i en anden gradsligning, går de forgæves. Kommunen har nemlig indført et redskab, der gør det muligt for lærerne at begrænse adgangen til internettet. “Hvis en matematiklærer for eksempel vil have eleverne til kun at bruge en undervisningsportal og en side med formelsamlinger, kan man lukke resten af internettet helt ned,” forklarer Brian Eskesen, der er ansvarlig for IT i skolerne i Sorø Kommune. Han fortæller, at kommunen i mange år har stillet computere til rådighed for eleverne, også de yngste. Men undervisning med skærme har medført nogle åbenlyse problemer. “Det har været meget svært for lærerne at styre, hvad der sker, når der bliver taget en skærm i brug i undervisningen. Så har eleverne kunnet gå ind på spil, eller de kan shoppe på Zalando og så videre. Lærerne har brugt enormt meget tid på at holde dem i sporet,” siger han. I Sorø har det i høj grad været op til lærerne at motivere eleverne til at styre udenom distraktionerne. En pædagogisk tilgang, der bare ikke virkede særlig godt, forklarer Brian Eskesen. “Vi har måttet sande undervejs, at det har været svært at styre pædagogisk. Vi havde brug for et værktøj til at understøtte, hvad der sker i det digitale miljø,” siger han. Løsningen hedder LanSchool, og den giver lærerne mulighed for både at lukke ned for nettet og følge med i, hvad der sker på elevernes skærme. Det giver fleksibilitet: Én klasse kan have brug for mere frihed, en anden for mere styring, og læreren vælger selv.
Vi svigter de svageste
Anders Emil Humle, som er lærer på Brønshøj Skole i København, genkender problematikken. Han peger på, at uhensigtsmæssig brug af kunstig intelligens tilføjer endnu en udfordring ved siden af distraktionerne fra spil, shopping og sociale medier. “Begge dele er store problemer og væsentlige udfordringer i undervisningen,” siger han. Han har været bannerfører for et opgør med “Bring your own device”-modellen (BYOD) på skolen. Brønshøj Skole begyndte for godt otte år siden at investere i skolecomputere og skabe, hvor de kan stå til opladning. En beslutning, der især handler om give lærerne mere magt over, hvornår eleverne bruger skærme og til hvad. I dag er der indkøbt et til to klassesæt til hver årgang i indskolingen og på mellemtrinnet, mens udskolingseleverne får tildelt en computer hver. Debatten om computere i undervisningen er ikke ny. Et fremherskende argument har hidtil været, at man ikke bør styre og kontrollere sig ud af problemerne. I stedet skal man klæde eleverne på til at færdes i en digitaliseret verden. Men holdningen ser nu ud til at vende mange steder. Anders Emil Humle mener, det er for optimistisk at tro, at lærere, der jonglerer med mange opgaver, kan hjælpe eleverne til at modstå fristelserne alene med pædagogiske midler. Især oplever han, at sårbare elever er udsatte, fordi de har højere risiko for at lade sig distrahere og ende med at spille på computeren, når det faglige er svært. “Jeg oplever, at det er de svageste elever, der bliver ramt hårdest af det her. De dygtige elever forstår oftere nogenlunde, hvordan de kan bruge det til at blive klogere. Men vi tager en masse sårbare elever og stiller dem i en umulig situation,” siger han. Han medgiver, at det kan være tidskrævende, at computerne skal ud og ind af skabe. Til gengæld giver det en øget opmærksomhed på, hvornår skærmene overhovedet er relevante. “Jeg kan kun tale for mig selv, men baseret på min erfaring er vi et bedre sted nu. Lærerne går ind i klasselokalet med en klarere bevidsthed om, hvorvidt computerne skal bruges, og hvad det kan have af konsekvens for bestemte elever, hvis de bliver taget i brug,” siger han.
LÆS OGSÅ: SKAM DIG – IKKE! – Skolebørn
Devicefri politik
Vender man blikket mod Randers, er der på Langå Skole i dette skoleår strammet op på reglerne for, hvilke devices eleverne må have på skolen. Skolen er erklæret mobilfri, og princippet gælder ikke kun telefoner og smartwatches, som indsamles om morgenen og låses inde, uanset klassetrin. Private computere må heller ikke bruges i skoletiden, i hvert fald på papiret. Beslutningen har været længe undervejs og startede faktisk med telefonerne, ikke computerne. I begyndelsen var bestyrelsen splittet, men efter gradvise stramninger var det til sidst lærerne, der bad om en helt mobilfri skole. Elevrådet bakkede op, og reaktionerne fra forældre har ifølge bestyrelsesformand Line Vindum udelukkende været positive. Men mens mobiltelefonerne reelt er ude af klasselokalet, er computerne en anden sag. I 8. til 9. klasse får eleverne tilbudt at bruge skolens Chromebooks, men mange elever tager deres egne computere med. Og det er ikke problem frit, fortæller Line Vindum. På den ene side har lærerne godt styr på, at elevernes egne computere bliver i tasken, til de skal bruges i undervisningen. På den anden side kan det være svært at holde styr på, hvor meget de bliver brugt i pauserne til at spille, se film og andet. Det underminerer intentionerne i princippet. “Lærerne arbejder på at ændre både deres egen og elevernes håndtering af, at skolen skal være fri for private computere i pauserne. På samme måde som mobilfri skole,” siger hun. 59 % af skolerne har rammesat elevernes brug af computere i skoletiden til andet end undervisning* Historien fra Langå Skole viser, at selv med en håndfast politik kan det være svært at lukke af for alle fristelserne fra computeren, og at pragmatiske løsninger kan stå i kontrast til idealerne. Bestyrelsesformanden fortæller dog, at skolen og bestyrelsen fortsat vil have blikket rettet mod at finde løsninger på computerne i løbet af skoleåret. “Vi er en ambitiøs bestyrelse, der ønsker et fokus på, at principperne overholdes. Samtidig skal det ske i et tempo, hvor både lærere og elever kan være med,” siger Line Vindum.
Rammer et reelt behov
I Sorø Kommune tøver Brian Eskesen ikke med at kalde de nye teknologiske tiltag for meget vellykkede. “Jeg har været med til at implementere rigtig mange ting, men dette er en af vores største succeser. Aldrig i mine 15 år her har jeg set et redskab blive taget så godt imod og med så stor begejstring af lærerne. Det bekræfter mig bare i, at vi har ramt et meget reelt behov ude i klasselokalerne,” siger han. For lærer Anders Emil Humle mangler den sidste brik sta dig at falde på plads på Brønshøj Skole. Han håber, at skolen får lov til at afprøve et system som det i Sorø. “I dag handler vores tilgang meget om at begrænse elevernes fysiske adgang til computere. Men vi ved også, at der stadig foregår rigtig mange forstyrrelser og brug af AI. Med software, hvor lærerne styrer, hvad eleverne kan se på deres skærme, ville vi forhåbentlig få endnu bedre muligheder for at sikre, at computere bruges på en god måde,” siger han affekt,” mener han
LÆS OGSÅ: Guide: tal med dit barn om skærmbalance
Udgivet: Oktober 2026







