Sådan får du en positiv dialog på Aula

1. HUSK PÅ, AT FORMÅLET ER SAMARBEJDE

Børn med udfordringer hjælpes meget bedre, når skolen og hjemmet samarbejder – og når forældrene i klassen samarbejder. Husk på, at det overordnede formål med kommunikationen på Aula er, at I skal hjælpe hinanden med at støtte børnene, så både dit barn og de andre børn i klassen trives i skolen og lærer, hvad de skal. I har altså med stor sandsynlighed den samme interesse: At få et godt samarbejde for børnenes skyld.

“Aula skal bruges til samarbejde – ikke til kritik.”
– Forælder

2. ER DU FRUSTRERET? VENT MED AT SKRIVE

Det kan være fristende at gribe mobilen og skrive med det samme, hvis man bliver vred eller bekymret over noget, som ens barn kommer hjem og fortæller. Men det kommer der som regel ikke konstruktive beskeder ud af. Giv dig selv tid til at køle af, og læs beskeden igennem igen, inden du trykker send. Mange forældre i Skole og Forældres undersøgelse peger på, at det hjælper at ”sove på det”, hvis der er følelser på spil – det giver ofte et mere roligt og konstruktivt svar.

“Sproget på Aula skal altid være respektfuldt – også når man er uenig.”
– Forælder

3. SKRIV BESKEDERNE, SOM DU VILLE SIGE DET HØJT

Når man sidder bag en skærm, kan man let komme til at glemme, at det er en virkelig person med følelser, der modtager beskeden på den anden side. Prøv at læse din besked højt og forestil dig, at du står over for den person, du skriver til. Ville du sige det samme på samme måde? Det er en god hovedregel ikke at skrive noget, man ikke ville sige højt. En venlig og respektfuld tone gør det lettere at bevare et godt samarbejde, også når der er udfordringer.

“Man skal huske, at der sidder et menneske i den anden ende.”
– Forælder

4. VÆR NYSGERRIG PÅ DEN ANDENS PERSPEKTIV

Når du læser en besked på Aula, så prøv at se sagen fra den andens side, før du svarer. Ofte handler uenigheder om misforståelser – ikke uvilje. Ved at være nysgerrig og spørge ind i stedet for at gå i forsvar, viser du respekt og bidrager til et samarbejde med fokus på barnet frem for konflikten. Tænk også over, at en sag eller en situation har mindst to sider, inden du selv skriver en besked.
 

5. UNDGÅ BEBREJDELSER OG ANKLAGER

Beskeder på Aula kan hurtigt komme til at blive læst som bebrejdelser eller anklager – direkte eller indirekte. Mange forældre oplever fx negative beskeder om deres barns opførsel som en anklage om, at de ikke har opdraget deres barn godt nok. Omvendt er der også lærere, der oplever forældres bekymringer og spørgsmål som en bebrejdelse af, at de ikke gør deres job godt nok. Begge dele kan få følelserne i kog. Mange lærere, som David Graae har talt med, oplever at få spørgsmål fra forældrene eller beskeder, der begynder med formuleringer i stil ”Jeg undrer mig over, at…”. For læreren kan det komme til at lyde som en anklage, som vedkommende kan bruge lang tid på at besvare med faglige argumenter, der ikke nødvendigvis giver mening for forælderen. Det kan blive til lange tidskrævende dialoger, som ikke er konstruktive for samarbejdet. David Graae råder derfor til, at man inden, man skriver, gør op med sig selv, om der er noget man faktisk har brug for at forstå, eller om der ligger en kritik bag ens spørgsmål. Hvis det sidste er tilfældet, er det bedre at spørge læreren om et møde eller en telefonsamtale, hvor man kan få en bedre dialog.

”Vi skal væk fra at gå i forsvar og angreb – det er destruktivt for alle parter og går ud over barnet.”
– David Graae, erhvervspsykolog

6. OVERVEJ OM DET ER BEDRE MED EN SAMTALE

Aula er et godt værktøj til praktiske beskeder og informationer – men når det handler om kritik, konflikter, mistrivsel eller følsomme emner, er det som regel bedre at tale sammen. Skriftlig kommunikation kan hurtigt misforstås, fordi man ikke kan aflæse tonefald, mimik og intentioner. Det kan føre til, at små uenigheder vokser eller bliver personlige. En samtale giver plads til nuancer, forståelse og empati – og man kan afklare misforståelser med det samme. Du kan dog godt bruge Aula til at efterspørge en samtale. Du kan fx spørge læreren om han/hun kan ringe dig op eller om I kan holde et kort møde.

7. GØR FORMÅLET TYDELIGT

Når du skriver på Aula, så gør det klart fra starten, hvad formålet med din besked er. Skal læreren handle på noget – fx give en tilbagemelding, tage en sag op i klassen eller holde øje med noget. Eller er beskeden blot til orientering? En tydelig besked sparer tid og forebygger misforståelser, fordi modtageren forstår, hvad der forventes.

8. TÆNK OVER OM DIN BESKED ER VIGTIG – OG FOR HVEM

Vi har alle travlt. Overvej derfor, hvor vigtig en besked er for dig og modtageren, så du ikke kommer til at spilde andres tid. Hvis du skriver til lærerne, så husk, at de får mange beskeder, og det kan tage tid væk fra forberedelsen af undervisningen at svare på dem. Så fokusér på det vigtige og overvej om dit spørgsmål kan vente til næste møde eller lign.
Vær også opmærksom på, hvem du skriver til eller svarer: Hvem er beskeden vigtig for? Brug kun ”svar-alle-funktionen”, når det er nødvendigt, at alle ser svaret. Er det fx en tilmelding til et arrangement, er det en god idé at skrive, at man tilmelder sig til en bestemt person – og ikke i tråden til alle.

9. SKRIV GERNE POSITIVE BESKEDER

Mange forældre giver udtryk for, at de sætter pris på beskeder, hvor der bliver delt noget positivt – en ros, et smil, et fremskridt. Det gør mange lærere også. Undersøgelser viser, at anerkendelse styrker relationen mellem skole og hjem og skaber et bedre samarbejde. Så skriv gerne en kort besked med en tak, en ros eller en positiv historie, når der er noget, der virker.

10. LAV FÆLLES AFTALER OM BRUGEN AF AULA

En stor del af konflikterne på Aula opstår, når der mangler klare rammer for, hvad Aula skal bruges til – og ikke bruges til. Både lærere og forældre oplever, at Aula fungerer bedst, når kommunikationen er klar og struktureret, og når der er en fælles forståelse af, hvad Aula bruges til. Du kan opfordre lærerne eller kontaktforældrene til, at I tager kommunikation på Aula op på et forældremøde. Du kan også henvende dig til skolebestyrelsen og foreslå, at de og skolen får lavet et princip for brugen af Aula, hvis I ikke har det. En vigtig pointe er, at retningslinjerne også skal gælde for skolens side, så både lærere og forældre overholder de samme spilleregler. Læs artikel om fælles retningslinjer her

”Uden fælles retningslinjer bliver Aula hurtigt en kampplads for misforståelser.”
– David Graae