Se video eller lyt til podcast
Sådan kan man støtte børn med bekymrende skolefravær

Har du et barn, som har udfordringer med at komme i skole eller et barn i fuld skolefravær? Det kan føles både uoverskueligt og ensomt, men der er håb! I denne video og podcast kan du få indblik i, hvordan skole og forældre kan støtte børn i at komme tilbage i trivsel og i skole. Mød den anerkendte fraværsekspert Anne Vestergaard, lederen af Forældrerådgivningen og en mor til et barn med skolevægring, der er kommet tilbage i skole.

FOTO: ISTOCK

Spørgsmål vi kommer omkring

  • Hvilke udfordringer oplever forældre til børn med bekymrende skolefravær i samarbejdet med skolen og andre instanser?
  • Hvilke rettigheder har forældrene/børnene, og hvordan kan de arbejde på at få et godt samarbejde med skolen og andre, der kan hjælpe barnet?
  • Hvad ved vi virker for børn med bekymrende skolefravær? Fra forskning og fra de gode historier i praksis?


    Til webinaret vil du møde:


    Lotte Wibe, leder af Forældrerådgivningen i Skole og Forældre, der dagligt rådgiver forældre til børn med udfordringer i skolen, herunder skolefravær. Lotte har stor viden om lovgivningen, praksis på skolerne, arbejdet med børn med særlige behov og skole-hjem-samarbejdet.

    Anne Vestergaard er uddannet lærer med en master i specialpædagogik. Derudover er Anne VISO-specialist med speciale i skolefravær. Siden 2006 har Anne arbejdet med børn i udsatte skolepositioner og har selv hjulpet børn tilbage i skole. Hun kan både fortælle om eksempler fra praksis og forskning om, hvad der skal til for at få børn med bekymrende skolefravær tilbage i skole.

    Mor til et barn, der tidligere led af skolevægring og mistrivsel, men nu er kommet tilbage i skole på fuld tid. Hun fortæller om sine erfaringer med, hvad der virker.

    Andy Højholdt, lektor i pædagogik og vært på Skole og Forældres podcast og webinarrække ’Spørg om skolebørn’

VIDEO

Se videooptagelsen af webinaret

Du kan lytte til podcasten her

Eller i din foretrukne podcastafspiller:

Podimo

Apple Podcast

Spotify