Gratis webinar til forældre og skolebestyrelser:
Nye muligheder for støtte til elever med særlige behov
I januar kom der en ny politisk aftale, der skal give elever, der mistrives eller har højt fravær, tidligere hjælp. Samtidig får elever og forældre nye rettigheder. Hvilken betydning får de nye regler konkret for børn med særlige behov og deres forældre? Hvordan kan forældre og skoler bruge PPR? Og hvad skal man være opmærksom på i skolebestyrelsen?
Dato: April: Konkret dato på vej. Tilmeld dig, så får du besked
Tidspunkt: 18.30-19.30
Sted: Online (link sendes ved tilmelding)
Webinaret optages og sendes efterfølgende ud til alle tilmeldte som video, podcast og artikler.
Så tilmeld dig gerne, selvom du ikke kan på dagen.
Spørgsmål vi kommer omkring
- Hvad går den nye aftale ud på?
- Hvordan kan skoler og forældre samarbejde med PPR?
- Hvilken betydning har den nye aftale for børn med støttebehov og deres forældre?
- Hvilken betydning har den nye aftale for skolebestyrelsens arbejde?
Der er også mulighed for selv at stille spørgsmål til webinaret eller skrive dit spørgsmål, når du tilmelder dig.
Til webinaret kan du møde:
Lotte Wibe, leder af Forældrerådgivningen i Skole og Forældre, der dagligt rådgiver forældre til børn med udfordringer i skolen. Lotte har stor viden om lovgivningen, praksis på skolerne, arbejdet med børn med særlige behov og skole-hjem-samarbejdet.
PPR-psykolog, der fortæller, hvilken forskel den nye aftale kommer til at have for deres arbejde med at støtte børn med særlige behov og deres forældre. Hvad kan de bruge PPR til?
Mor til et barn med særlige behov, der deler sine erfaringer med, hvad der er behov for, når man har et barn med behov for støtte – og hvordan samarbejdet med PPR kan være en hjælp.
Poul Exner, ekspert i skolebestyrelsens arbejde fra Skole og Forælder, der sætter jer ind i, hvilken betydning den nye aftale kommer til at have for arbejdet i skolebestyrelsen.
Andy Højholdt, lektor i pædagogik og vært på Skole og Forældres podcast og webinarrække ’Spørg om skolebørn’






