Gratis webinar til forældre og skolebestyrelser:
Mere inklusion?Hvad ved vi virker?
I mange kommuner er der sat gang i en bevægelse, hvor almenskoler skal rumme flere af de elever, der ellers ville have fået specialundervisning. Leder af Forældrerådgivningen og en af landets førende eksperter på inklusionsområdet gør os klogere på, hvad der virker i forhold til at få alle elever til at være en del af de faglige og sociale fællesskaber.
Til webinaret kan du møde:
Lotte Wibe, leder af Forældrerådgivningen i Skole og Forældre, der dagligt rådgiver forældre til børn med udfordringer i skolen. Lotte har stor viden om lovgivningen, praksis på skolerne, arbejdet med børn med særlige behov og skole-hjem-samarbejdet.
Lotte Hedegaard-Sørensen er en af landets førende eksperter i inklusion. Hun er ph.d og lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) og forsker i læreres praksis mellem almen- og specialpædagogiske fagligheder.
Andy Højholdt, lektor i pædagogik og vært på Skole og Forældres podcast og webinarrække ’Spørg om skolebørn’
Spørgsmål vi kommer omkring
- Hvad er der af fordele og ulemper ved at flytte elever fra specialområdet til almenområdet?
- Hvad skal der til for, at vi kan lykkes med den bevægelse, så alle elever trives og udvikler sig fagligt?
- Hvad kan skolebestyrelsen gøre?
- Der er også mulighed for selv at stille spørgsmål til webinaret (du kan også skrive dem, når du tilmelder dig).
Tid og sted:
Tirsdag den 19. marts kl. 18.30 – 19.30
Webinaret foregår online i Teams. Ved tilmelding beder vi om din mailadresse, hvortil du får tilsendt link til at deltage inden webinaret. Vi giver ikke din mailadresse videre til andre.






