Forrige - Næste

FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

NR. 4/2017

SIDE 5/21

12 tegn på,

at det går godt for danske unge

”Ungdommen nu til dags!” De unge har altid skullet stå på mål for megen kritik. Så godt som alle generationer har haft holdninger til de unges livsstilsvaner, deres engagement i samfundet og deres tilgang til uddannelse. En række undersøgelser viser dog, at det faktisk går bedre og bedre for nutidens unge. De er både blevet sundere og fagligt dygtigere end tidligere. Læs med her og bliv opmuntret på ungdommens vegne.

1. Læsefærdigheder er i top!

 

PIRLS er en international undersøgelse, der vurderer børns læsekompetence- samt forståelse. Undersøgelsen er foranlediget af den internationale forskningsorganisation IEA og gennemføres hvert femte år. Danmark har deltaget i både 2006 og i 2011.

 

Resultaterne viser en klar fremgang i danske børns læseevner. Faktisk viser undersøgelsen, at der kun er fire andre lande, hvis resultater adskiller sig voldsomt fra de danske resultater, og de lande er Hong Kong Kina, Rusland, Finland og Singapore. Samtidigt viser undersøgelsen at andelen af læsedygtige elever i Danmark er uforandret, mens andelen af læsesvage elever er reduceret. Og det må jo siges at være en positiv udvikling.

Læs mere her.

SCROLL NED

2. Over gennemsnittet i PISA-testen for første gang!

 

Den nyeste PISA-undersøgelse fra 2015 viser, at Danmarks ungdom nu ligger over OECD-gennemsnittet i alle tre områder af testen, nemlig matematik, læsefærdigheder og naturfag. Mens forskellen fra 2012 måske ikke er voldsom i læsning og naturfag, så viser testen en signifikant forbedring i matematik.

 

Desværre viser testen også, at ”disciplinære problemer” fortsat er en faktor i folkeskolen og at uro og støj er med til at forringe de unges præstationer betragteligt.

 

”Midt i den velbegrundede glæde over, at danske elever er godt med, er der stadig grund til at være opmærksom på, at både PISA- og TIMSS-undersøgelsen viser, at støj- og uroniveauet i danske skoleklasser er for højt. Det ser ud til at trække fagligheden ned, og det går ikke mindst ud over de i forvejen svage elever. ”, siger Claus Holm, institutleder på DPU, i en artikel fra Aarhus Universitet. Så for at kunne give Finland og andre lignende topscorere baghjul i PISA-testen, er det vist nødvendigt at kigge på børnenes arbejdsmiljø først.

Læs mere her.

SCROLL NED

3. Over gennemsnittet i
TIMSS-undersøgelse!

 

TIMSS-undersøgelsen er en international undersøgelse, der fokuserer på færdigheder i matematik og naturfag. Danmark deltager i undersøgelsen med elever fra 4. klasse og her viser undersøgelsen fra 2015, at danske elever ligger over gennemsnittet.

 

De danske elever klarer sig faktisk så godt, at de ligger på det højeste kompetenceniveau i matematik, mens de følger det internationale gennemsnit i naturfagene. Derudover viser TIMSS-testen, at nogle af de vigtigste faktorer for et succesrigt møde med de tungere fag er engagerede læsere og positivt stemte forældre. Så det er på med ja-hatten, når det kommer til regnestykkerne.

Læs mere her.

SCROLL NED

4. Danske unge scorer topkarakterer i forståelsen af det demokratiske samfund!

 

ICCS er en international undersøgelse, der vurderer skolesystemer, skoler og deres ansatte i forhold til, hvordan de forbereder eleverne på et voksenliv i en globaliseret verden. Det betyder, at undersøgelsen kigger på elevernes samfundsforståelse i forhold til demokratiske værdier, ligestilling, religion, politisk deltagelse og generel tillid til samfundet. Og her viser resultaterne fra 2009 altså at danske unge har de højeste test-resultater, på linje med de finske elever.

 

Testen viser også, at Danmark har den mindste forskel i test-svar, når det kommer til køn. Det betyder at de danske drenge og piger har svaret stort set enstemmigt i undersøgelsen.

Læs mere her.

SCROLL NED

5. Helt i top, når det kommer til IT!

I 2013 blev den første internationale undersøgelse af skolebørns computer- og informationskompetence (ICILS) gennemført. Og den viste gode resultater for de danske skolebørn. Faktisk viste resultaterne, at danske børn og unge ligger i top over basal it-forståelse og at Danmark som land generelt er et meget IT-parat land. Dette skyldes til dels, at Danmark er et af de lande med størst fokus på brugen af computere og tablets, både i skolen og i hjemmet.

 

Men selvom de danske elever er gode til IT, så halter det desværre stadig bagefter med den mere avancerede brug af IT, samt danskernes evne til kritisk informationssøgning. Og netop kritisk informationssøgning er på vej til at blive alfa og omega i det danske skolesystem, da undervisningen bliver mere og mere projektorienteret, hvilket giver en masse frihed i forhold til litteratur. Og så er det vigtigt at kunne vurdere om en artikel holder vand, eller om den kun ser på en lille vinkel af emnet.

Læs mere her.

6. Ungdomskriminaliteten er støt nedadgående!

 

De dage er ovre, hvor man skulle være nervøs for en flok unge mennesker på et gadehjørne. En undersøgelse fra Justitsministeriets forskningskontor viser nemlig, at ungdomskriminaliteten i 2015 var faldende for niende år i træk. Faktisk er andelen af danske unge under mistanke for kriminalitet, faldet til 0,9 procent, hvilket ydermere er en halvering i forhold til 2006.

 

Og dette gør sig også gældende for vores nabolande.

 

” En væsentlig årsag til den faldende børne- og ungdomskriminalitet kan ifølge rapporten fra Justitsministeriets Forskningskontor være en ændret livsstil, hvor børn og unge hænger mindre i gaderne og bruger markant mindre alkohol og stoffer end tidligere,” vurderes det i pressemeddelelsen fra Justitsministeriet.

Læs mere her.

7. De unge uddanner sig mere.

 

Det viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik, der har kigget på andelen af 25-årige med en gennemført ungdomsuddannelse i 2016. Deres undersøgelse viser at 70 procent af de 25-årige har gennemført en ungdomsuddannelse, hvilket er den højeste andel i 10 år. Der er stadig en tendens til, at pigerne overvejende vælger gymnasiet og drengene overvejende vælger erhvervsuddannelserne.

 

Undersøgelsen viser også, at de unges mod på at tage en uddannelse, ofte hænger sammen med forældrenes uddannelsesniveau.

Læs mere her.

8. Danske elever trives
generelt godt i skolen.

 

Det viser den nationale trivselsmåling fra 2016. Målingen viser, at den gennemsnitlige trivsel er stigende, men at eleverne stadig godt kan kede sig i skolen. Dette hænger måske sammen med, at en relativt lille procentdel kan nikke genkendende til at blive inddraget og få mulighed for at have indflydelse på undervisningens indhold.

Læs mere her.

9. 8 ud af 10 børn har faste huslige pligter derhjemme.

 

Det betyder, at curlingbørnene slet ikke er så udbredte, som man får indtrykket af i medierne. Undersøgelsen af børns pligter i hjemmet er udført af analysebureauet YouGov på vegne af MetroXpress i 2012. Og den viste altså at 83 procent af danske børn havde faste huslige pligter. Hvilket er en sund tendens, udtaler familievejleder Lola Jensen til Vi Fædre, en online platform for fædre. Hun advarer dog også om, at det er vigtigt at være konsekvent. For hvis man gerne vil have at børnene hjælper til derhjemme, så må man stå fast.

 

”I vores moderne liv med fuld fart på er det tit lettere lige at tømme opvaskemaskinen selv end at hente en vrangvillig 10-årig fra værelset. Men det betyder bare, at respekten ryger ud med badevandet. Far og mor bliver sådan nogle, der siger noget, men så bliver det ikke til noget alligevel. Og så kan børnene ikke tage jer alvorligt,” siger hun til Vi Fædre.

Læs mere her.

10. De unge ryger mindre.

 

Det er noget, der gør et forældre-hjerte lykkeligt! Kræftens Bekæmpelse har undersøgt de unges tobaksvaner og kan se en støt nedgang i unge rygere igennem de sidste årtier. Dette betyder dog ikke, at de unge er holdt helt op med at ryge, der er bare færre der begynder. Ifølge statistikken er det knap 9000 af de 11-15-årige, der ryger dagligt.

Læs mere her.

11. De drikker sørme også mindre!

 

Det kan måske være svært at tro, når man ser filmoptagelser fra Sunny Beach eller Roskilde Festival, men danske unge drikker faktisk ikke nær så meget længere. Statens Institut for Folkesundhed gennemførte i 2014 en undersøgelse af skolebørns sundhed. Denne undersøgelse viser at debutalderen for at prøve alkohol generelt er steget og forbruget generelt er faldende år for år. Når det er sagt, så har danske unge dog stadig ry for at være nogle af dem, der drikker mest på globalt plan.

 

Men det er også forståeligt nok, for statistikkerne viser, at danske unges alkoholforbrug var støt stigende helt op til 2002 og først siden er begyndt at falde.

Læs mere her.

12. De unges hash-forbrug

er på retur.

 

I hvert fald hvis man skal tro på Sundhedsstyrelsens nationale data fra 2016. Disse data viser, at de unges erfaring med hash er faldet fra, at 18 procent af de 15-16-årige i 2011 havde prøvet at ryge hash til nu kun at være 12 procent. Der ses også et fald i generel brug af hash. I 2011 havde 6,1 procent af de 15-16årige røget hash inden for den seneste måned, hvorimod kun 4,9 svarer ja i den nyeste undersøgelse.

Læs mere her.

Skolebørn nr. 4 2017 INDHOLD