Aktivér skolens små demokrater

Rettighedskole-lederen:

"Eleverne skal øve sig i demokrati"

Mette Tanghøj, afdelingsleder på børnerettighedsskolen Borgerskolen i Taastrup

Giv eleverne viden. For at børn kan vokse op og blive voksne, der gør en forskel lokalt og globalt, har de brug for viden. Mange børn ved ikke, at de selv og alle andre børn i verden har rettigheder. Det erfarede vi, da vi startede arbejdet på at blive rettighedsskole ud med en baseline, altså en undersøgelse af, hvad eleverne vidste. Over 80 procent af dem var ikke klar over, at de havde rettigheder! Det er også vigtigt at få defineret, hvad rettigheder er - at det for eksempel ikke er det samme at ønske sig noget og at have ret til noget.

Tag børnene alvorligt. Børnestemmer kan have svært ved at blive hørt og taget alvorligt, når de kommer med deres meninger. Som rettighedsskole har vi et rettighedsråd bestående primært af børn, men også af nogle voksne, heriblandt mig. Hvis nogle elever på skolen føler, at de ikke bliver hørt, arbejder rettighedsrådet med problematikken og laver handlingsplaner med løsninger, hvis noget ikke fungerer. De voksne skal blive gode til at lytte, og der er rådet en god hjælp, for det har en stor stemme på skolen. Lærere og pædagoger er generelt godt uddannet i at lytte til børnestemmer, men eleverne skal også erfare, at det nytter noget at sige noget - at der for eksempel kommer lys i kælderen, når de har sagt, at de er utrygge ved at gå derned.

LÆS OGSÅ: International undersøgelse: Danske elever vinder guld i viden om demokrati, men halter bagud på engagement

Vis tillid. Voksne kan være forudindtagede i deres holdning til, hvad børn egentlig gerne vil have, og derfor ikke åbne over for deres ytringer. Vi lavede en opgave med børnene, hvor de skulle forestille sig, at de skulle af sted på en rumrejse og kun måtte have otte ting med. Ikke et eneste barn valgte penge eller iPads, de valgte de mest basale ting som rent vand, mad og børnerettigheder. De er ofte fornuftige og omsorgsfulde og gode til at tænke på alle de andre børns udfordringer.

Træn, træn, træn. Som med så meget andet handler demokrati om at øve sig - igen og igen. Og meget af det er i virkeligheden inkorporeret i dagligdagen forvejen. Når eleverne for eksempel laver projektarbejde, skal de hele tiden forholde sig til hinanden og arbejde på at turde sige deres mening og rumme andres. Læringen foregår hele tiden, så det gælder om at give dem nogle værktøjer, de selv kan bygge videre på. Hvordan er man uenig uden at slås? Hvordan siger man sin mening, selv om man er uenig med sin bedste ven? Det kan være i større eller mindre fora, for eksempel i klassens tid eller i andre sammenhænge, hvor man er samlet omkring klassen og det sociale. Børnene skal lære, at det at ytre sin mening er fint, selv om man er uenig - og takle det, når man er det. Når først de erfarer det, kommer man langt.

LÆS OGSÅ: Reportage fra demokratisk folkeskole i Israel:
Her bestemmer eleverne selv, hvad de vil lære - eller om de hellere vil lege.

Involver forældrene. Vi opfordrer forældrene til at tale rettigheder ind i samtaler derhjemme. Hvis familien for eksempel taler om børn i andre lande, der har det svært, kan de flette ind i samtalen, hvordan demokratiet måske ikke er helt på samme måde som i Danmark, og hvordan det spiller ind på børnenes rettigheder.

Bliv rettighedsskole. Vi kan kun opfordre til at tage imod Unicefs tilbud. Rammen er god, fordi demokrati og ytringsfrihed er så vide begreber - som rettighedsskole har vi både en knage at hænge arbejdet op på og en køreplan. Det kan være rigtig svært, hvis man bare siger: "Nu skal I have fokus på rettigheder og demokrati". Unicef kommer med en fantastisk guideline, forskellige undervisningsforslag, spil og læringsmanualer, tilrettet forskellige klassetrin. Derefter kan lærerne selv skræddersy forløbene og tilpasse dem kulturen på skolen.

Valgfagsudbyderen:

"Demokrati er en livsform"

Ane Riis Svendsen, Undervisnings- og udviklingsansvarlig på Arbejdermuseet

Lær eleverne, hvad demokrati er. Demokrati handler ikke bare om at sige sin mening, men også om at turde gøre noget. Vi taler med eleverne om det deltagende demokrati og lærer dem, at demokrati ikke bare en styreform, men også en livsform. Mange elever har ikke nødvendigvis politiske holdninger, men de har holdninger til, hvordan de kan lide at være sammen med andre mennesker. Når de forstår, at dét også er demokrati, bliver det lettere for dem at se sig selv gøre noget, for eksempel at hjælpe til, at alle er trygge i klasserummet. Vi taler om demokratiets dna og hvor på kroppen eleverne mener, at demokratiet sidder? Hvad er det for sider af os selv, vi bruger i den demokratiske samtale og i det demokratiske møde med andre? Her svarer eleverne: "Det er i øjnene, demokratiet sidder, for det handler om at se andre!", "Det sidder i ørerne, for demokratiet kræver, at vi lytter", "i hjertet ,der slår", "det er en mental bevidsthedstilstand, det er blodet, der løber gennem hele kroppen" og "Demokratiet sidder i nosserne - det kræver mod ".

LÆS OGSÅ: Gode råd til forældre: Lad dit barn medbestemme og skab demokrati derhjemme

Giv dem viden. Eleverne skal også have helt konkret viden, uden at få holdninger trukket ned over hovedet. På Arbejdermuseet har vi for eksempel særudstillingen Stop slaveri, og mange af eleverne ved ikke, at der er flere slavegjorte mennesker i dag end nogensinde. Det kan også handle om at blive en bevidst forbruger og tænke, at når der er et produkt, er der også en producent i den ene ende og en forbruger i den anden.

Gør dem trygge. For at turde tage ordet er man nødt til at føle sig tryg i fællesskabet. En stor del af udskolingseleverne tror ikke på, at de har holdninger, der er værd at lytte til, så rigtig meget handler om at hjælpe dem til demokratisk selvtillid ved at tage dem alvorligt. Et eksternt læringsmiljø kan give dem en ramme at være i, vi stiller genstande og tematikker til rådighed og opfordrer til refleksion. Samtidig er det vigtigt at give rum for, at en holdning også kan være at være i tvivl - eller slet ikke at have en holdning!

Skab et incitament. Danske unge er generelt glade og tilfredse med deres liv, ved vi fra trivselsundersøgelser, og det er jo fedt, men det kan også betyde, at de tænker om at gøre en forskel, at "det tager nogle andre sig af'. Ikke fordi de er ligeglade, men der er ikke noget, som tvinger dem til at være aktive. Debattøren Emma Holten fortalte på ungdommens folkemøde i 2016, at hun levede et sorgløst ungdomsliv, indtil hun selv blev udsat for hævnporno. Derfor appellerede hun til de unge om at tænke over, at ikke alle er i så heldig en situation, at den tillader dem at være ligeglade. Man kan godt gøre noget, som ikke er på egne vegne, i solidaritet med andre. Derfor er det en god idé at spørge eleverne: Hvad vil I sætte på dagsordenen? Solidariteten er i dem, den skal bare aktiveres.

Tag præstationen ud af den demokratiske opdragelse. Verden er foranderlig, og de unge ved, at de er i gang med et uddannelsesforløb til et arbejdsmarked, de ikke kender. Præstationskulturen og konkurrencen på de sociale medier overmander dem indimellem, og det kan stå i vejen for deres demokratiske deltagelse. Det er deres virkelighed, som man må tage udgangspunkt i. Et eksternt læringsmiljø kan præsentere dem for et præstationsfrit rum, hvor de ikke får karakterer, og hvor det handler om processen. Her skal de ikke arbejde for at få en god karakter, men for at udvikle sig som menneske.

Lad eleverne agere i det nære. Eleverne kan gøre en forskel i familien, klassen, skolen, på arbejdet, til fritidsaktiviteter - alt det, der er en del af deres hverdag. Hvis politik kun bliver "noget inde på Christiansborg", bliver det ofte for fjernt for dem. Eleverne er typisk optaget af nære emner som mobbepolitik og trivselsregler, eller de kan aktiveres til at blive politiske forbrugere eller deltage i foreninger. Nogle af dem bliver også optaget af emner som miljø, rettigheder, lighed og flygtningespørgsmål. De vil altid være optaget af mediernes dagsordener som fx nu ligestilling mellem kønnene.

Vær uperfekte rollemodeller: Eleverne kan være hæmmede af ikke præcis at vide, hvad de mener. I stedet for at sige, at det er okay at være i tvivl, så vis, at det kan voksne også være. Til kommunalvalget i efteråret talte vi for eksempel med holdet om, at vi selv ikke helt vidste, hvad vi skulle stemme. Selvfølgelig uden at miste den asymmetriske relation.