"Der er blevet mindre mobning på skolen og flere der trives, fordi vi kender til børnerettighederne og er blevet mere opmærksomme på at hjælpe andre elever, hvis de ikke har det godt. Lige nu har vi sat gang i en kampagne mod larm på gangene, fordi vores undersøgelse viste, at mange elever var generet af det."

Rigmor, Langelinieskolen

 

 

"Vi har fået indflydelse på alt muligt. Vi har for eksempel selv lavet en undersøgelse af, hvad der gjorde eleverne utrygge. Den viste, at der var mange, der var utrygge på toiletterne på grund af låsene og gennemsigtige ruder. Det har skolen fået lavet om på efter, at vi har peget på det. Af det har jeg lært, at man altid selv kan være med til at gøre en forskel."

Sofie, Langelinieskolen

 

LÆS OGSÅ: Reportage fra demokratisk folkeskole i Israel: Her bestemmer eleverne selv, hvad de vil lære - eller om de hellere vil lege.

 

"Som elev kan man godt opleve ikke at blive taget seriøst. Hvis man for eksempel siger, at der er noget man ikke synes giver mening, så siger læreren "Jo, det gør det. For det siger jeg." Jeg synes, at lærerne skal være mere åbne for, at eleverne også kan tænke gode og vigtige tanker. Efter vi er blevet en rettighedsskole er lærerne blevet en smule bedre til at lytte på os elever."

Alexander, Borgerskolen

 

Læs også: Leder på rettighedsskole: "Eleverne skal øve sig i demokrati"

 

"Jeg har lært en masse af at være I rettighedsrådet, som jeg også tror, at jeg kan bruge i den virkelige verden. For eksempel at lave undersøgelser, som man arbejder ud fra. Og så det at lægge en plan for året over, hvad man gerne vil opnå på skolen og så opnå det.

Caroline, Christianshavns Skole

 

 

"Jeg har sidder i Rettighedsrådet to år og føler helt klart, at jeg har været med til at gøre en forskel. I vores baseline undersøgelse fandt vi ud af, at mange eleverne havde et problem med beskidte toiletter. Så delte vi toiletterne op, så hver klasse har fået deres eget toilet og lavede en konkurrence om, hvilke klasser der efter tre måneder havde det pæneste toilet. De vandt en tur i biffen. Det gjorde en stor forskel på elevernes oplevelse af toiletterne som et trygt sted. Det var vildt fedt at være med til at lave en undersøgelse, sætte fokus på et problem, få en idé og føre det ud i livet, så det gjorde en forskel for andre."

Alexander, Borgerskolen

 

LÆS OGSÅ: Demokratid: Nyt fag gør eleverne til handlende borgere

 

"Jeg synes det er vigtigt, at eleverne bliver hørt. Hvis man spørger en lærer, hvorfor man skal lære noget bestemt, får man ofte som svar, at det skal man bare. Lærerne kunne godt blive bedre til at lytte efter, hvad eleverne selv har behov for at lære og hvordan de oplever at lære bedst. Man skal have en idé om, at man kan bruge det man lærer til noget. Jeg håber, at vi i højere grad bliver hørt, nu hvor vi bliver rettighedsskole."

Marius, Paradisbakkeskolen

 

 

"Vi tager også rettighederne op i klasserne. Vi har en emneuge om året og så skal alle klasser lave deres eget klassecharter, hvor vi elever beslutter, hvordan vi skal være over for hinanden for at overholde børnerettighederne."

Asta, Langelinieskolen

 

LÆS OGSÅ: Forældreundersøgelse: Vores børn har ikke indflydelse på deres skolegang

 

"Det er spændende at arbejde med børns rettigheder. Det er en stor ting. På tværs af klasserne har vi fået noget at stå sammen om. Vi kan mærke, at vi gør en forskel for de andre elever på skolen. Det er der også flere, der har sagt til os. De mindre elever føler sig mere trygge på toiletterne nu. Det har været et problem i flere år, men i rettighedsrådet har vi fået gjort noget ved det. Vi har også fået indført klassemøder en gang om ugen, hvor vi taler om, hvad der kan blive bedre - også i undervisningen."

Gustav, Christianshavns Skole

Om rettighedsskoler:

For at blive en UNICEF rettighedsskole skal alle elever og personale være bekendt med børnerettighederne og handle efter dem og værdierne i den: rummelighed, respekt, tryghed, engagement og ansvarsfølelse. Børnerettighederne skal også inddrages i beslutninger om skolen, ligesom eleverne skal være med til at træffe de beslutninger, der vedrører dem og deres hverdag.

 

Rettighedsskolerne blev startet af Unicef England i 2004 og har siden spredt sig til en række europæiske lande. I Storbrittanien er der mere end 4.000 rettighedsskoler. I Danmark er der nu 22 og flere er på vej. UNICEF's og skolernes egne evalueringer viser en stigende trivsel blandt elever og lærere, når skolen bliver rettighedsskole.

Læs mere på https://www.unicef.dk/rettighedsskoler