Det er et kig i krystalkuglen, når man undersøger hvordan skoleelever forholder sig til demokrati, som lektor fra DPU, Jonas Lieberkind, har gjort det i forbindelse med den internationale undersøgelse af elevers demokratiske færdigheder, ICCS.

”Det handler ikke kun om udbyttet af undervisningen, men også om, hvad det er for borgere, som vores samfund kommer til at bestå af fremover. Hvordan vil de unge komme til at præge og forandre det samfund, som de er en del af,” spørger Jonas Lieberkind retorisk. Han finder selv en del af svaret i den nye undersøgelse. Det er både positivt og negativt.

 

Guld i viden og færdigheder

Danske skoleelever ligger helt i top, når det kommer til viden om politik, sociale forhold og demokrati. De er også blandt de bedste i verden til at argumentere og tænke kritisk. Danskerne ligger endda signifikant over Finland, som ellers altid er det land, der scorer guldmedaljerne i internationale sammenligninger på skoleområdet. Der er i det hele taget en meget positiv udvikling blandt unge mennesker, viser undersøgelsen.

”Der er en tendens til at mene, at de unge er uinteresserede og ikke ved nok om samfundet, men det viser sig faktisk, at det er det modsatte, der gør sig gældende. Der er en stigende politisk interesse blandt unge mennesker. De har flere demokratiske færdigheder og kundskaber end tidligere, en klar forventning om at deltage i valg, taler i højere grad om politik med deres venner og forældre, de mener at det er vigtigt at vise respekt for myndighederne og de er blevet mere positivt indstillede overfor lige rettigheder for etniske minoriteter og mellem kønnene,” fortæller Jonas Lieberkind.

 

LÆS OGSÅ: Forældreundersøgelse: Vores børn har ikke indflydelse på deres skolegang

 

Snak uden handling

De danske skoler kan godt være stolte over det resultat, men – for der er også et alvorligt ”men”. Danske elever ligger væsentligt under de internationale gennemsnit, når det kommer til lysten til at deltage mere aktivt i demokratiet end at stemme til valg – for eksempel ved at deltage i aktiviteter til fordel for miljøet, menneskerettighederne og mennesker i lokalsamfundet.

”De danske elever identificerer sig ikke med den aktive og deltagende borgertype. De er blevet mere politisk interesserede, men når man spørger dem, hvordan de vil handle ud fra deres interesse, er de reserverede og forbeholdne. Man kan sige, at de er mere talende end handlende. Det stemmer ikke helt overens med folkeskolens formålsparagraf og skåltalerne om folkeskolen som en institution, der skal skabe deltagende og engagerede samfundsborgere,” siger Jonas Lieberkind.

Man kan indvende mod undersøgelsen, at årsagen til resultatet er, at danske unge lever i et trygt land, hvor der ikke er så mange åbenlyse uretfærdigheder at kæmpe mod som i mange latin- og sydamerikanske lande, som scorer højt på elevernes lyst til aktiv deltagelse i demokratiet. Det er dog ikke hele forklaringen, mener Jonas Lieberkind. I Sverige og særligt i Norge har eleverne nemlig en mere involverende indstilling over for samfundet og i Norge er eleverne også mere deltagende.

”De norske og svenske elever er opvokset i samfund, der på mange måder ligner det danske, men de norske og svenske unge har en anden indstilling til at deltage aktivt i samfundet. Norge ligger ret højt internationalt og i Sverige er der sket en væsentlig stigning i de unges engagement fra 2009 til 2016. I Danmark er de unges lyst til at deltage aktivt derimod stagneret eller svagt faldende i samme periode,” siger Jonas Lieberkind.

 

LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Forældres demokratiske engagement smitter af på deres børn

 

Skolen pacificerer

Hvorfor har de danske unge mindre lyst til at engagere sig i samfundet end i de andre lande? Det er noget som forskerne nu vil kaste sig over at undersøge. Jonas Lieberkind har dog et bud på en del af årsagen: Den ligger i de danske klasselokaler.

”De danske lærere er rigtig gode til at skabe et undervisningsmiljø, hvor eleverne får mulighed for at tale om deres holdninger og synspunkter. De er dog en tendens til at vurdere elevernes ytringer ud fra et pædagogisk synspunkt: Holder argumentationen, hvordan kan man blive klogere på emnet og kan eleven se sagen fra andre synsvinkler etc. Det har gjort eleverne rigtig gode til at forstå og argumentere, men pædagogikken har også en tendens til at neutralisere synspunkterne, så det har en pacificerende karakter,” forklarer Lieberkind.

 

Lærerne lytter ikke

En anden årsag til de danske elevers manglende lyst til at engagere sig kan være, at de ikke oplever at det nytter noget. I ICCS-undersøgelsen fra 2009 fik danskerne en international bundkarakter, da eleverne blev spurgt om de oplevede, at deres meninger blev taget i betragtning på skolen.

”Eleverne oplevede ikke at have indflydelse på, hvordan undervisningen skal foregå, hvordan reglerne skal være i klassen, hvilke bøger de skal have og lignende. På den ene side bliver eleverne altså opfordret til at tage stilling, men når der skal tages beslutninger på skolen, bliver de ikke inddraget. Det er selvfølgelig klart, at eleverne ikke kan bestemme det hele i skolen, men i de fleste andre lander oplever eleverne at have væsentlig mere indflydelse,” siger Jonas Lieberkind.

Disse spørgsmål blev ikke medtaget i undersøgelsen i 2016 til stor ærgrelse for de danske forskere, men andre resultater fra undersøgelsen og andre undersøgelser tyder på, at det stadig er en problemstilling. Som nævnt på side 4 viser Magasinet Skolebørns egen undersøgelse, at næsten halvdelen af 1.270 forældre mener, at deres børn har ringe eller ingen indflydelse på deres egen skolegang. ICCS undersøgelsen fra 2016 viser desuden, at kun hver femte skoleleder mener, at skolen i høj grad hører på elevernes meninger og inddrager eleverne. Den nationale trivselsmåling tegner et lignende billede. Her svarer 45 procent af eleverne, at de aldrig eller sjældent er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen.

Men er det så ikke bare fordi, at de danske elever har ekstra høje forventninger til, at de skal have indflydelse? Det mener Jonas Lieberkind ikke.

”Den internationale undersøgelser er bygget op på en måde og med så mange spørgsmål, at sådan en usikkerhed vil udjævne sig. Desuden er forskellen virkelig markant også i forhold til lande, hvor samfundet og de unges muligheder minder om de danske,” siger han.

 

LÆS OGSÅ: Reportage fra demokratisk folkeskole i Israel: Her bestemmer eleverne selv, hvad de vil lære - eller om de hellere vil lege.

Ny kampagne sætter demokrati på skoleskemaet

 

Demokrati opstår og udvikler sig ikke af sig selv. Derfor lancerer Undervisnings­ministeriet nu den nationale kampagne, ’Demokrati under udvikling’, der skal støtte demokratiets udvikling i skolen og i lokalsamfundet. Kampagnen løber i hele 2018 med en særlig temauge i uge 12.

 

Demokratiet er i konstant proces. Det formes og forbedres af borgerne – derfor skal de klædes på tidligt. Derfor lancerer Undervisningsministeriet nu kampagnen ’Demokrati under udvikling’. Kampagnen giver lærere, undervisere og pædagoger inspiration til, hvordan de får demokratiet til at leve i undervisningen, på skolen og i de lokale samfund. Samtidig opfordrer Undervisningsministeriet til, at så mange som muligt sætter deres demokratiske aftryk i uge 12 eller i løbet af kampagneperioden.

 

”Demokratiet opstår ikke ud af den blå luft. Demokratiske værdier som for eksempel ytringsfrihed, tolerance og medbestemmelse viderebringes fra generation til generation. Derfor skal vi gøre vores bedste for, at børn og unge får indblik i de demokratiets tanker og værdier tidligt i skolen og i foreningslivet. Det skal kampagnen være med til at støtte op om,” siger Merete Riisager.

 

Den nationale kampagne er rettet mod grundskoler, gymnasier, erhvervsskoler, produktionsskoler og almene voksenuddannelser. På kampagnesitet www.demokratiunderudvikling.dk findes materialer og aktiviteter, der understøtter arbejdet med fællesskab, demokrati og medborgerskab i den faglige undervisning. Derudover findes redskaber, der kan understøtte elevernes kritiske refleksion og kompetencer til at handle demokratisk.