Bliv afklaret. Brug for eksempel Linda Silvermans screeningsskema, eller tal med Foreningen Gifted Children. Den tilbyder en screeningssamtale, som kan afklare, om dit barn er højt begavet. I kan også selv betale for en WISQ-test hos en privat praktiserende psykolog, men testen er behæftet med usikkerhed; for eksempel kan mistrivsel øve stor indflydelse på resultatet. PPR tilbyder som regel ikke en test, da det ikke er et ‘problem’ at være højtbegavet.

Italesæt, at barnet er anderledes. Højtbegavede børn forstår tidligt abstrakte begreber og kan godt forstå det. De føler sig anderledes, fordi de er anderledes, og som forældre har vi ansvar for at sætte ord på den anderledeshed, så de ikke skal føle sig forkerte.

Samarbejd med skolen. De fleste lærere vil gerne leve op til kravene om undervisningsdifferentiering, men ved måske ikke, hvad der kendetegner et højtbegavet barn, og hvordan man bedst udfordrer og støtter det. Del din viden om dit barn, men vær også åben over for, at skolen løser opgaven på sin måde.

Tank barnet op i fritiden. Find nogle individuelle, måske lidt smalle sportsgrene, hvor barnet skal koncentrere sig og kun er afhængig af sig selv – det kunne være bueskydning eller svømning. Der vil det kunne møde ligesindede og blive optaget i et interessefællesskab, som giver overskud til resten af tiden, hvor det er i mindretal.

Find nogle ligesindede. Ligesom børnene har godt af at finde nogle kammerater at spejle sig i, kan det også være godt for forældre til højtbegavede børn. De kan være udfordrende at opdrage, derfor er det rart at have nogen at sparre med.

Spot de højtbegavede børn så tidligt som muligt. Statistisk set er der en-to i hver klasse. Hvis de ikke bliver udfordret og mødt, kan de få en adfærd, der minder om adfærden hos børn med ADHD eller Aspergers. Den amerikanske psykolog Linda Silverman har udarbejdet en liste med kendetegn for højtbegavede børn, som du kan bruge.

Italesæt forskellighederne, og understreg, at det er en styrke, at vi alle er forskellige – om det så er, at nogle kan mere end et sprog, eller at nogle er højtbegavede. Børnene ved godt, at der er forskel, så det giver ingen mening at forsøge at ‘skjule’ det. At nogle er bedre begavede end andre, betyder ikke, at de er bedre mennesker.

Udfordr børnene. Giv dem de samme opgaver som resten af klassen, men på et højere niveau. Hvis I for eksempel arbejder med 9. april, kan det højtbegavede barn få opgaven: Hvordan ville en filmplakat for den dag se ud? Her skal barnet komprimere en meget stor viden til et enkelt billede samt en titel og et slogan. Altså tænke kreativt i ordets egentlige forstand, med faglig dybde.

Del op. Brug mulighederne i folkeskolereformen, og benyt tiden til understøttende undervisning og/eller faglig fordybelse til at sætte højtbegavede børn sammen på tværs af klasserne. Så mødes de og får øje på hinanden til frikvarterne, og de får noget nørdetid i positiv forstand. Det giver et overskud for børnene at finde ud af, at de ikke er alene.

Stil krav. Højtbegavede børn skal ikke bare køre løs alene med deres egne projekter uden mål. De har krav på den samme opfyldning af læreren som alle andre, og de har stort behov for positive relationer til deres lærer, netop fordi de er mere sårbare end andre. At forvente og kræve noget af dem er en del af de positive relationer.

Italesæt formålet med de opgaver, de skal lave, så de forstår, hvorfor de skal gøre en indsats. Tydelige læringsmål er en stor hjælp til højtbegavede børn.

Kilder: Rasmus Welling, forfatter til bogen Højtbegavede
børn i skolen – udfordring og inklusion i praksis.

Læs også: Sådan kan man arbejde med læringsmål – inspiration fra England