PPrøv at forestille dig, at du skulle sidde i en lufthavn og vente på et fly i otte timer – hver dag. I en ny bog, Højtbegavede børn i skolen – udfordring og inklusion i praksis, beskriver en pige sin skolegang netop sådan. Hun er højtbegavet, hvilket vil sige, at hun har en IQ på 125 eller derover, et træk hun deler med hver 20. barn. Det betyder, at hun sandsynligvis er den eneste i klassen. Så ud over, at hun keder sig, mangler hun også nogen at spejle sig i og tale med.

“Højtbegavede børn kan føle, at deres ord bare daler til jorden, når de siger noget, fordi ingen fanger dem og giver dem respons. Som den lille dreng i 0. klasse, der står fast på, at den ene type dinosaur ikke kan være med i samme leg som den anden, fordi de levede i forskellige tidsperioder. For ham er det alvor, for hans kammerater er det bare en dinosaur,” siger Rasmus Welling, der ligesom sin kone Mette, som han har skrevet bogen sammen med, har lærerbaggrund.

 

Store udsving

Højtbegavede mennesker er en stor ressource i et samfund, der skal leve af viden og innovation. Derfor – og fordi der ligger en risiko for alvorlig mistrivsel i skoleårene – er det ifølge Rasmus Welling nødvendigt at spotte de højtbegavede børn, gerne så tidligt som muligt.

“De har en række kendetegn, som har positive og negative sider, og disse hænger uløseligt sammen. Hvis børnene trives, er trygge og i flow, kommer de positive sider til udtryk, og hvis de er i mistrivsel, utrygge eller trætte, kommer de negative. Sådan er det for alle børn, men der er større forskel på de to yderpunkter for de højtbegavede,” siger Rasmus Welling.

På positivsiden er, at de højtbegavede børn lærer nyt stof hurtigt.

“De har en ekstremt høj læringskurve, og det er jo fedt i en skolesammenhæng, at de har så hurtig forståelse og ikke har brug for megen repetition.”

Den negative side af det er, at børnene vænnes til at kunne tingene i første eller andet forsøg.

“Det at være vedholdende, til opgaven er løst, lærer de ikke, og mange af dem går igennem folkeskolen uden at blive udfordret eller skulle lave lektier,” siger Rasmus Welling.

I værste fald kan det betyde, at de højtbegavede børn får svært ved at klare sig på ungdomsuddannelserne og senere på de videregående uddannelser, fordi de simpelthen ikke har lært at lære.

De højtbegavede børn har også en social følsomhed, som både kan være en styrke og svaghed.

“De kan være gode til at finde kompromiser i konflikter, og de har ofte stor empati og gode lederevner. Men når de IKKE har overskud, kan de have meget svært ved at rumme, at andre bryder reglerne, og få nedsmeltninger over noget, som andre børn trækker på skuldrene af.”

 

En minoritet i folkeskolen

Nogle forældre vælger at tage deres højtbegavede børn ud af folkeskolen og sende dem på private skoler, hvor de kan blive udfordret fagligt og være sammen med ligesindede. Det kan give god mening for det enkelte barn, men folkeskolen er for alle, også de højtbegavede børn. Og det giver god mening, at de er der, mener Rasmus Welling.

“De er en minoritet, og det vil de være resten af livet. De skal kunne gebærde sig sammen med andre mennesker og følge de normer, der er i en social gruppe.” Omvendt skal samfundet – og folkeskolen – også rumme minoriteten. Og hvis man spotter børnene tidligt, kan det sagtens lade sig gøre, mener Rasmus Welling.

Kendetegn ved højtbegavede børn

 

•  Ræsonnerer godt

•  Lærer nyt stof hurtigt

•  Har et stort og komplekst ordforråd

•  Har en god hukommelse

•  Kan være koncentrerede i længere tid

•  Er sensitive

•  Viser medfølelse

•  Er perfektionistiske

•  Er moralsk følsomme

•  Udviser stor nysgerrighed

•  Er vedholdende ved egne interesser

•  Har et højt energiniveau

•  Foretrækker ældre venner/voksne

•  Har en bred vifte af interesser

•  Har tidligt udviklet humoristisk sans

•  Er tidlige eller ivrige læsere

•  Har stor retfærdighedssans

•  Kan være modne af deres alder

•  Har udtalt sans for detaljer

•  Har en levende forestillingsevne

•  Er kreative

•  Vil gerne udfordre autoriteter

•  Har matematiske evner

•  Har let ved mønstergenkendelse

 

Kilde: Højtbegavede børn i skolen – udfordring og inklusion i praksis

af Mette Welling, Rasmus Welling og Lene Kobbernagel.

Få gratis anonym rådgivning, hvis du oplever problemer i forbindelse med dit barns skolegang

Klik her

Har de andre forældre på skolen også læst Skolebørn?

 

Hjælp os med at gøre flere forældre opmærksomme på Magasinet Skolebørn, så de også kan få den nyeste viden og inspiration til livet som skoleforælder.

Download printvenlig plakat her og hæng den op på din skole.