SSiden 2008 har inklusion stået højt på den politiske dagsorden i Herning Kommune. I et tæt og målrettet parløb mellem skoler, daginstitutioner og PPR har lærere, pædagoger og fageksperter arbejdet på at inkludere flere børn i normaltilbud. For mange af de børn, der tidligere blev henvist til specialtilbud, har skolestarten vist sig at være særlig sårbar. Derfor har kommunen afsat ekstra midler til holddeling i 0. – 3. klasse, ligesom der er mulighed for særlige støttetimer til de børn, der har brug for det.

”Efterhånden som børnene rykker op på mellemtrinet, bliver behovet mindre, hvis vi lykkes med inklusionsindsatsen de første skoleår. Derfor er det helt afgørende, at vi giver så mange børn som muligt en god og tryg start på livet i skolen. Det gør vi blandt andet ved at sikre de rigtige rammer omkring børnene,” siger Bo Meldgaard, leder for Center for Børn og Læring i Herning Kommune.

 

Børnene har det godt

Lærere og pædagoger i indskolingen samt et mindre antal lærere i mellemskolen og udskolingen har været igennem et særligt tilrettelagt kompetenceudviklingsforløb i specialpædagogik. Forløbet har givet de ansatte viden og redskaber til at arbejde med inklusion i praksis.

Med 34 skoler i kommunen er der stor forskel på, hvor meget inklusion fylder på den enkelte skole. Det vil derfor fremover være op til skolelederne at vurdere, om der behov for at tilbyde nye pædagoger og lærere på kompetenceudvikling i inklusion.

Herning Kommune har fra begyndelsen ønsket, at inklusionsindsatsen skulle sættes ind i en evidensbaseret ramme. Alle kommunens skoler bruger således LP (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) eller PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) som metodisk tilgang, og syv år senere ser indsatsen ud til at bære frugt.

”Når vi måler på børnenes trivsel og faglige niveau, ligger vi faktisk bedre i dag, end vi gjorde tidligere. Vi oplever på mange måder, at inklusionsarbejdet er en gevinst for hele klassen blandt andet, fordi muligheden for at dele klasserne op i mindre enheder kommer alle børnene til gode,” siger Bo Meldgaard.

 

Vilje til inklusion

Inklusionsprojektet blev ikke sat i søen, fordi kommunen akut havde brug for at spare på specialområdet. I stedet skete det ud fra et ønske om at give plads til så mange børn som muligt i folkeskolen. At det har kostet blod, sved og tårer undervejs lægger Bo Meldgaard ikke skjul på.

”Vi vidste fra begyndelsen, at det ville kræve noget af os allesammen, fordi vi skulle skabe plads til børn, som tidligere blev visiteret til specialtilbud. Derfor har det været så vigtigt for os, at vi klædte alle medarbejdere så godt på som muligt til at løfte opgaven, og jeg er mere end tilfreds med, hvor langt vi er nået,” siger Bo Meldgaard.

Han fremhæver, at det desuden har været afgørende for projektets succes, at satsningen på inklusion har stået højt på den politiske dagsorden fra begyndelsen, og at byrådet har afsat ekstra ressourcer både til støtte til børnene og til kompetenceudvikling af medarbejdere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Samarbejde på tværs

Inklusionsindsatsen i Herning Kommune bygger på en tro på, at alle børn har ret til at være en del af fællesskabet. For børn, der bliver visiteret til specialtilbud og senere vender tilbage til normaltilbud, kan det være vanskeligt at finde en plads i fællesskaber. Derfor er der ifølge Bo Meldgaard god ræson i at skabe plads til så mange børn i normaltilbud som muligt.

Her spiller det tætte samarbejde mellem skoler, daginstitutioner og PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) en stor rolle. En ny visitationsprocedure betyder nemlig, at børnehaven skal lave en redegørelse til skolen om, hvordan de i institutionen har arbejdet med et barn med særlige behov. På den måde kan skolen tage over og arbejde videre med og støtte barnet allerede fra 1. skoledag. Kontinuiteten giver ro omkring barnet og gør inklusionsarbejdet lettere på sigt.

Den ro, som Herning Kommune arbejder på at skabe omkring børnene, kan imidlertid vise sig at blive udfordret af skolereformen. Bo Meldgaard, der selv er læreruddannet, vurderer, at inklusionsbørnene kan få svære kår, hvis ikke skolerne er særligt opmærksomme.

”Nogle børn bliver helt klart påvirket af, at skoledagen er blevet længere, og at der er mindre struktur end tidligere. For de børn kan der være brug for at skabe ekstra pauser til at lade op i løbet af dagen. Det gælder ikke mindst de børn, der er en del af inklusionsindsatsen, fordi de i forvejen har brug for ro og struktur for at trives,” siger Bo Meldgaard.

 

Viden skaber velvilje

Fra begyndelsen har Herning Kommune lagt vægt på, at inklusion skal ske i tæt dialog med forældrene. Kendskab giver venskab, siger de i Herning, og det er ikke tilfældigt, for skolerne oplever, at inklusionsbørnene får længere snor af både børn og forældre, når alle er velinformerede. Derfor gør skolerne meget ud af at orientere forældrene så tidligt som muligt, hvis et barn i klassen har særlige udfordringer. Samtidig foregår inklusionsarbejdet altid i et tæt samarbejde med barnets forældre.

”Lærere, pædagoger og forældre er nødt til at trække på samme hammel, hvis vi skal lykkes med inklusionsarbejdet. Det er vigtigt, at forældrene ikke bare bakker op, men også arbejder med samme mål som os i forhold til deres barn,” siger Bo Meldgaard.

Kommunens egne eksperter, som fx PPR-medarbejdere, psykologer, socialrådgivere, kommer desuden på banen langt tidligere end før. Siden 2008 har målet være at flytte det faglige personale fra centrale kommunale kontorer ud på skolerne, hvor de arbejder sammen som såkaldte hjælpetropper. I dag bruger fag-eksperterne således mere af deres tid som sparringspartnere i institutionerne og ude på skolerne. Det betyder, at vejen fra problem til løsning er blevet kortere, fordi lærerne let kan komme i kontakt med og få støtte fra relevante fagpersoner.

”For os er inklusion ikke længere et strategisk indsatsområde, men snarere en værdi, vi forventer, alle kommunens skoler bygger på. Vi vil skabe en folkeskole for flertallet af kommunens børn, og vi har allerede vist, at det er muligt, hvis vi løfter opgaven i fællesskab,” siger Bo Meldgaard.

 

Læs også:

Engbergskolen: Inklusion er
en måde at
tænke på

Klik her