Mediernes dækning af folkeskolereformen fokuserer for meget på konflikter og placerer lærerne i rollen som ofre, uanset hvor engagerede de ellers er i deres arbejde, mener Gitte Haslebo. Det ærgrer hende som organisationspsykolog, fordi de negative historier kan spænde ben for et konstruktivt samarbejde mellem skolens parter om at føre reformen ud i livet på skolerne.  Det kommende år vil der sandsynligvis komme endnu flere negative historier i medierne, så det bliver vigtigt, at både forældre og skolebestyrelser formår at sætte sig ud over de fortællinger, der fokuserer på konflikt, mener Haslebo.

”Der er for eksempel ingen grund til at spørge ind til, hvor stor modstanden er blandt lærerne. Det er heller ikke relevant at diskutere, om man overhovedet er for eller imod reformen, for det er selvfølgelig ikke et legitimt spørgsmål, om man vil følge landets lovgivning. Det, der er relevant at diskutere, er, hvordan alle parter hver især kan bidrage til at realisere reformen på skolen,” siger hun.

Positive forventninger og anerkendende spørgsmål

Gitte Haslebo er overbevist om, at forandringer bedst finder sted, når forældrene har positive forventninger til lærere og ledelse og stiller anerkendende spørgsmål til deres arbejde. Det åbner op for dialog, og giver alle mulighed for at vise sig kompetente til at finde professionelle løsninger. Derfor er det sprog, man bruger, helt afgørende for, om samarbejdet mellem forældre, lærere, ledelse og elever bliver konstruktivt eller ej.

”Sproget er vanvittig følsomt. Det er vigtigt, at forældrene taler ud fra, at både lærere og ledelse har gode grunde til at gøre det, de gør, og at de som forældre prøver at bygge bro over de forskellige perspektiver. Det gør en fantastisk forskel at gå ud fra, at alle har gode grunde til at gøre det, de gør – set fra deres eget perspektiv,” siger Gitte Haslebo.

KURSUS FOR NYE

SKOLEBESTYRELSER