”Vores børns skal kastes ud i at arbejde med det, de lærer, så de får deres viden sat i spil,” siger hjerneforsker Kjeld Fredens til en konference om understøttende undervisning, arrangeret af forlaget Dafolo. Alt for længe er der i skolen blevet lagt for meget vægt på den formelle, faglige viden, mener hjerneforskeren.

”Hvis man skal forstå den abstrakte viden, er det en forudsætning, at man har erfaret det med kroppen. Børn har brug for at blive udfordret på både sanser, følelser og evner, når de lærer. De skal føle overraskelse, nysgerrighed, frygt, vrede og glæde,” siger han.

 

Lær børnene at være kreative

Vi taler så meget om, at Danmark skal leve af kreativitet og innovation, men kreativitet er noget, som vi skal lære, påpeger Kjeld Fredens.

”Vi tror vi kan skabe innovation ved at bruge den formelle faglige viden. Den slags viden er god til at løse det, man ved i forvejen, men skal vi skabe noget nyt og kreativt, skal det ske via den læring man får gennem handling og oplevelser,” forklarer han. Derfor kan forældre styrke deres børns læring og kreativitet ved for eksempel at tage dem steder hen, der stimulerer deres oplevelser og fører til handling. Sammenhængen mellem oplevelse og handling ude og teoretisk forståelse i klasseværelset fører, ifølge Kjeld Fredens, til en hel faglig læring.

 

Mere aktiv rolle til forældrene

Koordinator for Skoven i Skolen og udeskole.dk, Malene Bendix, mener det er oplagt, at forældrene kommer til at spille en mere aktiv rolle i den understøttende undervisning. For eksempel ved at samarbejde med lærerne om at finde steder, hvor børnene kan få praktiske erfaringer med det, de lærer i klassen, tage med på tur eller blive inviteret ind i klassen for at fortælle om deres egene erfaringer. Forældrene kan også selv tage deres børn med ud i naturen for at få en faglig oplevelse, lyder opfordringen. På www.udeskole.dk kan man få inspiration til, hvordan man kan bruge naturen som skole.

Blooms Taksonomi: ”Vi vil gerne have, at vores børn skal nå op i øverste del af trekanten, hvor de bliver kreative og kan perspektivere, men skolen fokuserer for meget af undervisningen på den nederste den, som er den letteste at evaluere,” mener Kjeld Fredens.

Blooms taksonomi er oprindeligt fra 1956 og giver gennem en klassifikation af forskellige typer kvalifikationer og kompetencer en forståelsesramme for, hvilke læringsmål der er vigtige at udvikle for at opnå “højere ordens tænkning” – altså kognitive processer på et højt niveau. Blooms taksonomi er meget kendt og har påvirket skolesystemers læseplaner – og ikke mindst kriterier for bedømmelse – verden over. Da modellen har en del år på bagen, er den blevet tilpasset og revideret i flere omgange. Her i en oversat model “Bloom’s Revised Taxonomy” (David Krathwohl, 2001).

 

Kilde: Gymportalen.