Forælder: ”Hvad har du lavet i skolen i dag?”

Barn: ”Øh. Ikk’ noget.”

 

Lyder den dialog bekendt? Hvis forældrene i stedet får at vide, at eleverne næste dag i skolen skal have om geometriske former, kan man måske på vejen hjem fra fritidshjemmet se, hvad man kan finde af trekanter, cirkler og romber. Eller man kan tale med sit større barn om, hvad de politiske partier står for, hvis der står politik på skemaet ugen efter. Den snak vil lære barnet langt mere, end hvis man gik hjem og hjalp dem med at lave de regnestykker i matematikbogen, de ikke fik lavet i løbet af dagen, fortæller den anerkendte britiske uddannelseskonsulent, James Nottingham til Magasinet Skolebørn. Han henviser til John Hatties enorme forskningskortlægning, der viser, at effekten af forberedelse derhjemme er tre gange så stor som, når børn på mellemtrinnet laver lektier. Og endnu større for børn i indskolingen. For der har lektier stort set ingen betydning for fagligheden, bortset fra læsning.

 

Forberedelse motiverer eleverne

Et andet eksempel kunne være, at lærerne skriver hjem til forældrene: ”I næste uge skal vi have om vikinger. Det vil give jeres børn en fordel, hvis de allerede ved noget om det forinden.” Så kan forældrene for eksempel se, hvad man kan finde om det på internettet, tale om det eller besøge et sted i weekenden, der har med vikinger at gøre. Hvis forældrene ikke har tid, har bedsteforældrene måske? Når timen så begynder, kan læreren dele eleverne op i diskussionsgrupper efter dem, der allerede ved en masse om det, dem der ved noget og dem der slet ikke kender til emnet (som er sammen med læreren). Efter noget tid, vil alle elever være i den gruppe, der allerede ved noget om emnet, viser James Nottinghams erfaringer.

”Det gode ved at opdele eleverne på den måde er, at de selv kan ændre deres kategorisering. Hvis en lærer opdeler eleverne efter, hvor gode de er til matematik, kan eleverne få følelsen af, at lige meget, hvad de gør, kan de ikke ændre det. Hvis de opdeles efter forberedelse, kan de tydeligt se, hvordan de selv kan gøre en forskel for deres egen læring: De skal ”bare” forberede sig,” siger Nottingham.

 

Forberedelsesklubber i stedet for lektiecaféer

For at få alle med, skal man selvfølgelig sikre sig, at alle børn har mulighed for at få hjælp til forberedelsen. James Nottingham har selv arbejdet med en ”Forberedelses-klub”, hvor de børn, der ikke fik hjælp hjemme, fik en invitation til at komme.

”Det gjorde en kæmpe forskel for deres læring, at de fik mulighed for at forberede sig på de emner, som de skulle have i klassen næste dag, så de kunne være med til dialogen i klassen,” fortæller han.