”Traditionelt hjemmearbejde har en forsvindende lille effekt, og den bliver ringere jo yngre eleverne er,” forklarer den internationale kendis-forsker, John Hattie. Han har gennemtravlet stort set alle internationale undersøgelser af, hvad der gør skoleelever bedre rent fagligt. Lektier kommer så langt nede på hans liste over, hvad der virker, at det ifølge ham ikke giver mening at bruge tid på det. Med mindre man altså nytænker konceptet, understreger han. Forældrenes involvering i børnenes skolegang er nemlig en af de faktorer, der scorer højt på hans liste.

”Nu har vi fundet ud af, at lektier ikke virker. Lad os se det som en mulighed for at inddrage og engagere forældrene på nye måder,” siger John Hattie til Skolebørn.

Lektier? Det skal eleverne jo have

Der findes kun meget lidt forskning om lektier i Danmark, men i år kom den første større undersøgelse om danske læreres betydning for elevernes faglige resultater. Den viser, at den samme tendens for lektier gør sig gældende her i landet.

”Ifølge vores undersøgelse har lektier ingen effekt på elevernes faglige præstationer,” fortæller ph.d. studerende, Ida Gran Andersen, der står bag afsnittet om lektier i undersøgelsen Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Den bygger blandt andet på spørgeskemaundersøgelse blandt 1.130 lærere og 4.311 elever samt data om 46.390 elevers karakterer og sociale baggrund. På SFI understreger de dog, at det er en meget vanskelig opgave at måle effekten af lektier, og efterlyser derfor mere forskning i emnet.

Anvendes blindt

Det er et problem, at danske lærere blindt anvender forskellige former for lektier uden at vide, om det har en effekt på elevernes læring, mener Adam Valeur Hansen. Han er selv lærer og har skrevet pædagogisk speciale om lektier, hvor han blandt andet har interviewet andre lærere om emnet.

”Lærere giver lektier for hele tiden, men mange tænker ikke særlig dybt over, hvordan eller hvorfor de gør det. De gør det bare, fordi det jo er noget, man gør. De fleste vender det blinde øje til og undersøger ikke om lektierne egentlig virker eller måske endda har en negativ effekt,” fortæller Adam Valeur Hansen, der også er forfatter til bogen Lektier og forældrestøtte og har holdt mere end 50 foredrag om lektier rundt om i landet.

Når lektier skader

Adam Valeur Hansen efterlyser mere forskning i hjemmearbejde og så gerne, at det blev en del af læreruddannelsen, så lærerne fremover kan bruge lektier mere bevidst. Brugt forkert kan lektier nemlig virke direkte skadende, viser flere undersøgelser.

”Hvis lektierne er for svære eller uigennemskuelige for barnet, eller hvis barnet ikke får den rette støtte i hjemmet, kan lektier have en negativ effekt på barnets lyst til at gå i skole og på barnets faglige udvikling,” siger Adam Valeur Hansen. Forskningen peger dog lidt i forskellige retninger.

Undersøgelsen fra SFI viser, at lektier kan have en positiv betydning for elever med svagere socioøkonomisk baggrund, men en negativ betydning for elever med meget stærk socioøkonomisk baggrund. Andre undersøgelser viser, at lektier kan skade de elever, der ikke får hjælp til lektielæsningen hjemme og derfor sakker bagud i timerne, når de ikke har forberedt sig som resten af klassen. Den værste type lektier er dem, der består i, at eleverne skal lave de opgaver færdige, som de ikke nåede i timen, mener Adam Valeur Hansen.

”Det kan være særdeles demotiverende for elever, der i forvejen har svært ved skolearbejdet. Ikke nok med, at de føler sig ”udstillet” i skolen som de langsomme og fagligt svage, men mange føler, at lektierne er en straf, som de får, fordi de netop har lidt svært ved tingene,” forklarer han.