”Man kan godt se lidt træt ud, når man får lektier for normalt,” siger Osvald, og viser hvordan hovederne i klassen automatisk falder ned på brystet, når morgendagens lektier gennemgås i skolen.

”Men denne gang var det anderledes,” fortsætter han og kvikker op igen på klassens vegne. Osvald går i 5. klasse på Blågård Skole i København, og fortæller om det forskningsprojekt om inddragelse af forældrene i undervisningen, som hans skole har været en del af de sidste par år. I tre forskellige undervisningsforløb har eleverne fået opgaver med hjem i en gul kuvert, som de skulle løse i fællesskab med deres forældre. Nogle klasser har fået til opgave at måle fem ting op derhjemme med decimaltal. Andre skulle diskutere, hvad ”det gode” og ”det onde” er for dem. Sidst skulle Osvald og hans mor undersøge forskellige historier om dommedag, som Osvald senere skulle fremlægge for resten af klassen.

”Tredje gang, vi fik en familieopgave for, kunne man tydeligt mærke i klassen, at vi alle sammen glædede os til at komme hjem og lave den, fordi det havde været rigtig hyggeligt de andre gange,” siger Osvald.

Alle får lavet tale-lektierne

Lærerne på skolen har oplevet, at eleverne har kastet sig over den ny type lektier med en helt anden iver end normalt. En 6. klasse har for eksempel tidligere oplevet store problemer med, at eleverne ikke fik lavet deres lektier, men familieopgaverne fik alle lavet til tiden. Lige med undtagelse af to elever, men de ville gerne, og fik dem lavet til dagen efter, fortæller Nanna Butters, der er skole-hjem-vejleder på skolen. Reaktionerne fra forældrene har også været positive:

”Vi har oplevet en del forældre, der giver op i forhold til at hjælpe deres børn med lektierne. De vil meget gerne engagere sig og vide, hvad der sker i skolen, men har fået nok af alle de gangestykker. Lektietiden kan for mange udvikle sig til en træls tid, når man kommer træt hjem klokken fem og skal kaste sig over matematikbogen. Tale-lektierne kan man lave henover spisebordet eller mens man laver mad,” forklarer hun. En opgave i de mindre klasser har for eksempel været at tale med sine forældre om, hvilke fisk man spiser og hvad fiskene mon har spist. Eleverne har så efterfølgende skulle fremlægge, hvad de har talt om i familien, som led i et undervisningsforløb om fødekæden.

Samtale giver dybere forståelse

Selv om tale-lektierne opleves lettere og sjovere i familierne, betyder det ikke, at man lærer mindre af det. Tværtimod, mener forskeren bag projektet.

”Ved at forældrene har en samtale med deres børn om en konkret opgave fra skolen, giver det eleverne mulighed for at reflektere over det, de har lært og knytte det sammen med de erfaringer, der findes i familien. Og det er faktisk indbegrebet af god læring ifølge de store anerkendte undervisningsteorier. Det giver både en større viden og en dybere forståelse,” siger Ulla Kofoed, der er lektor på Professionshøjskolen UCC. Lærerens rolle er, at bede elever og forældre tale om noget helt konkret, som forældrene har erfaringer med, og som samtidig handler om de centrale faglige begreber og genrer fra undervisningen, som det er vigtigt, at eleverne bliver fortrolige med. Eksempelvis en fødekæde.

Mor: Det er mere ligeværdigt

Osvalds mor, Trein Møller, har selv oplevet, hvordan hendes søn har lært uventet meget af den ny type lektier.

”Det er ikke bare kedeligt skolearbejde, men giver mening i familien, når ens barn kommer hjem og spørger: Hvad synes du? Hvad tror du? Og hvordan var det, da du var lille? Det bliver en fælles læringsproces, hvor skolen flytter ind i familien på en sjovere og mere relevant måde,” fortæller hun. Familieopgaven med at beskrive dommedag kunne i princippet sagtens klares på en halv time, men mor og søn endte med at bruge seks-ti timer på det. De blev helt grebet af at finde informationer sammen på nettet, finde på gode søgeord, oversætte til og fra engelsk, og diskutere hvilke kilder og informationer, man kan stole på.

”Den måde at arbejde sammen på gav en helt anden ligeværdighed. I stedet for, at det er mig, der skal hjælpe ham og forsøge at lege lærer, så var det her noget, som vi skulle finde ud af sammen. Det oplevede jeg gav en langt større motivation for os begge to og et bedre resultat,” fortæller Trein Møller.

Forældre skal ikke bare bage kage

Den ny type hjemmearbejde hænger godt sammen med skolebestyrelsens visioner for skolen, fortæller skolebestyrelsesformand, Mette Kirk:

”Forskerne siger jo igen og igen, at forældrenes inddragelse i skolen er afgørende for elevernes resultater. Derfor arbejder vi her på skolen på, at forældrene i højere grad skal ind over det faglige. Vi skal væk fra, at forældre kun engagerer sig i skolen ved at bage kage og deltage i fællesspisning. Det er selvfølgelig også vigtigt, men tingene hænger sammen, og jeg tror det vil engagere flere forældre, hvis der i højere grad er et fagligt indhold i skole-hjem-samarbejdet,” siger hun. Blandt andet på baggrund af de gode resultater med tale-lektier og familieopgaver har skolebestyrelsen i samarbejde med skolelederen, skole-hjem-medarbejderen og lærerrepræsentanter lavet et udkast til et nyt princip for skole-hjem-samarbejde, som i langt højere grad involverer forældrene i den faglige del af børnenes skolegang. Blandt andet er et af principperne, at lærergrupperne på de forskellige årgange lægger en plan for, hvornår og hvordan forældrene skal inddrages i undervisningsforløb, hvor det giver mening. Skole-hjemvejleder, Nanna Butters, regner med, at det fra næste år bliver fast praksis for skolens lærere.

”De gode historier fra projektet florerer jo allerede på lærerværelset, så flere bliver inspireret til at prøve det af. Resultaterne har været super gode, og det har vist sig, at metoderne hverken er særlig svære eller tidskrævende,” siger hun.