TEMA / Lektier

Har du lektier for?

         (…jeg orker næsten ikke, hvis du siger ja)

Lektier virker! Men kun hvis mor og far er nærværende, mener TV2s familievejleder Lola Jensen. Hvis forældrene ved, hvad deres børn kæmper med i matematikbogen, kan de give regnestykkerne mening, når matadormiksen skal deles fredag aften.

De fleste af os kender det nok. Man kommer træt hjem fra arbejde, skal hente børn, købe ind, lave mad og vaske op. Og nårh ja. Så skal der også lige laves lektier. Måske giver man efter og lader junior spille computer. Eller man sætter man sig utålmodigt ned ved matematikbogen, men har hovedet fuld af den leverpostej, der mangler til morgendagens madpakke. Den slags skal være slut, hvis det står til familievejleder Lola Jensen. Vi forældre kan nemlig gøre en stor forskel for vores børns skolegang, mener hun.

”Lektier virker. Det er måden man gør det på, der ikke virker. Forældre ender tit i en rolle, hvor de kan få en negativ effekt på børnenes lyst til at læse lektier, fordi de selv mangler overskuddet. Hvis forældrene ikke er nærværende, bliver det noget jap,” siger hun.

Den gode nyhed er, at det ikke kræver så forfærdelig meget at gøre lektielæsningen til en god og hyggelig stund sammen.

 

Positivt toneleje giver god energi

Alene vores tonefald kan ændre børnenes motivation for at lave lektier, er Lola Jensens erfaring.

”Har du lektier for? Ofte stilles spørgsmålet af trætte og stressede forældre med det resultat, at tonelejet signalerer: Jeg orker næsten ikke, hvis du siger ja. Det er utroligt, som barnets lektieenergier kan stige, hvis forældrene i stedet møder opgaven med: Nu er jeg spændt på at se, hvad du har lavet i skolen i dag, og om der er en lille opgave, du og jeg skal kigge på sammen,” fortæller hun.

Når man så har fået sat sig ned sammen med sit barn med lektierne klar, kommer næste udfordring: Søforklaringerne.

 

Jamen jeg har ingen lektier for!

Når sønnike prøver at bortforklare, at de små krydser ved opgaverne i bogen betyder hjemmearbejde, gælder det om at finde sit konstruktive ”jeg” frem i stedet for at så tvivl om, hvorvidt han har ret eller ej, råder familievejlederen.

”I stedet for at sætte ind med mistillid og bebrejdelse, så sig: Men for en sikkerheds skyld kan vi lave siden, Albert. Jeg kan så godt lide, når vi sidder med dine opgaver sammen. Undlad at kommentere det, når han drejer rundt i stolen og slår sig i tøjret. Husk at børnene også har haft en lang dag, så måske skal de kickstartes. Den voksne kan de første par minutter lave mest. Hvor skal den streg mon hen? Er det mon fra ko til and? - Nej, siger han. Det er da til sko! Pludselig er barnet med, fordi den voksne reagerede med imødekommenhed i stedet for bebrejdelse,” forklarer Lola.

 

Er der virkelig en rummeter?

En af de store fordele ved at læse lektier med sit barn er, at man får indsigt i, hvad de lærer, så man som forældre kan binde det sammen med virkeligheden.

”Når den tekst, som børnene har læst i bøgerne, pludselig får mening i dagligdagen, giver det barnet lyst til at lære mere,” forklarer Lola Jensen. Det kan være, at man har købt en rummeter brænde og lader barnet hjælpe med at bære det ind. Så kan man tænke højt: Er der virkelig en rummeter her? Og så er det frem med tommestokken og lade barnet måle om det nu også kan passe. Så har barnet pludselig lært, hvordan en rummeter ser ud i virkeligheden og ikke kun på en flad tegning. Det kan også være tyve stykker matadormiks, der skal deles ud i lige store mængder til alle i familien. Hvor mange er der så til hver?

”Børn bliver vildt stolte, når de kan bruge og bygge videre på det, de har lært. Det er helt vildt, hvad de gider, når de kan se en mening med det,” siger Lola Jensen.

 

Det skal give mening

Til gengæld kan motivationen ryge hos både børn og forældre, hvis eksemplerne bliver kunstige. Faren læser måske en tekst op fra matematikbogen om ti æbler, der skal deles mellem fem børn. For at få barnet til at forstå det, illustrerer han med tændstikker. Problemet er, at drengen bruger flest kræfter på at forstå, hvorfor faren snakker om æbler, når det er tændstikker han viser frem. Og hvorfor give tændstikker til børn, når man ikke må lege med dem? Så kan det være let for en stresset far at miste tålmodigheden. Hvis der en sommerdag til gengæld er ti sodavandsis i en kasse og fem børn til at dele, så giv drengen æsken og spørg, hvor mange der er til hver. To! Vil han svare, før den voksne er færdig med sit spørgsmål.

Det gælder om at bruge eksempler i hverdagen, der giver mening. Der er mange oplagte muligheder for at bringe læring ind i hverdagen, men pas på med ikke at overdrive det, advarer familievejlederen.

”Når du har læst denne artikel, så lad være med at fare ud og lave regnestykker ud af alt, hvad I kommer i nærheden af, så børnene bliver trætte af det. Men hvis I giver dem små doser hele tiden, vil I blive overraskede over, hvad jeres børn pludselig kan,” siger Lola Jensen.

TEKST MAJ CARBONI

FOTO PRESSEFOTO

OG SØREN HARTVIG

”15-årige børn i Danmark scorer knap 20 point højere i PISA’s læsetest, hvis deres forældre har læst højt for dem, da de var små.
 Det svarer næsten til et halvt års ekstra skolegang.”

 

OECD’s undersøgelse
“Let’s Read Them a Story!
The Parent Factor in Education”.

Vidste du at… Syv ud

af ti elever gerne vil have hjælp til lektierne fra deres forældre.

 

Børnerådets spørgeskema-undersøgelse blandt 1.914 elever

i Roskilde Kommune, 2013.

 

Lola

Jensen

 

Lola Jensen har været familievejleder gennem 29 år. Vi kender hende blandt andet fra TV 2, hvor hun giver gode råd og ideer til familieliv, opdragelse og børns udvikling. I hendes seneste bog ”Den store bog om skolebørn” fokuserer hun på børn i alderen 6-10 år og kommer med eksempler og guidelines til forældre om blandt andet lektier, skoleparathed, venskaber, lommepenge og skole-hjem-samarbejde.

 

Guide

 

Sådan giver du dit barn en god lektierutine

 

Faste rammer er afgørende for at få succes med lektierne, mener Lola Jensen. Hvis du ikke allerede har en fast rutine, er det aldrig for sent at komme i gang.

 

1. Stå fast: Som forældre skal man holde fast i, at der hver eftermiddag skal laves lektier til en bestemt tid. Indtil femte klasse, skal dette være inden aftensmad. Barnet, der indtil nu har oplevet, at forældrene indimellem har ladet sig overtale til at droppe lektierne fremfor for eksempel en legeaftale, vil kæmpe til sidste blodsdråbe for at få omstødt beslutningen, og så ryger den gode stemning, der er så vigtig. Hvis man derimod er konsekvent, undgår man de drænende diskussioner hver dag. Hvis barnet gerne vil have en ven med hjem, skal aftalen være, at de laver lektier sammen til den aftalte tid.

 

2. Brug et stopur: Tidsrammen er fast 15 minutter for de mindste, som øges til 20 minutter i 2. klasse, en halv time i 5. klasse og maks. en time i de ældste klasser. Når klokken slår lektietid, skal alt elektronisk udstyr slukkes og barnet kaldes hen til spisebordet. Måske kommer der tusindvis af undskyldninger og et ”jeg skal liiige…” I stedet for at blive irriteret, siger man roligt: ”Det er nu det er lektietid. Du bestemmer selv, hvornår du er klar til at gå i gang. Bare du husker, at du skal arbejde med tingene i 20 minutter, før du kan tænde for tv eller computer.” Hvis barnet går i stå midt i lektietiden, siger man blot: ”Jeg sætter lige minuturet på pause, og så kan vi starte det igen, når du er klar.”

 

3. Timeout: Hvis barnet ikke når sine 20 minutter inden aftensmad, udløser det en timeout uden tv og computer og eventuelle fritidsaktiviteter. I stedet må barnet tænke over, hvor vigtigt det er at få lavet lektier hver dag og overveje, hvad der skal til for at få det til at lykkes dagen efter. Lektier kommenteres ikke yderligere fra forældrene andet end: ”Vi gør et bedre forsøg i morgen.”