"Det er en meget vanskelig opgave at uddanne og danne børn, hvis de ikke er opdraget. Derfor hviler der en stor opgave på familien for at få opdraget børnene til at indgå i fællesskabet.” Sådan indleder Børne- og socialminister, Mai Mercado, en konference om opdragelsesansvar på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU. Ministeren er bekymret, siger hun. For i hver 0.klasse sidder der tre elever, som har svært ved at finde sig til rette, viser en spørgeundersøgelse.

   ”Hvis der er nogen, der bare er dårligt opdraget, så synes jeg, at der skal styr på det,” afslutter Socialministeren sin tale og forlader konferencen, før forskerne får mulighed for at fortælle hende om deres bekymring for den debat om opdragelse, som hun har skudt i gang i offentligheden med et opdragelsespanel og debatside på Facebook. Hvis man giver forældrene ansvaret for, hvordan eleverne opfører sig i skolen, bliver det svært at løse problemer med elever, der udfordrer undervisningen, mener de.

 

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse: 9 ud af 10 forældre tager i høj grad ansvar for deres børns opførsel i skolen

 

Debatten bliver usolidarisk

”Der er en risiko for, at vi kommer til at reducere komplekse problemer til et spørgsmål om manglende vilje hos forældrene,” siger lektor ved DPU, Hanne Knudsen, der i mange år har forsket i forældresamarbejdet i skolen.  Hun oplever, at der generelt i opdragelsesdebatten er en underliggende tone, der siger til forældre: ”Så tag jer dog sammen!”

   ”Det synes jeg er usolidarisk med forældrene, for det er jo helt vildt, hvor meget tid forældre bruger på skolen i dag. Hvis vi taler ned til forældrene, risikerer vi at skabe afmagt hos dem i stedet for handlekraft,” påpeger hun. Hun mener også, opdragelsesdebatten har betydning for de fagprofessionelles mulighed for at løse deres opgaver: ”Hvis de kun kan definere problemet som et moralsk spørgsmål om vilje, kan de ikke trække på deres faglige viden om sociale, pædagogiske, psykologiske forhold.”

 

LÆS OGSÅ: Formanden: ”I dag er det kun forældrenes skyld, når børnene ikke opfører sig, som de voksne forventer”

 

Forældre forventes at fjernstyre deres børn

Socialministeren er ikke alene om, at give forældrene en stor del af ansvaret for børnenes handlinger og muligheder i skolen. Det er et syn, der kendetegner vores tid, mener forskerne.

”Når eleverne forstyrrer undervisningen i skolen, tænker mange: ’Vi skal have fat i forældrene’. Skolerne kræver, at forældrene tager ansvar for, hvordan børn opfører sig i skolen. Vi taler om forældre som nødvendige for, at undervisningen kan lykkes. I stedet kunne man overveje, om ikke skolens problemer med uro snarere udspringer af skolens egne pædagogiske idealer og praksisser,” siger Hanne Knudsen.

 

Angst for at skade barnets udvikling

Historisk set har forældre aldrig tidligere haft så stort et ansvar for deres børns skolegang, som de har nu. Det hænger sammen med, at samfundets syn på børn har ændret sig markant, mener lektor på DPU, Eva Gulløv, der er antropolog og i mere end 20 år har forsket i børns relationer og pædagogisk arbejde.

   ”Tidligere var børn en økonomisk værdi i en familie. Nu er børn en følelsesmæssig værdi. Et statusobjekt. Derfor er det blevet vigtigere, hvordan man er som forælder. Hvis man tager sig godt af sine børn, er det et tegn på, at man er et godt menneske. Ligeledes bliver et samfund, der tager sig godt af børnene, set som et godt samfund. På den måde er børn og deres udvikling blevet et pejlemærke for, om vi har det samfund, som vi gerne vil have og får det i fremtiden. Derfor er det ikke så underligt, at der opstår en debat om, hvorvidt vi gør det godt nok,” siger hun.

 

Forældre er en risiko for deres børn

Samtidig domineres tænkningen om opdragelse i vores samfund af psykologisk viden om barndommens betydning  for menneskers udvikling langt ind i voksenlivet.

   ”Der er opstået en forståelse af, at forældre er afgørende for deres børns trivsel og fremtid. Det betyder så også, at forældre bliver ses som en risikofaktor for deres børn, hvis de ikke opdrager dem på den rigtige måde. Det giver mange forældre en angst for, at de kommer til at gøre noget (eller undlader at gøre noget), som betyder, at barnet bliver hæmmet i at maksimere sit potentiale. Angsten næres også af eksperter, der tilbyder løsninger i form af hjælp til alt fra lektier til motorisk træning,” siger antropolog fra DPU, Dil Bach. Hun har af flere omgange lavet feltarbejde i børnefamilier og har i en årrække forsket og undervist i, hvordan forældre helt fra barselsorloven får at vide, hvordan det kan skade deres barn, hvis de ikke følger eksperternes råd. Eksempelvis fik en gruppe barslende mødre at vide, at det ville gå ud over børnenes sociale evner og forhold til andre børn, hvis de ikke stimulerede børnenes motorik i tilstrækkelig grad derhjemme.

   ”Der er mange eksempler på, at forældrene bebrejdes for deres opdragelse. De kan blive mistænkt for at gøre for lidt, men også for at gøre for meget – for at curle børnene – så det er en svær balancegang for forældrene,” siger Dil Bach.

 

LÆS OGSÅ: Uopdragen? Det er en svær balancegang at opføre sig ”velopdragent” i skolen

 

Uengagerede forældre = dårlige mennesker

Synet på forældrene som ansvarlige for deres børns udvikling, gælder i særlig grad i skolen. Det er veletableret viden, at der er en sammenhæng mellem forældrenes ressourcer og hvordan børnene klarer sig i skolen.

   ”Forældrene forpligtes til at levere ”det gode skolebarn”. Idealet er, at forældre i høj grad involverer sig i skolen. Og hvis ikke de gør det, er det udtryk for, at man er en dårlig forælder,” siger Maria Ørskov Akselvoll fra Roskilde Universitetscenter, der forsker i skole-hjem-samarbejde. Og en dårlig forælder bliver som nævnt set som et dårligt menneske. Ikke så sært, at forældrene i stor stil engagerer sig i deres børns skolegang.

 

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse: Sådan opdrager forældre deres børn

 

Det er rammerne – ikke børnene – den er gal med

Men hvor meget kan man egentlig holde forældrene ansvarlige for? Tidligere blev sociale problemer tilskrevet samfundet. Nu bliver de tilskrevet forældrene, mener Maria Ørskov Akselvoll.

   ”Selvfølgelig har forældrene en stor betydning for deres børn, men vi må ikke glemme, at opdragelse er strukturelt betinget.   Det er ikke realistisk, at alle forældre hver dag kan læse med deres børn i 20 minutter, gå på Matematikfessor og hvad der ellers kræves af dem. Debatten kommer til at handle om, hvorvidt forældrene vil eller ikke vil gøre ”det rigtige”. Men mange skoler er ikke klar over, hvordan deres krav spiller sammen med familiernes ressourcer og tid i hverdagen,” siger hun.

   I debatten kommer det hurtigt til at lyde som om, at det er forældrenes opdragelse, der er noget i vejen med, men vi bliver også nødt til at rette blikket mod daginstitutioner og skoler, mener hun. Er rammerne de rigtige og er der lærere og pædagoger nok til at sørge for den dannelse af børnene, vi har som ideal?

   ”Debatten fortjener at tage højde for de mange nuancer, der er,” siger Maria Ørskov Akselvoll.

Har de andre forældre på skolen også læst Skolebørn?

 

Hjælp os med at gøre flere forældre opmærksomme på Magasinet Skolebørn, så de også kan få den nyeste viden og inspiration til livet som skoleforælder.

Download printvenlig plakat her og hæng den op på din skole.