Skab fundamentet for samarbejde i fredstid

Det er en god idé at afholde en workshop om forældresamarbejde i begyndelsen af et klasseforløb, såsom 1. klasse, hvis en flere klasser er lagt sammen eller når der er en overgang fra for eksempel mellemtrin til udskoling.  Det er en fredstid, hvor alle gerne vil lære hinanden at kende. Det kan dog også være en god idé at afholde en workshop, hvis der er et bestemt emne eller en udfordring i klassen, som der er behov for at diskutere. Den grundlæggende idé er, at forældre er skrup forskellige - ligesom deres børn - derfor er det vigtigt, at de lærer hinandens synspunkter og ideer at kende i forhold til den rolle, de spiller i deres børns klasses trivsel.

Workshops er en god måde at skabe dialog

Workshops har et specifikt mål, nemlig at forældrene lærer hinanden at kende, at de fortæller, lytter og kommer med ideer. En cafémodel-struktur er fin til at få netop den situation i spil. Her får alle talt og lyttet og strukturen gør, at alle i princippet bliver gjort bekendt med de andres udsagn og forslag.

Som kontaktforældre skal I før mødet gøre jer klart, hvad I gerne vil have ud af workshoppen – gerne i samarbejde med læreren. Hvis I vælger en café-runde er det vigtigt at have for øje, hvad spørgsmålene skal bruges til: Skal de inspirere læreren, skal forældrene lære hinanden at kende, skal vi hente gode forslag til kontaktforældrene etc.

Begynd med ”quiz-og-byt”

Workshoppen kan starte med en omgang ”quiz-og-byt” for at skabe en god stemning og sørge for, at forældrene lærer hinanden lidt bedre at kende på en sjov og uformel måde.

Lav på forhånd en stak kort på farvet karton eller papir med et spørgsmål på hver. Der skal minimum være så mange kort, som der er deltagere på mødet. Vælg det antal farver, som I gerne vil have grupper i senere, for eksempel 4-6. I kan selv finde på spørgsmål, men her er et par eksempler:

• Hvor ville du helst tage hen på ferie, hvis du kunne vælge frit?

• Hvilken tv-serie kan du bedst lide?
• Hvad kan du bedst lide at bade i: Havvand eller pool? Hvorfor?
• Hvilken årstid kan du bedst lide? Hvorfor?
• Kan du ikke lige klø mig på ryggen?
• Hvad er din yndlingsmusik?
• Hvilket job ville du ønske dig, hvis du skulle være noget andet?
• Hvilken berømt person ville du gerne på restaurant med?
• Hvordan er en god ven for dig?
• Hvad kan gøre dig virkelig sur?
• Hvilket kæledyr ville du helst have?
• Hvad er det sidste du har repareret?
• Hvad kan få dig ud af sengen om morgenen?

Bed forældrene rejse sig og giv dem et kort hver. Når I giver tegn skal de finde sammen to og to og stille hinanden det spørgsmål, der står på deres kort. Derefter bytter de kort og finder sammen med en anden forælder og fortsætter efter samme princip i omkring ti minutter - eller hvad I finder passende.

Når ”quiz-og-byt”-seancen er overstået, afgør farven på det kort, som den enkelte forælder er endt med, hvilket bord vedkommende skal sætte sig ved. Der kan være rødt bord, grønt bord etc. Denne intro-model sikrer en god fordeling af forældrene til cafébordene, hvor forældrene så kan diskutere de spørgsmål, som på forhånd er besluttet.

Hvad vil I have ud af workshoppen?

På de enkelte borde skal I lægge et A3-papir med et eller flere spørgsmål, som forældrene i gruppen skal diskutere. En af forældrene skal melde sig som ”skriver” og skrive forældrenes bud ned på papiret. Det skal være klart for forældrene, hvad det skal bruges til. Skal det bruges her og nu fx til at lave nogle fælles regler i klassen - eller er det noget som læreren eller kontaktforældrene skal arbejde videre med? Det er også vigtigt, at være skarp på formuleringen af spørgsmålene: Er det refleksioner, udvekslinger eller konkrete løsninger?

Efter eksempelvis ti minutters diskussion i grupperne, skifter forældrene plads, så det kommer sammen med en ny gruppe. ”Skriveren” bliver siddende ved bordet og bruger de første minutter på at viderefortælle, hvad den tidligere gruppe kom frem til. Derefter diskuterer den nye gruppe det spørgsmål, som er ved deres bord. Der samles op på pointerne i plenum til sidst.

Eksempler på spørgsmål, som de enkelte borde kan diskutere:

Caférunde 1: Hvad skal vi være opmærksomme på – og hvordan kan vi støtte i forhold til børns venskabsrelationer – når det går godt og når det er lidt svært. Hvilke gode erfaringer /ideer kan vi dele?

Caférunde 2: Vi skal passe på børnenes fællesskaber – hvilken rolle kan vi spille her?

Et andet fokus kunne være:

Caférunde 1: Hvad kan vi som forældre bidrage med for at øge trivslen i drengegruppen?

Caférunde 2: Hvad kan vi tage med til næste skoleår?

Og et tredje:

Caférunde 1: Hvad skal vi være opmærksomme på – og hvordan kan vi støtte i forhold til børn og konflikter?

Caférunde 2: Omgangstone, sprogbrug og respekt. Hvordan kan vi bakke op om den gensidige respekt i klassen?

Den gyldne huskeliste

- Undersøg hvor mange der kommer til mødet og bestem jer for, hvor mange grupper I skal være, når der skal diskuteres i ”caféerne”.

- Hvis I vælger at begynde med quiz-og-byt, skal I lave kortene klar i forskellige farver med et spørgsmål på hver.

- Hvis I vælger cafémodellen, så husk A-3 papir i forskellige farver til noter fra ”skriveren” i de forskellige grupper.

- Et eller flere slides, der viser hvordan café-modellen fungerer, kan være en god idé.

- Aftal på forhånd hvilke roller I som kontaktforældre skal have og hvilken rolle læreren eventuelt skal spille. Hvem skal introducere til aftenen og forklare ”spillereglerne”? Hvem uddeler kort, tager tid, samler op i plenum etc.? I kontaktforældre kan også være ”skrivere” ved hvert jeres cafébord, som nedskriver forældrenes tanker og forslag. På den måde kan I agere tovholder ved de enkelte borde, samtidigt med at de deltager i udvekslingen af ideer og tanker.